Historie og fremtid for matematik C på STX

Den 23.2.21 offentliggjorde Gymnasieskolen et interview med de tre formænd for matematiklærer­foreningerne ved hhv. STX/HF-, HHX- og HTX-uddannelserne. Artiklen bar titlen: Lærere om reformens konsekvenser: ”Synd for eleverne at vi skal proppe matematik ned i halsen på dem”.

Artiklen bygger på nye tal, som viser, at matematik på C-niveau i 2020 var stort set ikke-eksisterende på eksamensbeviserne for studenter på STX (2,6%) og HHX (0,9%), mens det på HF er uforandret ca. 2/3. På HTX findes matematik C slet ikke.

Udviklingen på STX og HHX holdes i artiklen op imod tal fra 2016, hvor 14% på STX og 26% på HHX afsluttede med matematik C på eksamensbeviset. Årstallet 2016 er lidt tilfældigt valgt, for­mentlig som det år hvor 2017-reformen blev vedtaget. Men pointen, om at afviklingen af matematik C skyldes denne reform, er, i hvert fald for STX’ vedkommende, ikke en helt retvisende påstand.

Jeg vil derfor gerne her prøve at kaste lidt mere lys over, hvad det er for en udvikling, der har ført frem til, at matematik C-niveau i dag er stort set væk fra STX. Og hvad det er for nogle politiske dilemmaer, der opstår, hvis man vil have det tilbage som en seriøs valgmulighed for eleverne.

2005-reformen: Én lang nedtur for mat-C
Det begyndte godt for Matematik C på STX, efter reformen i 2005. Da de første studenter i 2008 sprang ud på den dengang nye ordning, afsluttede 27% af dem med matematik på C-niveau. Dette niveau holdt også i 2009 og 2010. Men herefter gik det ned ad bakke.

I 2011 faldt andelen til 22% og i 2014 var vi nede på 20%. Derpå tog nedturen rigtig fart, og da den sidste årgang 5 år senere i 2019 tog studentereksamen på 2005-ordningen, havde kun 7% af eleverne matematik på C-niveau. Udviklingen er beskrevet på figur 1.

Set i det lys er faldet til 3% på den første årgang af 2017-reformen ret beskeden. Og en påstand, om at bevægelsen væk fra matematik C og til matematik B skyldes reformen, synes at være noget misvisende. Matematik C var allerede stort set blev afviklet før 2017-reformen. Og den politiske beslutning om at ”næsten alle skal have matematik B”, var mere udtryk for ærlig snak overfor eleverne, end en egentlig ændring.

Nedturen fra 27% til 7% i perioden 2008-2019 kom naturligvis ikke ud af den blå luft. I sidste ende handler det ikke om matematik i sig selv, men om elevernes valg af andre fag. Særligt deres valg af de to A-fag, som de som minimum skal have ved siden af Dansk og Historie.

I den oprindelige 2005-lov[1] (§ 13, stk. 2) var det en binding for studieretninger, at de skulle indeholde Matematik på mindst B-niveau, hvis de indeholdt Biologi, Fysik, Kemi eller Samfundsfag på A-niveau. Samtidig indeholdt loven (§15, stk. 1) en bestemmelse om, at hvis biologi, fysik eller kemi skulle hæves til A-niveau, krævede det også matematik B.

Der var altså et vindue for skolerne til at lave studieretninger med Engelsk som eneste A-fag, og derudover Samfundsfag B, der derpå kunne hæves til A-niveau som valgfag, uden at det krævede matematik B. Blandt 2010-studenterne havde ca. 21% gået på sådan en studieretning, mens kun 9% havde gået på en studieretning med Engelsk A og Samfundsfag A, som obligatorisk også måtte indeholde Matematik B (se tabel 1).

Derudover gik ca. 6% på en studieretning med Engelsk A og Musik A og ca. 14% på en studieretning med Engelsk A og mindst et andet fremmedsprog på A-niveau. Det oprindelige primære publikum for matematik C-niveau var elever på disse tre typer af studieretninger. Fælles for stort set alle disse studieretninger er, at de har Engelsk A indbygget. Således har stort set alle elever med Matematik C på eksamensbeviset, også Engelsk A.

I 2008[2] lukkede politikerne manøvren med Samfundsfag B i studieretningen. En lovændring betød (§ 15, stk. 1), at studenterne i 2011 som de første skulle løfte matematik til B-niveau, hvis de valgte Samfundsfag A som valgfag. Andelen af studenter med Matematik C og Samfundsfag A på eksamensbeviset faldt fra stabilt 6% til 0% (se figur 2). Og den overordnede andel med matematik C faldt fra 2010 til 2011 med 4,3%-point.

Ændringen fik eleverne til at flytte fra studieretninger med Engelsk A og samfundsfag B, kombi­neret med andre B eller C fag, over til studieretninger med Engelsk A, Samfundsfag A og Mate­matik B. I 2014 var førstnævnte således reduceret til ca. 17% og sidstnævnte vokset til ca. 15%.

Samtidig begynder andelen af studenter i en studieretning med to sprog på A-niveau at falde. Fra 2010 til 2014 falder det fra ca. 14% til ca. 10%. Denne udvikling handler umiddelbart ikke det fjerneste om matematik, men om at de unge fravælger sprog på A-niveau (udover engelsk). Men ikke desto mindre flyttede det elever væk fra studieretninger, der gjorde det muligt for dem at afslutte med matematik på C-niveau.

Og hvor man i 2008 svang pisken for at flytte elever fra matematik C til B, så supplerede man den i 2013 med en ganske effektiv gulerod. Oprindeligt var det obligatorisk, at en elev skulle afslutte med et af de naturvidenskabelige fag fysik, kemi, biologi eller naturgeografi på B-niveau. Men i endnu en ændring af gymnasieloven[3] (§12, stk. 4), tilføjede man matematik til denne liste. Faktisk var der allerede fra 2010[4] åbnet denne mulighed, for elever med tre fremmedsprog.

Elever kunne altså nu bytte det naturvidenskabelige B-niveau ud med matematik B. Og det gjorde for alvor matematik B attraktivt. På to år fra 2014 til 2016 faldt andelen af studenter med matematik C fra 20,3% til 13,7%. Og på de næste tre år yderligere helt ned til 7,4%. Matematik C var nu effektivt begrænset, og 92% af STX-studenterne havde matematik på mindst B-niveau.

Ændringen gik i øvrigt hårdt udover de naturvidenskabelige fag, der på et år mistede 40% af deres elever[5]. En hel del elever havde jo allerede matematik B i deres studieretning, så lovændringen betød jo bare, at de nu slap for at løfte til naturvidenskabeligt B-niveau og kunne i stedet vælge noget andet. Eksempelvis gik Erhvervsøkonomi C og Psykologi B en hel del frem fra 2014 til 2016.

Da vi nåede frem til 2019 var studieretninger med Engelsk A og Samfundsfag A samlet vokset til 20%, mens Engelsk A og Samfundsfag B i kombination med et tredje B/C-fag var faldet til 15%. Samtidig fortsatte tilbagegangen for studieretninger med to sprog på A-niveau, som nu var helt nede på ca. 5%. Og da Engelsk A og Musik A også var faldet til dette niveau, var publikummet for Matematik C for alvor reduceret.

Og for eleverne på disse studieretninger var der god grund til at løfte matematik til B-niveau. Dels talte det jo som det naturvidenskabelige B-fag. Og dels manglede eleverne på Engelsk A og Sam­funds­fag B studieretningerne jo et A-niveau-fag. Og her stod valget reelt mellem at løfte Samfunds­fag eller 2. fremmedsprog. Og ved valg af det første, var der tvungen løft af matematik til B-niveau.

Og hvorfor greb man så politisk til pisk og gulerod for at flytte elever fra Matematik C til Matematik B? En oplagt forklaring er andelen af videregående uddannelser, der kræver netop matematik B for optag. Og jo flere der har taget faget i deres gymnasietid, jo færre skal bruge egen tid og statens penge på et Gymnasialt Supplerings Kursus (GSK). Det er kort sagt en god forretning, hvis eleverne sørger for at få taget Matematik B-niveau, mens de alligevel går i gymnasiet.

Dertil kan komme ønsker om tværfaglige hensyn, hvor naturvidenskabelige A-fag og Samfundsfag A gerne vil trække på det faglige indhold, som ligger i differencestoffet mellem matematik C og matematik B.

2017-reformen: En ærlig melding
Jeg har ovenfor forsøgt at gøre det klart, at matematik B ikke blev ”obligatorisk for næsten alle”, ved vedtagelsen af 2017-reformen, selvom det var et slagord i reformen. Matematik B var allerede blevet stort set obligatorisk for alle elever, dels ved ”tvang”, dels ved gulerod og dels fordi eleverne simpelthen bare søger væk fra alternativet, som er flere fremmedsprog på A-niveau.

Men 2005-reformens system skabte en række uhensigtsmæssige forløb. Elever kunne opleve at blive optaget på eksempelvis en studieretning med Engelsk A, Samfundsfag B og psykologi C eller mediefag B (10% af elle studenter fra 2014 havde gået på en af de to studieretninger).

På et tidspunkt i 1.g har en studievejleder fortalt, at de mangler et A-fag, og at valget står mellem samfundsfag eller 2. fremmedsprog, ofte tysk. For især den svage elev er det valg jo ikke så svært. Men når Samfundsfag A er valgt, klapper Matematik B-fælden. Og selv hvis eleven løfter tysk, var løft til Matematik B jo en mulig måde at opfylde kravet om et naturvidenskabeligt B-niveau.

Mekanismen skabte en hel del ”C-til-B”-løftehold i matematik. Ofte placeret i 3.g, efter at eleven har afsluttet matematik C i 1.g. Det kræver ingen stor pædagogisk indsigt at se katastrofepotentialet, og på mit eget ansættelsessted har jeg oplevet 3.g-årgange hvor 40% af disse hold dumpede til den skriftlige eksamen.

I en situation hvor over 90% allerede tager Matematik B, delvist ved tvang, er det måske slet ikke så tosset at deklarere ærligt, at dette netop er ”obligatorisk for næsten alle”. Resultatet er, at stort set alle elever, der afslutter med Matematik B, har modtaget 2 års sammenhængende undervisning. Det har ikke været nogen mirakelkur endnu, men det kan lige så godt skyldes de store forandringer, Matematik B i 2017-reformen blev udsat for på indholdssiden.

Det er dog værd at analysere på, hvem det egentlig er, der har fået pålagt Matematik B, som ikke allerede var det i forvejen. Her spiller det ind i billedet, at man ved 2017-reformen reducerede den ganske omfattende mængde af mulige studieretninger til et mindre antal, kendetegnet ved med få undtagelser, at indeholde to A-fag[6].

På de naturvidenskabelige studieretninger med fysik/kemi, bioteknologi og geovidenskab er matematik A-niveau obligatorisk, mens man på biologi-kemi-retningen kan klare sig med Matematik B. Dette niveau var dog også i hele 2005-refomperioden obligatorisk for studieretninger med Biologi A, så for de ca. 33% af eleverne, der i 2020 afsluttede en naturvidenskabelig studieretning, er der ingen ændringer sket.

På de samfundsvidenskabelige studieretninger indgår Samfundsfag A enten med Matematik A eller med Engelsk A (i sjældne tilfælde Tysk A). På sidstnævnte studieretning er matematik B obligatorisk, hvilket det har været siden 2005. Heller ikke for de ca. 40% af eleverne, der i 2020 afsluttede en samfundsvidenskabelig studieretning, er der altså ændret på vilkårene.

På de kunstneriske studieretninger med Musik A i kombination med enten Matematik A eller Engelsk A har eleverne på sidstnævnte retning fået pålagt matematik på B-niveau med 2017-reformen. Disse elever udgjorde ca. 5% af studenterne i 2020.

Endeligt er der de sproglige studieretninger, hvor Engelsk A i kombination med enten Tysk A eller Fransk A samt Samfundsfag B har fået indført et krav om Matematik B. Det samme gælder på studieretninger med Engelsk A, fremmedsprog A og fremmedsprog C (typisk EN-SP-la). Så for de 5% af eleverne, der går på en af disse studieretninger, er der altså sket en ændring.

Og så er der de ”supersproglige” studieretninger med Engelsk A, fremmedsprog A og et tredje fremmedsprog på B- eller A-niveau. Her gik 3,5% af studenterne fra 2020, og her er man fritaget for kravet om matematik B-niveau og kan nøjes med matematik C. Her er altså heller ikke ændret i kravene.

Tallene er samlet i tabel 2, som altså viser at ca. 10% af studenterne fra 2020 har oplevet, at de i kraft af 2017-reformen har fået pålagt et matematik B-niveau, som de ikke ville have været pålagt i 2005-reformen. Dertil bør det dog bemærkes, at der optræder ca. 10% af studenterne fra 2020, som der ikke er data for, hvilken studieretning har gået på.

Fremtiden – problemer og løsninger
Det er forhåbentligt klart nu, at når vi endte i en situation, hvor ”næsten alle skal have matematik B” på STX, så skyldes det først og fremmest tre forhold:

• En politisk beslutning i 2008 om at binde Samfundsfag A til matematik B.
• En politisk beslutning i 2013 om at lade matematik B tælle som naturvidenskabeligt B-niveau.
• En markant tendens blandt eleverne til at fravælge studieretninger med 2. fremmedsprog på A-niveau.

Da man i 2016 vedtog 2017-reformen, var beslutningen om at gøre matematik B obligatorisk for alle, stort set blot at beslutte det, som allerede var tilfældet. Kun ca. 10% af eleverne er blevet pålagt matematik på B-niveau ved denne beslutning, og antagelsen om at det er netop disse 10% af eleverne, som nu lider under at få ”stoppet matematik ned i halsen”, holder næppe til afprøvning.

Det er selvsagt svært at indsamle data om, hvilke elever der især lider under undervisning i Matematik B, men hvis vi for perioden 2008-2018 sammenholder andel elever med Matematik C og antal elever, der dumper ved skriftlig eksamen i matematik B (se figur 3), så synes det ikke at være sådan, at dumpeprocenten systematisk er vokset, i takt med at andelen der afslutter med matematik C falder.

Der er mange andre forhold, som spiller ind på dumpeprocenten, og ved første skriftlige eksamen på B-niveau efter 2017-reformen i 2019 var dumpeprocenten meget høj. Ud fra normal skala var den over 50%, og efter en markant sænket bestågrænse lå den stadig på ca. 31%. Denne stigning kan dog ikke forklares alene ved, at 5% af en årgang flyttede fra C- til B-niveau, men skal formentlig forklares ud fra matematiskspecifikke problemer knyttet til reformens indhold og implementering.

Min hovedpointe med figur 3 er, at der ikke historisk er meget, der tyder på, at matematik C har været tilflugtssted for elever, der havde svært ved matematik, således at resultaterne på B-niveau er faldet, i takt med at elever flyttede fra C til B.

Dette skyldes i hovedsagen, at betingelsen for matematik C hele tiden har været en studentereksamen, med 2 fremmedsprog på A-niveau (eller Musik på A-niveau). Og meget tyder på, at elever, der har svært ved matematik, alligevel er langt mere bange for Tysk, Fransk eller Spansk på A-niveau, end de er for  matematik på B-niveau.

I den nugældende gymnasielov (§25, stk. 1, pkt. 6) hedder det, at en STX-eksamen obligatorisk indeholder: »Matematik på B-niveau, dog C-niveau for elever med flere end tre fremmedsprog eller med tre fremmedsprog på mindst A-, A- og B-niveau.«

Skal vi ophæve matematik B som ”obligatorisk for næsten alle”, skal der står noget andet her. Og debatten bør handle om, hvad der i så fald skal stå. Groft sagt kan vi dele debatten ind i fire ændringer, som logisk set vil skulle tiltrædes i følgende rækkefølge:

1. At lade elever med to fremmedsprog på A-niveau slippe med matematik C.
2. At muliggøre at elever med Musik A kan nøjes med matematik C.
3. At muliggøre at elever med Samfundsfag A kan nøjes med matematik C.
4. At muliggøre at elever med Biologi A kan nøjes med matematik C.

Tiltag 1) og 2) kan man gennemføre uden de store problemer og dermed forøge andelen med matematik C-niveau med potentielt ca. 10%-point. Det vil fjerne matematik C som motivation for at blive såkaldt ”super-sproglig”, men der er ikke meget i statistikken, der tyder på, at det har haft den store tiltrækningskraft på eleverne. Det vil muligvis flytte få elever fra ”super-sproglig” til sproglig studieretning, men omvendt måske også trække nogle til sproglige studieretninger fra eksempelvis de samfundsfaglige, hvis to sprog på A-niveau og samfundsfag B giver ret til matematik C.

De to tiltag vil dog rejse en anden debat, om lovens §15, stk. 2, som siger, at alle STX-elever, som ikke har mindst tre fremmedsprog, skal afslutte med et naturvidenskabeligt B-niveau-fag. Men hvis nogle elever ikke længere har Matematik B obligatorisk, skal de så kunne løfte matematik til B for at opfylde kravet i §15, stk., 2, tilsvarende den justering man lavede af 2005-reformen i 2013?

Fra et GSK-reducerings-synpunkt giver det mening at lade eleverne vælge matematik B frem for et af de naturvidenskabelige fag, de i dag skal have et af på B-niveau. Og det vil mange af dem formentlig gøre, og så er der jo ikke tale om, at flere får Matematik C, men at færre får et af de andre naturvidenskabelige fag på B-niveau

Og de elever, som i dag går på sproglige AAC-retninger (f.eks. Engelsk A, Spansk A, latin C), er fritaget for naturvidenskabeligt B-niveau. Skal de så helt slippe for at have et naturvidenskabeligt B-fag, inklusiv matematik? Eller skal de bare kunne vælge et frit mellem matematik og et af de øvrige fag?

Skal vi for alvor have flere elever til at afslutte med Matematik C, så skal vi bruge tiltag 3 (og 4). Hvis vi lader elever på Samfundsfag A – Engelsk A studieretningen slippe med Matematik C, så vil op mod en tredjedel af eleverne med et slag kunne afslutte med C-niveau. Og det er min påstand, at det er her, vi finder rigtig mange af de fagligt svageste matematik-elever, som det ville give mening at flytte til et C-niveau.

Men er vi parat til at bryde denne binding, som har eksisteret siden 2005-reformen? Det er i hvert fald i min optik en betingelse for, at genetableringen af matematik C bliver til et reelt ønske. Men det vil skabe GSK’er i stor stil. Og hvis vi lader eleverne vælge Matematik B som deres naturvidenskabelige B-fag, så ender en stor del af eleverne alligevel med dette niveau – bare i et dårligere og opdelt forløb. Det vil kræve en gennemtænkning.

En mulighed kunne, i fald man tager tiltag 3, være en ”Engelsk A – Samfundsfag A – Matematik B” studieretning uden naturvidenskabeligt B-niveau, og en ”Engelsk A – Samfundsfag A”, med krav om et af de andre naturvidenskabelige fag på B-niveau.

Den som siger, at man kan skåne eleverne for Matematik B, blot ved at tale imod indførelsen af dette niveau for ”næsten alle” i 2017-reformen, har ikke sat sig ind kompleksiteten af det faktiske indhold i den forandring man ønsker.

Det kan sagtens være, at vi skal gøre det, men den som fremsætter ønsket, skylder et gennemtænkt forslag for dets gennemførelse, som ikke bare fører til, at alle eleverne alligevel er tvunget til at have Matematik B eller alligevel ender med at vælge det, bare i nogle dårligere opdelte forløb.

Og så skylder vi også at retænke det faglige indhold i Matematik C, som efter 2017-reformen virker en smule ugennemtænkt på mig. Niveauet fremstår som en tilskåret version af B-niveauet, uden egen egentlig profil. Men det problem kaster vis os over, når mere end 2,5% skal afslutte med det.

 

Kilder:

[1] https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2004/95

[2] https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2008/791

[3] https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/1076

[4] https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2010/860

[5] https://tidsskrift.dk/mona/article/view/36267/37615

[6] Gymnasieloven, bilag 1: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1716