Tekst_
Tina Rasmussen
Illustration_
Creative Zoo
9 gymnasielærere fortæller om begejstringen for deres job – men også hvorfor det kan være en udfordring.
”Selvfølgelig vil jeg gerne lære eleverne en masse drama-tekniske ting, men min mission er i lige så høj grad at udvikle dem som mennesker. Det er vildt fedt, når det lykkes, og det synes jeg heldigvis, at det tit gør. Det er en fed aldersgruppe at arbejde med. Der sker så meget i de tre år. De bliver voksne og finder deres identitet.
Jeg har kun været gymnasielærer i tre år. Jeg er årsvikar og underviser kun i drama. I år har jeg tre 3.g-klasser, og så får jeg en 1.g-klasse, når grundforløbet er slut.
I de seneste 14 år har jeg arbejdet som skuespiller. Jeg har primært arbejdet med impro-teater, men har også været med i mindre forestillinger og lavet reklamefilm. Derudover har jeg startet min egen aftenskole op, hvor jeg underviser i improvisation.
Mange 1.g-elever siger til mig, at de har valgt drama, fordi de gerne vil udvikle sig personligt. En del siger, at de har præstationsangst og er bange for at stille sig op og sige noget i klassen. Så arbejder vi med det, og når året er gået, har de udviklet sig. Alle får et eller andet med, og nogle får rigtig meget ud af det.”
Øvelser skaber fællesskab
”Via arbejdet med det kunstneriske får de nogle kompetencer, som gør en forskel for dem. De får selvtillid, er mere åbne og tør sige mere i timerne. Det gør mig stolt og giver mig en enorm arbejdsglæde.
Alder_ 32 år
Skole_ Roskilde Katedralskole
Fag_ Drama
Jeg siger altid, at jeg ikke underviser i teater, men i kommunikation. Dramafaget kan gøre en bedre til at stille sig op og tale foran en stor gruppe og til at tale med mennesker i det hele taget. Jeg arbejder også meget med det nonverbale og det kropslige.
Vi laver mange øvelser i drama, der handler om at skabe tillid, fællesskab og en god gruppedynamik. Eleverne lærer at bruge hinanden på en positiv måde og se hinanden som en værdi. Det er øvelser i teambuilding, alle fag kunne have glæde af. I mit speciale på universitetet skrev jeg netop om, hvordan man kan bruge didaktikken fra dramafaget i andre fag. I de her år taler vi meget om unges mistrivsel. Jeg tror på, at et stærkt fokus på fællesskabet er en af vejene til at få unge til at trives bedre.
Jeg kan rigtig godt lide at give eleverne indflydelse på undervisningen. Selvfølgelig er der forløb, jeg har planlagt, og ting, som vi skal, men når jeg møder dem første gang, spørger jeg altid, hvad de godt kunne tænke sig at lære.”
De får selvtillid, er mere åbne og tør sige mere i timerne. Det gør mig stolt.
Okay at være sårbar
”Jeg vil gerne være en mentor for eleverne. Jeg vil gerne skabe en relation til dem, hvor det er okay at være sårbar. Jeg fortæller dem derfor også om de perioder i mit eget liv, der har været svære. Jeg vil være en, de kan tale med om alt, og som kan hjælpe dem med at træffe nogle valg i livet.
Sådan en lærer havde jeg selv i gymnasiet. Det var min lærer i samfundsfag og historie. Han var virkelig god til at se os, og man kunne tale med ham om meget andet end skole og karakterer. Også om det, der var svært i livet. Jeg havde selv nogle private problemer på et tidspunkt og har kæmpet med usikkerhed, så jeg ved fra mig selv, hvilken kæmpe forskel en lærer kan gøre. Jeg havde følelsen af, at han virkelig lyttede. Ikke fordi han skulle, men fordi han gerne ville. Han har helt klart inspireret mig til at blive den type lærer, jeg er. Det menneskelige, han tog med ind i måden at være lærer på, tænker jeg meget over. Jeg snakker også stadig med ham en gang imellem.”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode