Presset grundforløb giver hektisk gymnasiestart

Vi er i gang med grundforløbet i reformens 2. år, og nogle af de oplevelser, der sidste år var med til at presse forløbet, er tilbage. En del af årsagerne til, at grundforløbet er presset, er indbygget i selve strukturen, og rammer især NV og AP. Uheldigvis afsluttes netop de forløb med elevernes første medtællende karakter ved grundforløbets slutning.

Ujævn arbejdsbelastning
For nogle lærere udløser NV- og AP-strukturen voldsomt mange arbejdstimer i grundforløbet, og dermed en ujævn arbejdsbelastning hen over skoleåret. Hvis læreren har NV eller AP samt underviser øvrige hold, kan den ugentlige arbejdstid løbe op i godt over 20 konfrontationstimer plus forberedelse og det løse. Det kan de færreste klare i 3 måneder uden at få problemer med helbredet, privatlivet eller den faglige kvalitet. Samtidig er netop NV og AP særligt sårbare over for aflysninger, fordi det er svært at genplacere timer inden grundforløbet slutter. Der er eksempler på, at lærere møder syge på arbejde for at gennemføre timer, så bekendtgørelsens krav om timetal kan blive overholdt.
Ud over AP og NV skal eleverne også have de andre obligatoriske grundforløbsfag. Her får arbejdspresset mange til at lave fælles forløbsskabeloner, standardforløb eller udvælge fælles materialer. Det kan være en fordel at deles om arbejdet, men der er også farer i det. For det første kræver det tid at sætte sig ind i og eventuelt ændre andres materiale, så det passer til ens egen undervisningsstil. For det andet er det ikke særligt befordrende for arbejdsglæden, hvis man er tvunget til at gennemføre samlebåndsundervisning, som man ikke selv har haft den store indflydelse på – eller har tid til at gennemføre på en ordentlig måde. Det går naturligvis ud over kvaliteten.
Ud over den almindelige undervisning i grundforløbet skal vi også gennemføre orientering om studieretningerne, karrieredage med videre. Nogle skoler afsætter to dage, andre seks. Her er det nærmest umuligt at genplacere aflyste timer.

Behov for både lokale og centrale løsninger
Nogle skoler har valgt at forlænge grundforløbet til bekendtgørelsens grænse, så der er mindre arbejdsbelastning og bedre muligheder for genplacering – selvom det betyder, at elevernes eksamensresultater i NV og AP ikke når at blive inddraget i samtalen om valg af studieretning. Det er imidlertid et godt bytte, ikke mindst fordi en kommentar fra NV- og AP-lærerne midt i forløbet kan udgøre et endnu bedre grundlag for valget af studieretning end de to eksamener. Ujævn arbejdsbelastning er et af de områder, som GL’s medlemsundersøgelser udpeger som særligt problematiske for lærernes stressniveau. Det var derfor også et af vores krav til OK18, som vi desværre ikke fik igennem. Før vi kan rejse det krav igen til OK21, kan en af løsningerne være at opfordre forligskredsen bag reformen til enten at forlænge grundforløbet eller at slække på de faglige krav og timetallet – og flytte dem tilsvarende ind i fagene i studieretningsforløbet.

Stressende at undervise i fag, som man ikke er uddannet i
På nogle skoler skal lærere undervise i fag i NV, som de ikke har kompetence til eller er uddannet i. Det er problematisk, fordi de emner, der gennemgås i NV, kommer til at indgå i de naturvidenskabelige C-niveaufag. Det, at reformen har skåret 10 timer fra alle de naturvidenskabelige fag på C-niveau, er årsagen til, at dele af eksamenspensum dækkes af ikke-faglærere. Det er ikke betryggende for eleverne, og det er hårdt for de lærere, der skal undervise uden for deres kompetence. Vi har en lignende problemstilling i AP, hvis læreplan lægger stærkt fokus på grammatik og mindre på fx sociolingvistik og genreforståelse. Dermed er det typisk lærerne i 2. fremmedsprog, der er bedst kvalificeret til at undervise i AP, fordi de har den faglige og pædagogiske uddannelse dertil. Men eftersom der ikke er formelle krav til lærerens kompetencer i AP, kan andre lærere, fx dansklærere og engelsklærere, også blive sat til at undervise i det. AP latin varetages naturligvis også bedst af latinlærere, men det sker ikke altid. En løsning kunne være en særlig efteruddannelse til vordende AP-lærere for at sikre det faglige niveau.

Flere problemer med NV- og AP-eksamen
Med det nye korte grundforløb skal eleverne til deres første eksamen allerede efter få måneder, så præstationspres og karakterræs starter med det samme. Grundforløbet er desuden så kort, at når eleverne kommer til eksamen i NV og AP, vil det for mange i lige så høj grad være deres kunnen fra folkeskolen, der bliver testet. Dertil kommer vilkårligheden i AP- og NV-eksaminerne, der ikke er fastlagt i bekendtgørelsen og derfor varierer ganske voldsomt fra skole til skole – som mundtlig eller skriftlig prøve, med forskelligt stofområde, og ikke mindst med en varierende bedømmelsesskala. Når man gør en prøve til en medtællende eksamen, må man have en national standard i eksamen, der sikrer elevernes retssikkerhed. Det er egentlig utroligt, at forligskredsen ikke har haft det forhold på dagsordenen endnu.

Dobbelt klassedannelse skaber uro
Det er ikke kun pressede lærere, der kan påvirke elevernes faglige resultater i grundforløbet. Den vilkårlige klassedannelse før valget af studieretning betyder, at eleverne går og venter på at komme i deres ’rigtige’ klasse og derfor ikke investerer den samme energi i klassemiljøet, som de ellers ville. Lærere og elever opnår heller ikke i samme grad fortrolighed med hinanden og læringssituationen, fordi det er usikkert, om man skal fortsætte med den samme lærer/klasse efter grundforløbet. Og så endda i de første måneder af gymnasiet, hvor eleverne er mest socialt sårbare. En lokal tilgang til dette problem kan være at give eleverne faste studiegrupper i grundforløbet, så de kommer helt tæt på en mindre gruppe af klassekammerater. Det hjælper dog ikke på forholdet til læreren eller det faktum, at studiegruppen kan spredes for alle vinde efter grundforløbet. Den bedste løsning vil være at genindføre elevernes forhåndstilkendegivelser af valg af studieretning.

Hvad kan vi så gøre?
Først og fremmest må forligskredsen tage problemerne i grundforløbet alvorligt. Et af formålene med reformen var at hæve det faglige niveau, men et fagligt og socialt presset grundforløb med vilkårlige eksamener er kontraproduktivt. Det samme er de fortsatte 2 procents nedskæringer, der efterlader færre lærere med flere arbejdsopgaver. Samtidig må skolerne søge at mindske arbejdspresset for lærerne og det sociale pres på eleverne. Vi er nødt til at give både elever og lærere en fornuftig start på skoleåret i reformens tredje år.

Nikolaj Melander, lektor i fysik, kemi og astronomi og TR ved Øregård Gymnasium og kandidat for Liste 1
Helene Caprani, lektor i historie, spansk og samfundsfag ved Midtsjællands Gymnasium, medlem af GL’s hovedbestyrelse og kandidat for Liste 1