Tekst_
Tina Rasmussen
Den seneste gymnasiereform har ændret eksamensperioden. På stx, hhx og htx skal eleverne til mindst 10 eksamener, hvor de før kunne nøjes med 9. Samtidig er der koblet en mundtlig eksamen på de store skriftlige projekter, SRP, SOP og EOP. Hvad har det af konsekvenser for lærernes arbejdsvilkår og for kvaliteten af eksamen? Det zoomer vi ind på i en række artikler.
»Det er enormt problematisk og dybt urimeligt.”
Kritikken fra formand for GL’s uddannelsesudvalg Kåre Blinkenberg er ikke til at tage fejl af.
En ny undersøgelse viser, at landets gymnasielærere har vidt forskellige vilkår, når de skal have elever til mundtlig eksamen i den store skriftlige opgave (SRP, SOP og EOP), og når de skal ud som censorer. Det bør ændres, mener GL.
Mens nogle skoler har afsat under en halv time til forberedelse til prøven per projekt, har andre afsat mere end to timer.
Kun hver fjerde lærer er enig i, at der er afsat den tid til forberedelse, der er brug for, viser undersøgelsen, som GL har lavet.
Den manglende tid betyder, at eksaminator og censor enten må gå på kompromis med deres egne arbejdsvilkår og bruge fritid på at gennemlæse opgaverne ordentligt eller gå på kompromis med opgavebedømmelsen, påpeger Kåre Blinkenberg.
”Konsekvensen for eleverne er, at de bliver bedømt på vidt forskellige vilkår. Vilkårene for en studentereksamen bør naturligvis være de samme over hele landet, uanset hvilken skole man går på, eller hvilken censor man får. Det må ikke være et lotteri,” siger han.
Konsekvensen for eleverne er, at de bliver bedømt på vidt forskellige vilkår.
Brug for nationale regler
Hele 55 procent af lærerne i undersøgelsen ved ikke, hvor meget tid deres skole har afsat til forberedelse til prøven. Det undrer Kåre Blinkenberg.
”Vi ved, at klare, gennemskuelige rammer er en del af et ordentligt arbejdsmiljø. Hvis man ikke ved, hvad ens skole forventer, at man bruger af tid og ressourcer på de store skriftlige opgaver, opstår der en usikkerhed.”
Det er vigtigt, at lærerne tidsregistrerer den tid, de bruger på at læse opgaven, tale med eksaminator/censor og forberede sig, hvis de ikke er på en aftaleskole. Kun på den måde bliver det synligt for ledelsen, hvad arbejdet reelt kræver, understreger Kåre Blinkenberg.
GL foreslår, at alle eksaminatorer og censorer fremover sikres minimum to timer til at forberede sig per opgave. Det bør være et krav fastsat af Børne- og Undervisningsministeriet, mener GL.
”Nu må ministeriet tage ansvar for at få løst SRP-eksamenen på en ordentlig måde,” siger Kåre Blinkenberg og tilføjer:
”Får vi ikke nationale regler, må alternativet være, at rektorerne tager ansvaret på sig og sætter tilstrækkelig tid af.”
Samtalen bør flyttes
GL mener også, at ministeriet bør sætte et loft, så man som eksaminator og censor fremover højst må bedømme ni store skriftlige opgaver om dagen.
I undersøgelsen svarer 24 procent af lærerne, at de har oplevet at skulle bedømme så mange projekter på en dag, at det gik ud over kvaliteten af deres arbejde. Heraf vurderer godt halvdelen, at man højst kan bedømme otte-ni projekter per dag, hvis det ikke skal gå ud over kvaliteten.
I dag er 12 projekter per dag normen for en fuld dags SRP-censur.
Færre opgaver vil desuden kunne få den sidegevinst, at det bliver muligt at rykke samtalen, som eksaminator og censor i dag skal have inden eksamen, hen til selve eksamensdagen, påpeger Kåre Blinkenberg.
Næsten tre ud af fire lærere i undersøgelsen mener, at samtalen i dag medfører et besværligt planlægningsarbejde.
”GL foreslår, at man flytter samtalen til selve eksamensdagen. Så vil den koste langt mindre planlægning og besvær,” siger Kåre Blinkenberg
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode