Galt eller genialt? – lærere ser forskelligt på eksamen i SRP og SOP

Eksaminator var begejstret allerede i forsamtalen inden eksamen. Sjældent havde hun set så højt niveau i faget billedkunst i et studieretningsprojekt (SRP).

Censor og matematiklærer Julian Bybeck Tosev sad med en helt anden oplevelse af projektet.

“Vi kom lidt skævt fra start. Jeg gjorde opmærksom på, at den matematikfaglige del af opgaven var meget lav, men eksaminator var meget imponeret over projektet,” fortæller Julian Bybeck Tosev.

Han fortæller om episoden for at understrege sin pointe om, at eksaminationen i SRP kan have nogle principielle problemer og ifølge ham i sidste ende udfordre elevernes retssikkerhed.

Til den mundtlige prøve i den omtalte SRP spurgte eksaminator eleven ud om billedkunst, og eleven svarede godt og fyldestgørende på alt.

Julian Bybeck Tosev spurgte overordnet til matematikindholdet i opgaven, også for at give eleven mulighed for at tale projektet op.

“Eleven havde meget svært ved at svare på spørgsmål, som man burde kunne i 1. g. Ved voteringen talte eksaminator og jeg lidt forbi hinanden, og vi havde svært ved at blive enige. Det var ikke en speciel god oplevelse, og jeg kunne godt føle, at jeg var den onde matematiklærer, som ødelagde det for eleven,” siger Julian Bybeck Tosev, som er næstforperson for Matematiklærerforeningen, men i denne sammenhæng udtaler han sig som almindelig lærer.

Tiden er presset for censor
Gymnasieskolen og gymnasieskolen.dk sætter fokus på censorrollen og eksamen i et tema. I researchen til temaet har vi talt med mange lærere og flere faglige foreninger, og i de interviews fylder SRP og Studieområdeprojektet (SOP) på hhx og htx ofte meget. Flere har givet udtryk for, at censor på nogle skoler har for dårlig tid til at nå at sætte sig grundigt ind i projekterne.

Til gengæld ser lærerne meget forskelligt på, hvor vellykket den mundtlige prøve er i forhold til, at eksaminator og censor repræsenterer to forskellige fag og nogle gange vidt forskellige fag. De fleste lærere mener, at eleverne rent fagligt får meget ud af projekterne, og at det også giver mening, at eleverne nu også skal forsvare dem til en mundtlig prøve.

Men der kan opstå problemer, når to fagligheder mødes, og Julian Bybeck Tosev mener, at der er risiko for, at elevens retssikkerhed er i fare ved eksaminationen i SRP.

“Hvis eksaminator for eksempel har et horn i siden på en af sine elever og taler en opgave ned, så kan jeg ikke som censor gøre så meget for at hjælpe eleven. Det er noget helt andet, hvis vi er to matematiklærere til eksamen i matematik,” siger Julian Bybeck Tosev, som understreger, at han godt kan lide at arbejde tværfagligt, og at det er vigtigt for eleverne.

“Eksamen i SRP bygger på, at vi har tillid til hinandens faglighed og professionalisme, og det går også godt i de fleste tilfælde. Men hvis eksamen er baseret på, at man skal stole på og have tillid til, at eksaminators argumentation er faglig korrekt, så bliver censorrollen lidt udvandet, og man kan stille spørgsmål ved, om det er nødvendigt med ekstern censur i SRP,” siger Julian Bybeck Tosev.

Stoler på kolleger
Et af de store studieretningsfag på stx er samfundsfag. Formand for Foreningen Af Lærere i Samfundsfag (FALS)  Rasmus Tranegaard Andersen mener ikke, at der er et generelt problem med elevernes retssikkerhed eller med at få enderne til at mødes, når censor og eksaminator med hver sin faglige kompetence skal samarbejde til eksamen i SRP.

“Elevernes retssikkerhed ligger i, at vi er uddannet til at arbejde sammen enkeltfagligt, men vi er vant til at undervise tværfagligt og vurdere elevernes arbejde i det spor. Der kan godt være en matematisk formel i en SRP, jeg ikke forstår, men der stoler jeg på mine kolleger, som har en faglig myndighed til at vurdere elevens arbejde. Jeg synes overordnet, at eksaminationen i SRP er en positiv oplevelse,” siger han.

Han peger på, at SRP’en netop ikke er en todelt opgave, hvor to fag skal vinges af, men at eleven skal arbejde tværfagligt og også vise, hvordan de to fag adskiller sig fra hinanden.

“Det er klart, at der kan være situationer, hvor eksaminator og censor kan være meget uenige, men jeg mener, det er mindre problematisk i forhold til den værdi, SRP har for at træne elevernes studiekompetence,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.

Til gengæld synes han, at det er sværere at skabe de ideelle rammer for eleverne til den mundtlige eksamen i SRP i forhold til en enkeltfaglig eksamen.

“Som censor kan du være ude for, at du arbejder sammen med otte forskellige eksaminatorer på en dag, og det kan være svært at nå at opbygge et “trygt og behageligt rum” for eleverne til eksamen,” siger han.

Godt med mundtligt forsvar
På hhx skriver op mod to tredjedele af eleverne SOP i faget afsætning kombineret med et andet fag.

Lene Bisgaard Larsen er formand for Driftsøkonomisk Forening, som er foreningen for undervisere i merkantile fag, blandt andet afsætning.

“Først og fremmest er det godt, at der er kommet mundtligt forsvar af SOP, da nogle elever desværre har “fundet” lidt for meget til deres projekter på nettet, og med ChatGTP (platform med kunstig intelligens, red.) er det endnu mere relevant at kunne teste eleverne i deres SOP,” siger Lene Bisgaard Larsen.

Hun oplever ikke de store problemer med, at censor og eksaminator kommer med hver sin faglighed, men i princippet kan der opstå dilemmaer.

Tema om censorrollen og eksamen

Gymnasieskolen sætter fokus på rollen som censor og eksamen.

Læs artiklerne i Gymnasieskolen eller digitalt på gymnasieskolen.dk.

Har du ideer eller input til temaet, så skriv til johan@gl.org

“Der er en indbygget problematik i eksamensformen, da jeg ikke har de samme forudsætninger for at vurdere for eksempel samfundsfag og engelsk eller litterære analyser. Men jeg synes ofte, at vi allerede i forsamtalen finder ud af, hvad vi skal lægge vægt på til eksaminationen,” siger Lene Bisgaard Larsen og tilføjer:

“Det geniale ved SOP er netop, at eleverne arbejder som ude i virkeligheden, hvor de skal belyse en problemstilling ud fra forskellige fags teorigrundlag.”

Problem med for lidt tid til censor
Den udfordring, det kan være, at eksaminator og censor har to vidt forskellige fagligheder, er ikke ny. Da SOP, som dengang hed SRP på hhx og htx, udelukkende blev bedømt på det skriftlige produkt, kunne to lærere også sidde med hver sin faglighed og være uenige om, hvorvidt projektet var galt eller genialt. Det pointerer Martin Reib Lamberth, som er formand for GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasier.

“Men dengang var der afsat en særskilt akkord til at læse og bedømme projektet. I dag ser vi, at der kan være stor forskel på, hvor meget tid den enkelte lærer har til at læse og sætte sig grundigt ind i en SOP, og dermed kan det være problematisk, hvis eksaminator og censor er meget uenige i bedømmelsen af en SOP,” siger Martin Reib Lamberth.

Han underviser selv i dansk og engelsk, og han har også oplevet, at han eksempelvis læser en SOP i fagene programmering og engelsk og ikke forstår dele af afsnittene om programmering.

“Der må vi selvfølgelig stole på, at vores medbedømmer har ret i sin vurdering af det andet fag. Det sker nok oftere, at censor og eksaminator ligger længere fra hinanden i bedømmelsen af en SOP, end de gør i en enkeltfaglig eksamen. Men jeg oplever, at vi lytter til hinanden og næsten altid lander på en fornuftig måde,” siger han.

Retssikkerhed kan være sat ud af spil
Lotte Prætorius er medlem af ledelsesgruppen i bestyrelsen for sektionen for stx og hf i Dansklærerforeningen. Hun mener, det er positivt, at SRP nu skal forsvares mundtligt til en prøve.

“Det er tilfredsstillende, at eleverne skal forsvare SRP mundtligt. Det bliver endnu mere aktuelt nu med ChatGTP,” siger hun.

Hun mener, at de fleste SRP’er og de mundtlige forsvar af projekterne forløber uden de store problemer, men hun peger på, at der kan opstå en udfordring med at bedømme en SRP, når en elev skriver i to meget forskellige fag. I sidste ende kan det være et problem for elevens retssikkerhed, mener hun.

“Hvis eleven skriver i dansk og naturvidenskab eller matematik, kan dansklæreren ikke vide, om den naturvidenskabelige del af opgaven er korrekt, og der må man bare have tillid til den anden lærer, som er censor eller eksaminator. Men i princippet er det et problem, og elevens retssikkerhed er sat lidt ud af spil,” siger Lotte Prætorius.

Til andre eksamener sidder en eksaminator og en censor med den samme faglighed, og censor kan være advokat for, at alt foregår fair og retfærdigt for eleven. Ved en SRP er censors rolle lidt mere flydende, da vedkommende kan være den eneste i rummet, som kan stille kvalificerede spørgsmål og eksaminere i det ene fag.

Lotte Prætorius mener dog, at det ikke er noget problem i langt de fleste tilfælde.

“Man kan opleve, at der kan være diskussioner om, hvor meget projektet skal bedømmes på det fagfaglige, men normalt er det ikke et problem,” siger Lotte Prætorius.

SOP afspejler den virkelige og komplekse verden
Henning Nyegaard Holm underviser i dansk og idéhistorie på Vejle Tekniske Gymnasium, og så er han formand for bestyrelsen for sektion for hhx, htx, eux og eud i Dansklærerforeningen.

Her har han forhørt sig i bestyrelsen om medlemmernes erfaringer med SOP, og der er flere udfordringer og “bøvl” med SOP, men der er også meget godt at sige om projektet og eksamensformen, siger han.

“SOP er kompleks, og det kan også være et bøvlet rum at bevæge sig i. Men jeg mener, at der er meget læring i netop kompleksiteten og processen med SOP, som har en stor værdi for eleverne, da det i høj grad afspejler arbejdsmarkedet,” siger Henning Nyegaard Holm.

Når det er sagt, er der også udfordringer med SOP, som dansklærerne i bestyrelsen nævner.

“Nogle gange glider eksamen lidt for meget over i en fagfaglig prøve, hvor censor spørger for meget ind til nogle meget konkrete detaljer i SOP’en i stedet for at bedømme det som et tværfagligt projekt. Det er selvfølgelig en balancegang, og det faglige skal være i orden, men det er lidt træls, hvis man får fornemmelsen af, at en lærer kun forholder sig til sit eget fag i stedet for at se på helheden,” siger Henning Nyegaard Holm.

Det sker også, at eksaminator henviser til, hvad den anden vejleder på SOP’en mener om projektet. For det første er det ikke meningen, at den anden vejleder skal læse SOP’en, og for det andet er det ikke muligt for censor at stille spørgsmål til, hvad den anden vejleder mener med sin faglige vurdering, da vedkommende ikke er til stede til eksamen.

“Det er jo censor, der har det sidste ord, og det er derfor illegitimt at inddrage den anden vejleder i bedømmelsen,” siger Henning Nyegaard Holm, som dog også tilføjer, at han ikke mener, problemet er stort, da lærerne har så travlt, at den anden vejleder på SOP’en ikke har tid til at læse den.

“Der kan godt være små problemer og udfordringer med eksaminationen, men jeg mener, det er småting i forhold til de gode ting ved SOP’en,” Henning Nyegaard Holm.