Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jacob Nielsen
9 gymnasielærere fortæller om begejstringen for deres job – men også hvorfor det kan være en udfordring.
Masser af spændende forsøg og projekter, der gør eleverne nysgerrige på biologiens og kemiens verden. Det er kernen i Lone Chortsens timer.
”Det er det faglige, vi er der for,” siger Lone Chortsen, der underviser i kemi og biologi på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro i København.
Hun finder på nye forsøg hvert år.
”Jeg synes, det er sjovt at lave projekter med eleverne og se dem blive begejstrede. Jeg er jo også selv begejstret. Det er dér, motivationen ligger for mig.”
Hun har været gymnasielærer i mere end 25 år og har holdt af jobbet igennem alle årene. Hun sætter stor pris på friheden til at lave præcis de forsøg, projekter og temaforløb, hun vil, så længe hun holder sig inden for læreplanerne.
I kemi C har hun flere gange startet med et forløb om mord. Her lærer eleverne om forgiftninger, og hvordan massemordere gennem tiderne har taget livet af folk. De stifter blandt andet bekendtskab med John Haigh, en massemorder fra 1940’ernes England, som opløste ligene i tønder med svovlsyre.
”Jeg køber noget kyllingekød, og så efterprøver vi, om det rent faktisk kan lade sig gøre, og om svovlsyre er bedre end andre syrer til den opgave. Det plejer at være noget, der får eleverne til at vågne op,” siger Lone Chortsen og griner.
Alder_ 59 år
Skole_ Ingrid Jespersens Gymnasieskole
Fag_ Kemi og biologi
Humor og smalltalk
Det er i det faglige rum, at Lone Chortsen befinder sig bedst, og det er her, hun opbygger den gode relation til sine elever. Hun kan godt lide at bruge humor og går gerne rundt og smalltalker med eleverne, når de laver forsøg. Men hun er ikke den type lærer, der lægger op til, at de skal komme med deres personlige problemer. Det ligger uden for det, hun ser som sin opgave. ‘
”Jeg sætter umådelig meget pris på eleverne, men det er deres faglige udfordringer, der interesserer mig.”
Hun vil rigtig gerne hjælpe eleverne til at forstå fagene. Hun forsøger at møde dem på det niveau, hvor de er. Men hun forventer, at de gør en indsats, og ambitionen vil altid være at nå et så højt fagligt niveau som muligt.
”Det betyder alt for mig at have motiverede elever.”
Hun begyndte på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i 2019. Inden da var hun ni år på Albertslund Gymnasium, hvor hun underviste på både stx og hf.
Det er sjovt at lave forsøg med eleverne og se dem blive begejstrede. Jeg er jo også selv begejstret.
Skolens mange gymnasiefremmede elever endte med at være en af grundene til, at hun stoppede.
”Det bliver trættende for mig i længden, når jeg skal have for meget fokus på det pædagogiske. Jeg troede engang, at jeg skulle gøre en forskel for de gymnasiefremmede elever. Men de bliver bare tungere og tungere. Jeg skal kunne se en gnist i elevernes øjne. Det er det, der giver mig energi.”
Tidligere har hun også undervist på htx. Her var der også en del gymnasiefremmede elever.
”Men de havde en enorm stor interesse for naturvidenskab, og det opvejede stort set det hele. Sådan var det ikke med hf-eleverne. Ingen af dem syntes, at naturvidenskab var det fedeste.”
Kobling til virkeligheden
Lone Chortsen kan godt lide kombinationen af gennemgang af teori på tavlen og forsøg, som eleverne selv skal sætte op. Når de ikke har en færdig opskrift at gå efter, bliver de tvunget til at tænke selvstændigt og kommer meget mere på banen.
Hun lader tit klasser deltage i projekter, som universiteter eller virksomheder står bag. Når der er en kobling til virkeligheden og et klart formål med forsøget, øger det elevernes motivation, siger hun.
Hun har ofte meldt sig, når Københavns Universitet har udviklet nye undervisningsforsøg til brug i gymnasiet og efterlyst lærere til at afprøve dem.
”Det har virkelig været sjovt. I det seneste forsøg skulle eleverne lave et lægemiddel mod forstoppelse,” fortæller Lone Chortsen.
I biologi B har hun mange gange været med i et projekt om invasive arter, som Miljøstyrelsen og Københavns Universitet har kørt. Her har eleverne taget vandprøver i Furesøen og i lystbådehavnen ved Nordhavn og sendt ind til universitetet.
”Så har universitetet oprenset prøverne og fundet dna-spor, og eleverne har været derinde og lave flere analyser. På den måde har vi fundet frem til, hvilke invasive arter af fisk der har været der.”
I år skal hendes elever i kemi A lave øl helt fra bunden. Her skal de bruge enzymer fra Novo Nordisk.
”Mange gymnasier laver øl, men de køber typisk et færdigt kit. Vi skal lave det hele selv. Jeg har prøvet det nogle gange før, men det er meget lang tid siden, og det plejer ikke at komme til at smage særlig godt. I år skal det lykkes,” siger Lone Chortsen.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode