Tekst_
Johan Rasmussen
Illustration_
Creative Zoo
9 gymnasielærere fortæller om begejstringen for deres job – men også hvorfor det kan være en udfordring.
”God undervisning foregår i et trygt rum, hvor der er plads til at lave fejl, og hvor man har lyst til vidensdeling. Jeg kan godt lide at være sammen med de unge og få et hold til at fungere sammen. Der er 28 til 30 elever i en klasse i et lidt for lille lokale, og det kan godt være lidt intenst. Det kan ikke fungere, hvis ikke vi arbejder sammen som et hold og hjælper hinanden, selvom vi er forskellige.
Jeg er tidligere ingeniør og har været leder i telekommunikationsbranchen, men da alle blev fyret i den virksomhed, jeg var i, søgte jeg job i gymnasiet. Jeg blev ansat på Nørresundby Gymnasium og HF i 2010 og tog derefter pædagogikum.”
Ingen bedømmelse i timen
”Min erfaring som leder kan jeg bruge i forhold til klasserumsledelse. Jeg gør meget ud af at skabe et trygt rum, hvor alle føler sig godt tilpas. Jeg bliver glad, når eleverne viser interesse og tør række hånden op og stille spørgsmål. I begyndelsen af skoleåret gør jeg meget ud af at sige, at jeg ikke bedømmer dem i selve undervisningen. Til gengæld indlægger jeg nogle prøver, hvor det er tydeligt, at de bliver bedømt. Og jeg siger til dem, at jeg hellere vil have, at de siger, hvis der er en opgave, de ikke kan finde ud af, frem for at de bare laver et eller andet for at få opgaven afleveret.
Alder_ 61 år
Skole_ Nørresundby Gymnasium
Fag_ Fysik og matematik
Jeg blotter også mine egne mangler og skjuler ikke, hvis jeg laver en regnefejl. I mit tidligere job var det vigtigt at få fejl frem, så man kunne få dem rettet.
Jeg kan godt lide at tale med eleverne og forsøger at sætte mig ind i, hvad de laver i deres fritid. Jeg kommer til fredagscafé og synes, det er hyggeligt at snakke med eleverne, men jeg gider ikke gymnasiefesterne. Jeg kan ikke rigtigt forene mig med deres musiksmag, selvom jeg synes, jeg har en bred smag.”
Jeg gør meget ud af at skabe et trygt rum, hvor alle føler sig godt tilpas.
Vingegaard og Mogensen
”Jeg forsøger at bringe ting ind i undervisningen, som eleverne kan lide og relatere til. I differentialregning og kurveforløb inddrager jeg Jonas Vingegaards kørsel på en bakke, og i fysik er det oplagt at tale om Andreas Mogensens tur til Den Internationale Rumstation.
De fleste elever afslutter fysik på C-niveau, mens der normalt kun er ét hold med fysik A. Begge typer undervisning er interessante. På C-niveau får man en forståelse af naturvidenskabelige fænomener, og hvis man forstår, hvad der sker omkring en og i verden, lader man sig ikke så nemt narre. Jeg kan godt lide at videreføre min egen glæde ved at opdage og forstå nye ting.
Siden jeg begyndte som gymnasielærer, er vi blevet mere pressede på tid. Jeg har 25-30 procent flere konfrontationstimer i dag, og derudover er der fortsat mange øvrige opgaver. Det betyder, at jeg bruger rutinen mere og gentager min undervisning for at nå det hele. Men to matematik B-klasser skal ikke bare have den samme undervisning, hvis det skal være godt. Det er ikke så sjovt, hvis arbejdet bliver for rutinepræget, og jeg bruger da også indimellem en ekstra time, hvis jeg for eksempel ser noget i nyhederne, som jeg vil bruge i min undervisning.”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode