Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Thomas Steen Sørensen
Studieture er en fast del af de gymnasiale uddannelser, og langt de fleste lærere har prøvet at pakke kufferten og rejse ud i verden med en klasse. Men hvad skal eleverne have med hjem? Hvad er formålet med en studietur egentlig? Og er der forskel på den tid, lærerne får til planlægning og for at være afsted?
Man kan lære meget ved at tage på studietur. En af de ting, som historie- og religionslærer Christoffer Hegner lærte i Rom, er, at teenagere i samlet flok ikke går særlig hurtigt.
Det var en solskinsmorgen i marts, og eleverne i 3.y og Christoffer Hegner og hans kollega skulle med bus ud til kvarteret ved det olympiske stadion.
Busserne kørte ikke ved det første busstoppested og heller ikke ved det næste. Det viste sig, at de romerske buschauffører strejkede.
“Min kollega og jeg blev hurtigt enige om, at vi så måtte gå derud, selvom der er omkring syv kilometer. Det var en lille stressfaktor, da det var mig, som havde planlagt dagens program og var tovholder. Jeg var lidt nervøs for, at eleverne ville blive negative over den lange gåtur, og at den ville gå ud over det, vi skulle nå i området omkring det olympiske stadion,” fortæller Christoffer Hegner.
Jeg vidste, at jeg skulle stå ud af sengen som en trold af en æske, hvis der skete noget med en elev. Det var en stressfaktor.
Han arbejder på Gammel Hellerup Gymnasium, og studieturen til Rom i marts var hans første som lærer.
“Jeg gik i gang med at planlægge turen efter sommerferien sidste år, og jeg forberedte mig grundigt. Jeg lavede et forløb op til turen om det moderne Italien, blandt andet om nationalisme,” siger Christoffer Hegner.
Turen til området omkring det olympiske stadion var derfor også en vigtig del af det faglige program. I området er der i arkitekturen stadig tegn og rester af Italiens fortid som fascistisk diktatur under Benito Mussolini. Der står en obelisk med diktatorens navn, og der kan ses relieffer og billeder fra den fascistiske fortid i området omkring Stadio Olimpico.
Heldigvis var det ikke nødvendigt at være derude på et bestemt tidspunkt, og derfor kunne Christoffer Hegner med nogenlunde ro stå og vente ved det ene lyskryds efter det andet for at få de langsomt slentrende elever med over.
I alarmberedskab
Studieturen til Rom gik godt. Ud over busstrejken og at et par elever havde lidt ondt i halsen, var der ingen problemer.
I ugerne op til afgang havde Christoffer Hegner været lidt nervøs for, hvordan turen skulle gå.
“Jeg var lidt anspændt og tænkte forskellige scenarier igennem. Hvad hvis der sker en ulykke, hvad hvis jeg selv bliver syg, og er det faglige program godt nok? Jeg er typen, som godt kan lide at være godt forberedt, og at tingene går som planlagt,” siger Christoffer Hegner.
Der var dog ikke grund til at bekymre sig på forhånd.
“Jeg synes, eleverne tog det faglige alvorligt på turen, og de lyttede på hinanden og på os lærere, når vi fortalte. Men jeg kunne selvfølgelig også mærke, at for de fleste elever er det sociale på studieturen det vigtigste,” siger Christoffer Hegner.
Når eleverne slentrede på fortovene, var det ikke udviklingen i den moderne italienske nationalstat eller sammenligningerne mellem nationalisme i 1930’ernes Italien og den danske nationalisme i 1800-tallet, som samtalerne handlede om. Et mere udbredt samtaleemne var: “Hvad skal vi lave i aften?”
En studietur giver tid og plads til at lære eleverne bedre at kende på en mere uformel måde.
Christoffer Hegner og hans kollega havde hjemmefra talt med eleverne om regler og rammer på turen. Eleverne skulle være hjemme på hotellet til midnat. Alkohol var ikke forbudt, men det var ikke tilladt at drikke sig fuld, og eleverne skulle være friske om morgenen og klar til det faglige program.
“Vi valgte ikke at kontrollere, om hver enkelt elev var hjemme på værelset til aftalt tid. Jeg mener også, at det er en del af dannelsesperspektivet, at eleverne selv tager ansvar for at følge reglerne og være friske næste dag,” siger han.
På studieturen vendte og drejede Christoffer Hegner sig i sengen mere end normalt. Kroppen var lidt i alarmberedskab hele tiden.
“Jeg sov ikke særlig godt på turen. Jeg vidste, at jeg skulle stå ud af sengen som en trold af en æske, hvis der skete noget med en elev, eller de ringede fra receptionen med en klage over larm for eksempel. Det var en stressfaktor,” siger Christoffer Hegner.
Hans telefon ringede dog ikke en eneste nat.
“Nogle elever kom senere hjem end aftalt. Det fortalte de også om, da de var blevet studenter. Men turen gik godt, og de fleste var friske om morgenen og deltog aktivt i det faglige program,” siger Christoffer Hegner.
Glæder sig til næste gang
Lidt over midnat den sidste torsdag i marts landede de to lærere og 3.y i Københavns Lufthavn.
Christoffer Hegner var med egne ord “godt brugt”, da han havde taget afsked med eleverne og var hjemme igen.
“Jeg var mentalt på fra morgen til aften, men det var en virkelig god uge,” siger han.
Christoffer Hegner skal ikke på studietur i dette skoleår, men han glæder sig til at komme afsted igen. Og næste gang vil han forsøge ikke at bekymre sig på forhånd.
“En studietur giver tid og plads til at lære eleverne bedre at kende på en mere uformel måde. Samtidig er det en sjov arbejdsopgave at flytte undervisningen ud, hvor historien og fortiden bliver materialiseret og bliver mere håndgribelig for eleverne, end den er i klasserummet,” siger Christoffer Hegner.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode