12-tals piger og taber-drenge – er det virkelig så enkelt?

I de sidste fire uger har vi i programmet ”Drengen mod pigerne” på TV 2 kunnet følge en gruppe 3.G-elever på Brønderslev Gymnasium i jagten på studenterhuen og ikke mindst deres engagerede læreres store indsats

Onsdag sluttede det hele med en rød hue, og forhåbentlig levede studenterne herefter lykkeligt til deres dages ende som læger, dyrelæger, musikere mm.
Tilbage står en del spørgsmål, som programmet desværre ikke formåede at besvare, og ikke mindst står der nogle kønsstereotyper og skærer i øjnene som aldeles ukommenterede og uafprøvede.
For er det rigtigt, at piger pr. definition er ”12-tals piger”, som alle vil læse medicin, og at drenge pr. definition er tabere, som hellere vil spille FIFA og gå i byen, og som først tager sig sammen til den sidste eksamen? Sådan fremstiller TV2 nutidens gymnasieelever, og skulle man ikke have forstået det, understreges det i titlen ”Drengene mod pigerne”. 

Jeg anfægter ikke, at der findes 12-tals piger, som trænger til at løfte foden fra karakter-speederen, eller at der findes drenge, som aldrig rigtig kommer i gear i gymnasieårene. Jeg anfægter, at TV 2 sender fire timers TV, hvor man konstaterer, at sådan er det uden at udfordre stereotyperne eller undersøge de bagvedliggende årsager til forskellen.

Mest grelt står det til med Mikkel, som er typecastet som drengen, der med en e-cigaret i den ene hånd og en Playstation i den anden sjofler sig igennem tre år i gymnasiet. Mikkel er en af ”taber-drengene”, forstås. Først i sidste afsnit hører vi, at Mikkels ønske er, at hans far, som er alkoholiker, skal komme til studenterfesten (spoiler: far kommer, alt ender godt). Men hvad nu, hvis Mikkel faktisk er programmets egentlige succeshistorie? Hvad nu, hvis Mikkel faktisk er en mønsterbryder, som får en studentereksamen mod alle odds? Hvad nu, hvis Mikkel er et eksempel på det gode arbejde, som gymnasielærerne i Brønderslev og andre steder gør for at sikre alle unge så lige vilkår som muligt i uddannelsessystemet? Hvad nu, hvis man havde interesseret sig for den ulighed, der er i at tage en studentereksamen, når man bor i en hjem, hvor far drikker kontra de unge, som er fra hjem med bogreol? Den vinkel udelader TV 2 desværre til fordel for den forenklede version, der udelukkende baserer sig på køn.

”Drengene mod pigerne” er på mange måder et spændende og relevant program, og man kunne have ønsket, at man havde brugt programmet til at udfordre de stereotyper om køn, som programmet i stedet ender med at cementere. Rosenthal har ikke levet forgæves, og som lærere har vi en opgave i at udfordre de kønsstereotype opfattelser, som samfund og medier pålægger vores elever.