Hvor er lokalaftalerne om efter-/videreuddannelse?

For nogle år siden var kompetenceudvikling på alles læber. Rambøll havde udgivet en rapport (2008), der viste, at der var ressourcer til at sikre en klarere målsætning for efteruddannelse og kompetenceudvikling.
Peter Henrik Raae, en skattet forsker fra SDU, konkluderede dog i en senere rapport, at ”der på det strategiske område forestår et vist arbejde for hovedparten af gymnasierne, sådan at en strategi for efteruddannelse reflekteres i sammenhæng med skolens overordnede strategi for, hvor man vil bevæge sig hen i den kommende periode.”

Hvor er lokalaftalerne med de ambitiøse mål? Fik man prioriteret indsatsen, således at f.eks. de nyansatte, deltidsansatte og vikarer først og fremmest er sikret et kursus? Er der en prioriteret liste over indsatser vedr. dels de skolebaserede, dels de individuelle kursusbehov indsamlet gennem de årlige MUS (kompetenceplan)? Har man lokalt tilbud om intern efteruddannelse fra kollega til kollega (mentorordning), og foregår den eksterne efter-/videreuddannelse efter et rotationsprincip, eller hvordan prioriterer man?

Det ser desværre ud, som om kollegerne ”bare” skal på kursus i ”Faglig udvikling I Praksis” (FIP). Er FIP blevet en obligatorisk ekstra arbejdsbelastning, som vi forventes at tage på os? Dækker det virkelig vores individuelle behov?
Det er vigtigere end nogensinde at sørge for efter- og videreuddannelse. For vi ved, at elevtallene falder de kommende år, og derfor bør alle skoler lægge en strategi for fremtidens arbejdskraft. De kolleger, der måske kunne blive afskediget, bør i rette tid tilbydes efter-/videreuddannelse.

Hvornår har du og din skole sidst evalueret indsatsen? Det er ingen undskyldning, at man ikke ved hvordan, for man kan hente rådgivning om den ambitiøse, systematiske og strategiske kompetenceudvikling i Kompetencesekretariatet (tidligere SCKK).

Selvom skolernes lokalaftale vedr. efter- og videreuddannelse er gået i glemmebogen under corona, er det på høje tid, at vi igen kommer på inspirerende efter- og videreuddannelse.

Det er ikke en straf og en plage, og vi skal ikke piske os selv, som var vi flagellanter. Efteruddannelse skal indgå som en naturlig del af vores portefølje, og den skal lægges ind i skemaet, fordi vi alle har behov for faglig ajourføring og inspiration – den faglige saltvandsindsprøjtning!

Vores arbejdsgivere har et ansvar for at give os fri ikke bare til FIP, men sandelig også til individuelle kurser jf. den lokale aftale, og både tid og kursus skal selvfølgelig betales af arbejdsgiver – til glæde for skolen, den enkelte kollega og eleverne.