Naturvidenskabskoordinator Pia Halkjær Gommesen, rektor Morten Østerlund Krog og 3.g-elev Freja Torndahl sidder alle tre i skolens bæredygtighedsudvalg. Her foran skolens anlagte kvashegn, hvor nedklippede grene og kviste bliver komposteret langsomt i stedet for at blive kørt på genbrugspladsen.
Solceller på taget. To hektarer jord udlagt til Vild med Vilje. Fokus på madspild. Temperaturen skruet ned til 15 grader i idrætshallen.
Blot nogle af mange konkrete tiltag for at reducere gymnasiets klimaaftryk og arbejde med elevernes klimabevidsthed på Faaborg Gymnasium.
Med en nedfældet bæredygtighedspolitik med en ambition om, at gymnasiet vil være med til at gå forrest inden for uddannelsessektoren i arbejdet med bæredygtighed, lægger Faaborg Gymnasium sig nemlig i selen for at mindske skolens CO2-aftryk og agere så bæredygtigt som overhovedet muligt.
På skolens naturskønne udenomsarealer har eleverne været med til at omlægge arealer til blomstereng, etablere kvashegn, bygge 10 insekthoteller og opsætte 20 fuglehuse og en masse andet. Alt sammen for at øge biodiversiteten til gavn for klimaet.
Indenfor er alle unødvendige lamper pillet ned, og de normale tænd/sluk kontakter er udskiftet med censorer, så der ikke bruges unødig strøm, hvis elever eller ansatte glemmer at slukke lyset.
Nødvendige kompromiser
Flere steder møder du skolens serviceleder i full size papfigur ved siden af affaldssorteringsspande. Bare lige for at minde eleverne om, at affaldssortering og pantindsamling er vigtig.
”Sidste år opnåede vi Grønt Flag og blev dermed en Grøn Skole, så vi gør rigtig meget. Vores varmeforsyning er vores evige dårlige samvittighed, men vi er i dialog med det lokale fjernvarmeselskab for at få omlagt vores gasfyr til fjernvarme. Det er bare ikke rullet ud til vores område endnu,” fortæller Morten Østerlund Krog, rektor på Faaborg Gymnasium.
”Vi gør også for lidt i forhold til vores mad. Men vi er et lille gymnasium med kun 170 elever, og skal vi kunne få nogle til at komme og drive kantine her, skal de også kunne tjene penge på det. Vi stiller krav om vegetariske alternativer, men besluttede vi at køre ren vegetarisk mad, ville mange af eleverne bare tage ned i byen i stedet og købe den mad, de ønsker sig.”
Problemstillingen om maden i kantinen viser, ifølge Morten Østerlund Krog, meget godt den balancegang, man hele tiden opererer i som gymnasium, når man arbejder med begrænsning af klimaaftryk og elevernes klimabevidsthed.
”Hvis vi kigger på elever og lærere i skolens bæredygtighedsudvalg, repræsenterer de alle mennesker, der ser bæredygtighed og begrænsning af klimaaftryk som vigtigt, men de tiltag, vi laver, skal have en form for klangbund hos de mange.”
”For hvis tiltag opfattes som en lille gruppes diktering, kan det virke kontraproduktivt. Så der er brug for at finde kompromiser for at få flest muligt til at agere klimabevidst,” mener han.
I faste rammer siden 2021
Egentlig startede skolens fokus på klima og bæredygtighed på initiativ fra skolens elever, hvor en lille gruppe elever under skolens elevråd for flere år tilbage søsatte forskellige initiativer: Som genbrugs-tøjbytte-dag blandt eleverne og opfordringer til at lade bilen stå hjemme og i stedet tage cyklen eller offentlig transport i skole.
På det tidspunkt fik skolen også solceller på taget. Siden fulgte et enkelt areal udlagt til blomstereng, men det var først i 2021, da den årlige landsdækkende Naturvidenskabsfestival skulle arrangeres, at arbejdet blev lagt i mere faste, organisatoriske rammer.
”I den forbindelse nedsatte vi et lille miljøudvalg med henblik på at lave Vildt med Vilje til festivalen,” fortæller Pia Halkjær Gommesen, skolens naturvidenskabskoordinator og biologi- og kemilærer.
Der har været stor enighed blandt lærerne om at finde et kompromis, der dels tilgodeser klimaet, men også vægter fagligheden.
Hvor det normalt kun var gymnasiets naturfaglige klasser, der havde deltaget i årlige naturvidenskabsfestival, blev det i 2021 ændret til hele skolen.
Forud for festivalen kortlagde Pia Halkjær Gommesen sammen med skolens elever udenomsarealerne i forhold til hjemmehørende plantearter og indikatorer for øget biodiversitet.
Arbejdet førte til en hel dag med Vildt med Vilje, hvor alle elever arbejdede med at skabe mere biodiversitet.
”Bortset fra græssende dyr etablerede vi alt det, vi manglede for at give naturen plads tilbage og skabe mere biodiversitet,” forklarer Pia Halkjær Gommesen.
Et åbent bæredygtighedsudvalg
Det lille miljøudvalg blev omdannet til det nuværende bæredygtighedsudvalg, hvor 15 elever sidder fast sammen med rektor, tre lærere, skolens serviceleder og skolens sekretariatsassistent.
”Det er et meget åbent udvalg, så møderne i udvalget er lagt i skemaet for de 15 elever, men alle skolens elever kan deltage, og de får ikke fravær for at deltage. For det er vigtigt med så meget elevopbakning som muligt til den her dagsorden,” siger Pia Halkjær Gommesen.
Siden den første bæredygtighedsdag i 2021 har der været flere bæredygtigheds- og klimadage. Lige i øjeblikket arbejder udvalget med at arrangere den årlige klimadag under Gymnasieskolernes Klimaalliance, der i år ligger den 22. september.
I den daglige undervisning
Også i den daglige undervisning forsøger skolen at arbejde mest muligt med klima, bæredygtighed og klimabevidsthed hos eleverne.
”Vi arbejder en del med biodiversitet i praksis, fordi vores udenomsarealer er omlagt med fokus på biodiversitet. I kemi har jeg lavet forløb om plasticforurening, jeg har lavet SRO-forløb om drikkevand og PFAS, men som underviser skal du virkelig passe på, at alt ikke får fokus på bæredygtighed og verdensmål, for det er mange af eleverne blevet overbombet med i grundskolen. Så man skal tænke klima og bæredygtighed ind, når det giver mening,” siger Pia Halkjær Gommesen.
Der er brug for, at alle skal gøre noget for klimaet, men det kan være svært at vide helt præcist, hvad man kan gøre på individniveau.
Da skolen havde fælles juleklippedag sidst, blev der heller ikke indkøbt en masse nyt pap og papir.
I stedet tog Pia Halkjær Gommesen til Tingcentralen i Årslev og hentede forskellige genbrugsmaterialer, som eleverne så lavede julepynt ud af.
Bæredygtige studieture
Også skolens studieture og sprogrejser har været til diskussion i et klimaperspektiv, og her er beslutningen blevet, at turene som udgangspunkt skal foregå bæredygtigt, men at tungtvejende faglige grunde godt kan forsvare at rejse med fly.
I dette skoleår var skolens 3.g’ere på fælles bustur til Amsterdam. I næste skoleår tager én klasse til Amsterdam og én til Edinburgh, fordi lærerne gerne vil til et engelsktalende land.
Ved 2.g’s sprogture har tysk i år været med tog til Berlin, fransk med tog til Paris og spansk med fly til Malaga.
”Reduktion af klimaaftryk er vigtigt, men der kan være faglige grunde blandt andet i forhold til sprog, som gør, at det er OK at rejse med fly. Så der har været stor enighed blandt lærerne om at finde et kompromis, der dels tilgodeser klimaet, men som også vægter fagligheden,” siger Pia Halkjær Gommesen.
”Der skal dog være et reelt fagligt argument, så en tur til Island med et argument om at opleve fed natur, er ikke et tilstrækkeligt argument til at vælge en bæredygtig studietur fra, for man kan opleve fed natur mange steder,” forklarer hun.
En del af den almene dannelse
Med beslutningen i forhold til studieture og de mange konkrete tiltag for at mindske klimaaftryk forsøger Faaborg Gymnasium at gøre lige præcis det, som en af Danmarks førende klimaforskere; professor Sebastian Mernild fra SDU Climate Cluster opfordrede landets gymnasier til at gøre i en artikel her på gymnasieskolen.dk.
Læs: Klimaforsker blåstempler studieture med fly
Både rektor Morten Østerlund Krog og lærer Pia Halkjær Gommesen er da også enige med klimaforskeren i, at gymnasierne skal tage ansvar for at præge eleverne til en grøn tankegang.
”De unge er en del af fremtiden, og vi skal gøre dem bevidste og fagligt interesserede og dermed klæde vores elever på til at tage et ansvar for klimaet. Det ser jeg også som en del af skolens almene dannelse,” siger Pia Halkjær Gommesen.
Gymnasiet kan inspirere
Formanden for skolens bæredygtighedsudvalg, Freja Torndahl fra 3.e, er helt enig. Det er en del af elevernes dannelse at sætte klima og bæredygtighed højt på dagsordenen som gymnasium.
”Der er brug for, at alle skal gøre noget for klimaet, men det kan være svært at vide helt præcist, hvad man kan gøre på individniveau. Her kan vi som gymnasium inspirere og gøre eleverne bevidste om, hvad man selv kan gøre for at mindske klimaaftrykket. Vise, at det nytter noget,” siger Freja Torndahl.
I forhold til studieture og sprogture er hun godt tilfreds med, at skolen – i dialog mellem ledelse, lærere og elever – har landet et kompromis. Hvor man som udgangspunkt ikke skal rejse med fly, men hvor der ikke er tale om et decideret forbud.
”Det er en god løsning, for der kan være vægtige faglige begrundelser for at flyve. Jeg så dog gerne, at flyture blev koblet med en form for krav til at klimakompensere på anden måde,” siger hun.
Freja Torndahl brænder personligt for bæredygtighed og hele klimadagsordenen og har derfor været engageret i arbejdet helt siden starten af 1.g. Og hun glæder sig over at gå på et gymnasium med ambition om at være i frontlinjen inden for uddannelsessektoren i arbejdet med bæredygtighed.
Fællesskab og positive associationer
Når det gælder selve undervisningen, har en gruppe elever fra skolens bæredygtighedsudvalg – heriblandt Freja Torndahl – været med til at udfærdige et idekatalog til, hvordan lærerne kan få mere bæredygtighed ind i undervisningen. Både monofagligt og tværfagligt. Blandt forslagene var både innovativ tænkning om grøn omstilling i naturgeografi og fokus på naturtekster i dansk.
”Digte om natur i dansk sænker ikke klimaaftrykket, men det kan få elever til at tænke på klimaet. Uden at det bliver negative tanker – og ikke bare formaninger som at huske at sortere affald,” siger Freja Torndahl.
Vi skal passe på, at det ikke bliver til klimaskam hos de unge.
Langt fra alle elever på skolen deler nemlig hendes passion, og skal flere engageres i arbejdet, handler det både om at skabe nogle positive associationer om natur og om fokus på fællesskab.
”Når vi laver de her hele og halve klima- og bæredygtighedsdage, har vi altid stor fokus på trivsel og fællesskab. Så der har været musik, varm kakao og skumfiduser over bål. Så det at arbejde med bæredygtighed og reduktion af klimaaftryk på den måde ikke bliver til en dommedagshævet finger, men et hyggeligt fællesskab,” fortæller Freja Torndahl.
Flere skal engageres
Rektor Morten Østerlund Krog mener også, gymnasierne skal holde sig for øje, at de ikke bliver for dogmatiske og diktatoriske i arbejdet med bæredygtighed og klimabevidsthed.
Fordi det både kan skubbe folk væk fra overhovedet at gøre noget i forhold til klimaet, men også få unge til at bekymre sig alt for meget. Ved at klimakrisen som en nærmest apokalyptisk hændelse sænker de unges livskvalitet og for eksempel får unge kvinder til at overveje fravalg af børn, som en undersøgelse fra tænketanken Kraka viste fornyelig.
”Vi skal passe på, det ikke bliver til klimaskam hos de unge – til en dystopisk fortælling, for så er alt håb jo ude. Vi skal arbejde med en konstruktiv tilgang, hvor vi inspirerer dem til selv at handle,” mener han.
Samtidig skal der arbejdes med at få flere engageret. For lige nu oplever Faaborg Gymnasium problemer med at få de klimabevidste elever og læreres ideer til for alvor at forplante sig hos den brede gruppe.
”Arbejdet med klima og bæredygtighed er meget båret af enkelte elever og grupper – med en overvægt af piger. Så vi skal arbejde for at få flere engageret – få en bredere forankring,” siger Pia Halkjær Gommesen.
Kilde: Gymnasieskolernes Klimaalliance
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode