Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jesper Voldgaard
Den seneste gymnasiereform har ændret eksamensperioden. På stx, hhx og htx skal eleverne til mindst 10 eksamener, hvor de før kunne nøjes med 9. Samtidig er der koblet en mundtlig eksamen på de store skriftlige projekter, SRP, SOP og EOP. Hvad har det af konsekvenser for lærernes arbejdsvilkår og for kvaliteten af eksamen? Det zoomer vi ind på i en række artikler.
Selvom der er gået et halvt år, kan Mie Johannesen sagtens huske den dag i maj, hvor hun så oversigten for den forestående eksamensperiode. For første gang skulle hun ud som censor i studeretningsprojektet (SRP).
”Jeg fik det helt dårligt. Jeg kunne slet ikke se, hvornår jeg skulle nå at læse de 11 opgaver,” fortæller hun.
Opgaven som SRP-censor i fysik lå i starten af eksamensperioden, og derfor havde Mie Johannesen stadig undervisning i to af sine 1.g- og 2.g-klasser. I samme uge skulle hun også ud som censor i matematik C på hf.
Hun gik til sin nærmeste leder og bad om hjælp.
”Jeg fik lov til at rykke nogle lektioner på mine fortsætterhold til i år. På den måde fik jeg tid og ro til at læse opgaverne. Ellers ved jeg virkelig ikke, hvad jeg havde gjort,” fortæller Mie Johannesen, der underviser i matematik og fysik på Århus Statsgymnasium.
”Man kan ikke læse opgaverne sent om aftenen efter en almindelig arbejdsdag. Så går det ud over kvaliteten af bedømmelsen.”
Forsamtalerne med de 10 forskellige lærere, hun skulle have fat i, nåede hun dagen inden eksamen.
Mens rollen som SRP-censor var ny, har den 34-årige lærer flere års erfaring som SRP-vejleder, og hun holder meget af arbejdet med de store skriftlige opgaver.
”Det er en lærerig proces for eleverne at skrive en så stor opgave, og som lærer er det sjovt at sætte sig ind i nye emner. Jeg har haft elever, der for eksempel har skrevet om navigation, raketter og atombomber.”
At der er koblet en mundtlig eksamen på opgaven, synes hun, er en styrke.
”Der kan være afsnit i opgaven, hvor man er usikker på, om eleverne rent faktisk forstår det, de har skrevet. Det kan man få afklaret til eksamen.”
Reelt er der cirka en time til selve læsningen, men jeg bruger tit det dobbelte.
Vil ikke gå på kompromis
Men Mie Johannesen synes også, at arbejdet med SRP har nogle udfordringer. En af de største er mangel på tid. Det har hun ikke kun oplevet som censor, men også som eksaminator.
På Århus Statsgymnasium er der afsat to timer til læsning af projektet, forsamtale og selve eksamen. Men det er ofte ikke nok til at udføre arbejdet ordentligt, mener Mie Johannesen.
”Reelt er der cirka en time til selve læsningen, men jeg bruger tit det dobbelte,” siger hun.
Tiden slår slet ikke til, hvis opgaven handler om et emne, hun ikke er så godt inde i, og eleven er en svag formidler, forklarer hun.
”Jeg skal vurdere, om det, der står, er rigtigt, og det kræver, at jeg har en faglig indsigt. Undervejs i vejledningen har jeg selvfølgelig sat mig ind i emnet, men når jeg sidder med den færdige opgave, kan der fortsat være teori, jeg er nødt til at få styr på, og så kommer jeg langt ud over den tidsramme, der er afsat.”
”Men jeg vil ikke gå på kompromis. Som vejleder føler jeg et stort ansvar for at kunne være præcis om opgavens niveau. Jeg skal vide, om der for eksempel er tale om forståelses- eller formuleringsfejl. Mine elever skal have en kvalificeret bedømmelse,” siger Mie Johannesen.
Mie Johannesen kom under pres som SRP-censor. I videoen fortæller hun, hvordan skolen hjalp hende.
Lærerne foreslår fordeling
Også vejledningsprocessen kan kræve mere tid, end der er sat af. På det aarhusianske gymnasium er der sat 6,25 timer af til vejledning, forberedelse og udarbejdelse af opgaveformuleringen per opgave.
”Er jeg ikke så godt inde i emnet, men står med en knalddygtig elev, behøver jeg måske ikke at vide alting. Men er eleven ikke så fagligt stærk, er situationen en helt anden,” fortæller Mie Johannesen.
Opgaven som SRP-vejleder er ligesom al undervisning og øvrige opgaver lagt ind i lærernes opgaveportefølje. I sidste skoleår var Mie Johannesen vejleder på fire opgaver. I år er hun sat til at få otte. Nogle gange er der lærere, der har 12 opgaver.
I faggrupperne snakker lærerne om, hvordan de helst vil fordele opgaverne imellem sig, og deres forslag kommer så videre til ledelsen, der træffer den endelige beslutning. Det fungerer godt, synes hun.
”Jeg tager for eksempel tit opgaver, hvor matematik og fysik er koblet med historie, oldtidskundskab eller filosofi. Det er jeg god til – og det gør jo, at det ikke bliver helt så tidskrævende.”
Hverken som eksaminator eller censor synes hun, at hun har mødt medbedømmere, som var for dårligt forberedt.
”Der er så meget faglig stolthed i os lærere, at vi løfter opgaven, selvom vi ikke nødvendigvis bliver honoreret for det hele.”
Vigtig samtale
Inden den mundtlige eksamen skal eksaminator og censor snakke sammen og blive enige om, hvad der skal spørges ind til under eksamen. Det kræver ofte en del planlægning at finde tid til samtalerne, men værdien af dem er stor, fortæller Mie Johannesen.
”Der er kort tid til eksamen – både når eleven er inde og til voteringen. Derfor er det godt at vide inden, hvor man har hinanden, og hvad man gerne vil spørge ind til.”
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) foreslår, at man flytter samtalen til selve eksamensdagen for at slippe for planlægningsbøvlet, men det er Mie Johannesen umiddelbart imod.
”Jeg synes, det bliver for presset at skulle tage alle samtalerne på én gang. Jeg kan godt lide at sprede samtalerne lidt ud. Tage tre-fire stykker og så holde en lille pause.”
Selvom eksamensplanen var presset i sidste skoleår, vil Mie Johannesen gerne ud som SRP-censor igen.
”Det var virkelig dejligt at møde eleverne og høre dem fortælle om noget, de brænder for. Der var flere, hvor jeg inden tvivlede lidt på, hvor godt de havde styr på det faglige, og så lavede de bare nogle virkelig flotte præsentationer og kom med gode forklaringer,” fortæller hun.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode