Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Johan Rasmussen
Grønland er i omfang et enormt land, men har kun fire gymnasier. Eleverne er udfordret af at blive undervist på dansk, som ligger et sted mellem modersmål og fremmedsprog.
I dette fokus fortæller danske gymnasielærere om udfordringer, glæder og store oplevelser i arbejdet i Grønland.
Kristian Normann Pedersen sidder i en af de sorte lædersofaer og snakker med et par af sine kolleger på gymnasiet GUX Sisimiut.
Han fortæller om sine slædehunde og en slædetur han netop har været på med sin kæreste og et par venner.
Han smiler stort, mens han fortæller om glæden ved at blive trukket over de sneklædte landskaber af sine egne hunde.
Sådan går snakken ofte blandt lærerne på gymnasiet i Sisimiut efter en weekend eller en ferie. Hundeslæder, snescootere, ski, både, jagt og fiskeri er et af de store samtaleemner.
“I 2016 besluttede min kæreste og jeg at søge job i Grønland. Vi ville specifikt til Sisimiut for at kunne stå på ski, køre hundeslæde og bruge naturen,” fortæller Kristian Normann Pedersen, som tidligere har arbejdet på Odense Katedralskole.
Han underviser i fysik og idræt på gymnasiet, som ligger i Grønlands andenstørste by omkranset af høje fjelde og ud til vestkysten.
Naturen er overvældende i forhold til det flade Fyn, men den er langt fra det eneste, som er anderledes ved at være gymnasielærer i Sisimiut.
“Når man kommer herop som dansk lærer må man kaste sine didaktiske bolde op i luften og se, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer,” siger Kristian Normann Pedersen.
Først og fremmest skal man forstå, at dansk er grønlændernes andetsprog.
Når man kommer herop som dansk lærer må man kaste sine didaktiske bolde op i luften og se, hvad der fungerer.
“Man skal tænke over at sætte tempoet ned, når man taler, og tænke over sine ordvalg. Eleverne forstår ikke nødvendigvis idiomer som “at tage tyren ved hornene,” og man skal også være forsigtig med at bruge ironi,” fortæller Kristian Normann Pedersen.
284 unge gennemførte en gymnasial uddannelse i Grønland i 2020 . Det er en fordobling siden 2005. 1085 var i gang med en gymnasial uddannelse i 2020.
Cirka halvdelen af studenterne fra 2018 var begyndt på en videregående uddannelse, og 10 procent på en erhvervsuddannelse to år efter eksamen.
Det danske sprog kan være en udfordring for flere af eleverne, men den grønlandske kultur er også anderledes, og den skal man også lære som dansker.
“Grønlænderne er lidt mere tilbageholdende med at svare og markere sig. De er nok lidt mere generte, og når de så er usikre på sproget, så holder de sig mere tilbage. Og hvis en elev har svaret på et spørgsmål, læreren har stillet, så føler de andre elever, at der er blevet svaret, og det ikke er nødvendigt at følge op,” fortæller Kristian Normann Pedersen.
Han arbejder derfor med, at eleverne skal sige noget uden at gøre det i plenum. Det kan for eksempel være at fremlægge i små grupper eller alene over for ham, eller at eleverne skal indtale små lydfiler eller optage videoer. Det er ofte mere trygt for de enkelte elever.
Grønlænderne er lidt mere stille end danskerne, fortæller han, og det gælder ikke kun blandt eleverne. Kristian Normann Pedersen fortæller, at han for eksempel har været til kaffemik i byen, og der kan godt sidde 10 mennesker sammen, uden nogen siger særlig meget, men det er ikke noget problem.
“I Danmark er vi vant til at en fest er god, hvis der bliver snakket meget, men sådan er det ikke nødvendigvis heroppe,“ fortæller Kristian Normann Pedersen.
Han mener man skal være ydmyg, når man kommer som lærer fra Danmark og skal undervise i Grønland.
“Det tager sin tid at forstå kulturen, og forstå at man didaktisk skal gøre tingene på en anden måde end i Danmark,” siger han.
40 procent af eleverne på skolen kommer ikke fra Sisimiut og nogle elever er kun hjemme en eller to gange om året. Ofte kommer eleverne fra hjem, hvor forældrene ikke har taget en uddannelse.
“Som lærere gør vi meget ud af at skabe et trygt rum i klassen, hvor alle føler sig godt tilpas. Alligevel er frafaldet forholdsvis stort. Mange elever har forskellige udfordringer med hjemmefra, nogle har svært ved at være væk hjemmefra, og nogle føler ikke, de er kommet på den rette hylde,” siger Kristian Normann Pedersen.
Hvis man er glad for naturen, så er der nogle fantastiske muligheder heroppe.
Han viser rundt på skolen. I garderoben ved lærerværelset hænger lærernes langrendsski på rækker, og i depotrummene ved idrætslokalerne er der udstyr til kajak, ski og fjeldaktiviteter.
Sisimiut giver idrætslæreren nogle muligheder, som ikke findes i Danmark.
“Om sommeren kan vi sejle i kajak og om vinteren står vi på langrendski. Jeg har for eksempel været på overnatningstur i både telt og snehule med eleverne om vinteren. Hvis man er glad for naturen, så er der nogle fantastiske muligheder heroppe,” siger Kristian Normann Pedersen.
Efter gymnasieskolen.dk besøgte Sisimiut og interviewede Kristian Normann Pedersen har han og sin kæreste besluttet at tage hjem til Danmark efter seks år i Grønland.
De to lærere rejste til Grønland med ni andre kolleger i 2016. De er de sidste fra den årgang, som tager hjem.
“Det er vilkårene for de grønlandske gymnasier, at der er relativ stor udskiftning på lærerværelserne. Det kan nogen gange betyde, at udvikling går i stå, og at det går ud over kontinuiteten. Omvendt kommer der også mange nye engagerede lærere til skolerne,” siger Kristian Normann Pedersen og fortsætter:
“Man skal klart kaste sig ud i at være lærer i Grønland, hvis man har lyst. Det er dog en klar fordel, hvis man sætter pris på oplevelser i naturen,” siger han.
Fokus på Grønland – læs også:
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode