Eksamensformer på stx

Jeg er astronomi-, fysik og geovidenskabslærer. Jeg har været gymnasielærer siden 1994. Jeg har i en del år deltaget på fagdidaktisk kursus i fysik som demonstratør af mundtlig fysikeksamen sammen med elever fra min skole. Her vil jeg dele mine erfaringer i ønsket om, at det kan fortsætte den debat om eksamensformer på stx, som journalist Malene Romme-Mølby den 19/4 startede med sit interview af Julie Marie Isager i Gymnasieskolen.

Læs: “Den mundtlige eksamen er baseret på et vakkelvornt system”

Mundtlige eksaminer
I Danmark har vi i gymnasieskolen haft mundtlige prøver i over 100 år. Det er så længe, at nærmest ingen i dag stiller spørgsmålet, om det er en hensigtsmæssig eksamensform. Samfundet har ændret sig radikalt siden introduktionen til mundtlige prøver, og mange (de fleste?) lande bruger ikke den prøveform i dag. [1]
Så hvorfor fortsætter vi ureflekteret med at benytte den eksamensform? Er den virkelig en af de bedste måder at teste elevers tilegnelse af faglig viden?

Eksamen og den daglige undervisning
Man hører fra tid til anden argumentet, at eksamen skal afspejle den daglige undervisning, men enhver, der har undervist, ved, at den daglige undervisning er ganske anderledes end både skriftlige- og mundtlige eksaminer, og objektivt set er prøvens formål vel kun at teste elevens tilegnelse af de faglige mål. [3] I gymnasieloven står der i øvrigt intet om, at eksamen skal afspejle den daglige undervisning. [4] [5]

I virkeligheden kan man jo aldrig teste elevens tilegnelse af de faglige mål, når man kun har f.eks. 24 min til rådighed, og eleven kun testes i ét spørgsmål. Læreplanerne i fysik C, B og A for eksempel har også erkendt dette, som dette citat viser: ”Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestoffet og det supplerende stof.”[2] (Understreget af mig.)

Dvs. de mundtlige spørgsmål nærmest kun kan bruges til at vise en censor, om læreren faktisk har gennemført en tilstrækkelig undervisning i løbet af skoleåret. Det har også værdi, men det primære formål med eksamen må være at teste eleven.

Eksamensrummet
For den enkelte elev testes altså kun i en lille delmængde af de faglige mål, og dermed er der automatisk introduceret et stort element af lotteri i bedømmelsen af eleven. Eleven kan jo trække ”drømmespørgsmålet” eller det stik modsatte, og så vil prøveresultatet ikke afspejle elevens faktiske udbytte af undervisningen. Muligvis midler sådanne udsving ud, når eleven har været til mange prøver, og forhåbentligt vil studentereksamensgennemsnittet alligevel afspejle elevens udbytte af skolegangen. Men er det noget, vi ved, eller er det bare noget, vi håber på?

Et andet problem er eksamenssituationen med at stå/sidde foran to lærere ved en faglig ”samtale”. Det sætter et stort pres på eleven, og jeg har ofte tænkt, at vi kun tester elevens evne til at præstere under pres med langt mindre fokus på at finde ud af, hvad eleven rent faktisk kan.

Censorrollen
Ved fagdidaktisk kursus i fysik gennemfører vi en mundtlig eksamen for kursisterne, og de får lov at komme med deres karakterforslag, inden en kollega og jeg deler vores vurdering. For en middelpræstation, dvs. hvor min kollega og jeg vurderer et 7-tal, ser vi nærmest altid, at kursisternes karakterforslag er spredt fra 00 til 12. Dette behøver i første omgang ikke at være et problem, da kursisterne netop er på kursus for at blive bedre til at vurdere mundtlig eksamen, men en del af kursisterne på fagdidaktisk kursus har været vikar i et år eller to, og mange har allerede, ifølge dem selv, haft elever til eksamen. Hvor stiller det elevens retssikkerhed?

Alle som har været ude som censor har sikkert også fået krudt til mangen en sjov – eller måske endda rystende historie hjemme ved frokostbordet efter eksamen. Sådanne historier vil jeg undlade at citere her – læseren kan jo selv erindre sig sine egne oplevelser.

Elevens fremtid og karaktergennemsnittet
Et af de vigtigste mål med gymnasiet for en student er det gennemsnit, de opnår efter afsluttende eksamen, da det bruges til at komme ind på en videregående uddannelse. Derfor synes jeg, at gennemsnittet skal være så retvisende som overhovedet muligt. Efter min mening skal der ikke være elementer af lotteri i deres prøveresultater, hvis det kan undgås, og prøveformerne skal være de bedst mulige til at teste eleverne i så mange faglige mål som muligt – uden at sætte eleven i en så uvant situation, som en mundtlig eksamen er.

Alternativ til mundtlig eksamen
Men hvad skal man så sætte i stedet for mundtlig eksamen? Vi har allerede skriftlige eksaminer på stx, og de plejer at vare 4-6 timer afhængig af fag og niveau. På erhvervsakademier har de også 2 timers prøver, en eksamensform jeg selv har prøvet, da jeg gennemførte en it-administratoruddannelse for år tilbage. Selv under en 2 timers skriftlig prøve blev man testet i mange flere faglige mål, end man gør på en 24 minutters mundtlig eksamen, og dermed må den eksamensform allerede være mere præcis end en mundtlig prøve. 4-6 timers prøver tester naturligvis endnu mere grundigt de faglige mål.

Stressniveauet før og under en skriftlig prøve er også mindre end ved en mundtlig prøve. Jeg har ingen dokumentation for hvor meget mindre, men de elever, jeg har talt med, foretrækker oftest en skriftlig prøve. Dette er naturligvis et postulat enhver kan fremture med, men læseren kan jo spørge sine egne elever.

Ulempen ved en skriftlig prøve er, at det for nogle vil blive sværere at opnå en topkarakter, da faglige huller lettere opdages, men det bliver også sværere at dumpe, da eleven netop testes bredere.

Multiple choice tests kan også introduceres i gymnasieskolen, enten som en hel eksamen (på C-niveau) eller som en delprøve på B- og A-niveau. Det er også en eksamensform eleverne kender fra folkeskolen.

Hvad med den mundtlige dimension?
I sprogfag kan det være nyttigt at teste studentens evne til at formidle en analyse eller noget andet fagligt på et fremmedsprog, så der kan en mundtlig prøve godt forsvares.

I matematik formoder jeg, det kan være vanskeligt at teste elevens evne til at gennemskue beviser, hvis prøven kun er skriftlig, men det er jeg ikke kvalificeret til at svare på, da jeg ikke underviser i matematik.

I et naturvidenskabeligt fag er den skriftlige dimension efter mine mening mere nyttig, og i den daglige undervisning kan man stadigvæk øve den mundtlige dimension, for eksempel ved at give eleverne videoafleveringer. Endeligt er der også mundtlig fremstilling ifm SRP-eksamen, hvor eleven kan præsentere sit eget emne.

Fremtiden
Hvis man på stx i fremtiden erstatter mundtlige prøver med skriftlige, så vil der sandsynligvis være en økonomisk besparelse, da det er enormt dyrt at forberede- og afvikle en mundtlig eksamen. Denne besparelse kan bruges til at udvide antallet af skoledage, og tiden kan for eksempel bruges til at inkludere et forløb, hvor eleverne i fysik eller et andet naturvidenskabeligt fag og dansk lærer at holde foredrag om et teknisk emne eller lignende.

Konklusion
Min påstand er altså at ved at erstatte mundtlige prøver med skriftlige- eller multiple choice-prøver, vil eleverne blive mere retfærdigt stillet mht. fastlæggelsen af deres karakterer, og undervisningen vil ikke lide under det.

Man skal jo ikke ukritisk tage mine påstande i dette læserbrev for pålydende, men det ville være rart, hvis forskere i gymnasieforskning ville gå til ”med- eller modangreb” på dette indlæg med evidensbaseret viden. Jeg glæder mig til forhåbentligt at læse mere om dette spørgsmål i en nærmere fremtid.

1. https://gymnasieskolen.dk/den-mundtlige-eksamen-er-baseret-paa-et-vakkelvornt-system

2. https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017

3. https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9984438/eleverne-ved-det-laererne-ved-det-rektorerne-ved-det-embedsmaendene-ved-det/

4. Gymnasieloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1375 5. Eksamen: https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen 1. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/343