Et forsvar for den internetbegrænsede eksamen

I disse dage kan man på Gymnasieskolen.dk læse, hvorledes formanden for Danske Gymnasier, Dansklærerforeningens formand og formanden for Gymnasieelevernes Sammenslutning – ja, en samlet gymnasiesektor må man forstå – opfordrer den kommende undervisningsminister til at genoverveje brugen af internet ved de skriftlige eksamener. Et omsiggribende værktøj som den daværende minister Merete Riisager fjernede fra elevernes skriftlige eksamen som følge af problemer med snyd. Argumentet fra mine kolleger lyder på, at eksamen skal afspejle virkeligheden såvel som den didaktik, der føres i undervisningen med udgangspunkt i den digitale dannelse. Det er en smuk tanke, men eksamen vil altid være en konstruktion, der ikke kan favne samtlige berøringsflader, hvorfor vi ender med at stirre os blind på dette nye begreb i vores lovtekst. Derfor er det endnu vigtigere at huske på, hvad der reelt er kernen i mange af vores fag, så vi peger det i retningen af en eksamen, der er passende.

Dansk, der er mit primære fag som underviser, er som bekendt et almendannende fag. Vi lærer vores elever at fordybe sig i digte, noveller, romaner, lyrik, journalistik, essays og alle de andre tekstgenrer som de efterhånden skal mestre. Desværre har vi set siden indførelsen af internettet, at opgavekommissionen ofte kommer til kort i udvælgelsen af materiale til eksamen, da en inddragelse af internettet også betyder et farvel til nogle af de største tekster i vores lands litteraturhistoriske bagkatalog. Internettet flyder nemlig med gode såvel som mindre gode analyser og tolkninger af fremragende noveller fra samtlige af de mest populære forfattere brugt i forskningen og undervisningen, hvorfor opgavekommissionen ofte må grave meget dybt – formuleringer som afkrogenes afkrog er før hørt – efter blot tilstrækkeligt materiale til et eksamenssæt, der kan teste elevernes kundskaber.
For kundskaber er nu engang det, der testes ved vores fagfaglige eksamener. Når vi hører, at eksamen skal afspejle virkeligheden, så skyder vi os selv i foden ved at åbne bredt op for virkeligheden, da vi ender med at flytte vores fokus i bedømmelsesarbejdet og til dels også undervisningen væk fra kerneopgaven og ud i periferien af de fagfaglige mål. Den skriftlige eksamen skal afspejle elevernes evner inden for de faglige mål – men ikke samtlige mål. Derfor bør det være indlysende, at det er vigtigere at lede efter en eksamensform, hvor eleverne kan få ro til at fokusere på det tekstmateriale, der ligger lige foran dem, og ikke det ocean af muligheder som internettet byder på – selvom det kan være en øvelse i sig selv ikke at lade sig friste. Selvfølgelig skal vores daglige arbejde med klassen indebære et digitalt præg, men at det digitale fællesarbejde lavet af eleverne ikke kan bruges ved en eksamen uden internet, som formanden for Dansklærerforeningen Birgitte Darger udtaler, er en anelse postulerende.

Den IT-kyndige underviser og elev vil vide, at alt det materiale, som de producerer via Google, OneNote og andre lignende digitale løsninger sagtens kan gemmes lokalt og trækkes frem som hjælpemidler ved en skriftlig eksamen. Det skaber et lukket rum, hvor eleverne kan føle sig sikre på, at midlerne altid er tilgængelig og dermed også en sikkerhed hos den enkelte elev for, at de digitale løsninger ikke pludselig strejker netop den dag, de sidder og skal bruge de noter, de har skabt i samarbejde med deres klassekammerater. Vi bør nemlig huske, hvad det er, vi egentlig tester vores elever i, og hvornår vi tester dem i dette. For eksempel er det kun essay-genren i danskfaget, hvor der i øjeblikket stilles krav til, at eleverne om at anvende internettet til at inddrage ekstra kildemateriale. Et benspænd der sagtens kan løses ved at vedlægge yderligere udvalgt materiale til opgavesættet.

I opfordringen til den kommende minister lyder det nemlig i den forbindelse også, at vores elever skal demonstrere en evne til at navigere på internettet og forholde sig kildekritisk til det materiale, som de bearbejder. Her skal vi dog huske, hvornår denne kompetence er mest relevant for os undervisere i en vurderingssituation. Under den nye reform er timefordelingen ændret i betragtelig grad, så de flerfaglige opgaver får et større fokus i løbet af de tre år en klassisk gymnasial uddannelse varer. Som et eksempel er 60 timer flyttet fra de fagfaglige fag over til Studieområdet, der tæller både DHO- og SOP-opgaven. Det er netop i de flerfaglige opgaver, at vi forventer, at vores elever kan søge, sortere og forholde sig kritisk til det kildemateriale, der er relevant for deres opgaver. Det er ligeledes her, at vi som bedømmere forholder os til, i hvor høj grad eleverne faktisk formår at demonstrere disse kompetencer. Derfor er det i den grad også at gå på kompromis med store dele af de fagfaglige mål, hvis vi bilder os selv ind, at det er her vores fokus bør ligge ved vurderingen af den skriftlige eksamen i dansk – eller andre fag for den sags skyld.

Internettet er en enorm vidensbank, der for den dygtige elev kan blive et fantastisk værktøj, men som danskunderviser er det mig magtpåliggende at tale for den dygtige elev, der har en grundlæggende viden om kernestoffet i mit fag. Nok til at eleven forstår de centrale analytiske metoder, dele filosofiske retninger, litterære stilarter, psykologiske teorier og litteraturhistoriske perioder og i en sådan grad, at eleven kan trække på den uden større opslag. Lad dog den skriftlige eksamen være en mulighed for den enkelte elev til at demonstrere den iboende kundskab, der er, og ikke evnen til at kunne søge, finde, tilegne og omsætte viden på internettet i en meget begrænset tidsperiode som eksamen nu engang er.
For sagen er den, at det ikke kun handler om snyd og bedrag, når internettet fjernes fra eleverne. Vores uddannelser favner bredere, end de enkelte fag i deres natur skal selvstændigt. Selvfølgelig skal vi bekæmpe snyd, men vi bør bestemt også huske, hvad det er, vi egentlig kan ende med at gå på kompromis med af fokus på kundskaber såvel som testmateriale i vores forhippelse på det efterhånden meget brugte argument om, at eksamen skal afspejle virkeligheden. Den digitale dannelse er vigtig, men kildekritik og yderligere informationssøgning dækkes i rigt omfang i flerfaglige opgaver, der får mere og mere plads i vores dagligdag. Derfor ligger der en mulighed i at bruge de fem til seks timer, som eleverne har til rådighed til næste års eksamen for at skabe et rum, hvor eleverne kan demonstrere deres evne til at fordybe sig i et nøje udvalgt materiale, da de allerede burde være udstyret med den fornødne viden fra tre års gymnasietid.
Selvfølgelig skal vi skabe samfundskritiske borgere, der er klar til at møde den virkelighed, som de sendes ud i efter huen sidder velplaceret på de unge hoveder. Men vi bliver også nødt til at se vores fag som en del af en større helhed og ikke fag, der på én gang skal favne samtlige facetter af de kundskaber som studenterhuen repræsenterer. Derfor ville det være ønskværdigt, hvis vi kunne få nogle flere nuancer i spil i debatten om internetadgang ved eksamen, så vi i fremtiden kan sikre den mest optimale eksamensform for vores elever, når vi ved, at vi stadig har begrænsede ressourcer. Det handler ikke kun om den virkelighed, eleverne skal ud i, men også vores mulighed for at sende eleverne ud i virkeligheden med en klar opfattelse af, hvilke kundskaber og kompetencer de har fået med fra deres fag.

Lars Nørgaard, adjunkt, Gymnasiet HHX Ringkøbing