Jeg har haft mange diskussioner med en matematikkyndig bekendt om, hvorvidt matematik er et sprogfag eller ej.

Vi er helt enige om, at biologi er et sprogfag, at historie, fysik, samfundsfag osv. er sprogfag. Forstået på den måde, at eleverne i faget skal lære, hvorfor vi taler om fænomenerne, som vi gør, og at måden vi taler om det på, ikke er ligegyldig. I biologi skal man fx kunne tale om, hvordan noget dannes, og hvad det består af, og i samfundsfag om at noget har indflydelse på noget andet. I dansk er vi godt på vej, hvis eleverne kan forklare forskellen på ”hovedpersonen er…” og ”hovedpersonen er fremstillet som…”. I alle fag skal eleverne altså lære at anvende fagets sprogbrug, så de kan udtrykke sig fagligt.

Men måske er det noget andet med matematik? Måske er matematik virkelig et sprog i sig selv, som ikke behøver verbalisering i ord for at kunne læres og for at kunne anvendes?

Jeg har set elever løse udfordrende matematikopgaver i fællesskab udelukkende ved brug af ord som: ”altså sådan her, ikke?” og ”Nej, det var det her”, akkompagneret af en masse pegeri. Når de efterfølgende skulle forklare deres løsning af opgaven, foregik det på samme måde: ”Altså, man tager det her (peger på tal/værdi), og så bruger vi den her (peger på formel), og det giver så det her (peger på delresultatet). Og så tager vi det, og…” osv. Jeg er ikke i tvivl om, at de pågældende elever kan deres matematik.

Men er det nok? De kan løse opgaven ja, men det må alligevel vidne om en højere grad af fagligt indsigt, hvis eleverne i stedet formulerer sig med sætninger som ”Vi skal bestemme arealet af … ” og ”Vi vil starte med at finde længden af siderne, for dem skal vi anvende til udregning af…” osv.? Det er jo sådan matematiklæreren formulerer sig, og sådan man taler om matematik. Hvis man formulerer sig fagligt, viser man også, at den viden vi trækker på, ikke kun gælder det aktuelle tilfælde, men er noget generelt, som vi kan anvende på alle lignende problemstillinger. Derfor kan det måske alligevel være hensigtsmæssigt at lære elever at udtrykke sig fagligt i matematik også? Og ikke kun tale om ”den her” og ”sådan her”.

På matematik C-niveau har jeg set, hvordan en sproglig formulering kan understøtte og fremme elevers forståelse af matematik. Vi gav eleverne færdige løsninger på ligningsopgaver, som de ”bare” skulle forklare hinanden med ord, og undervejs gik der mange pråse op for eleverne: ”Nååååhr! Det er sådan!” 

Mon ikke det forholder sig sådan, at en sprogliggørelse af matematik hjælper de fleste med at lære og forstå matematik, mens matematikkens eget symbolsystem er nok i sig selv, når man kan matematik, eller når man bare har let ved at forstå det.

Med andre ord behøver matematik ikke nødvendigvis være et sprogfag for de elever, der har let ved faget, fordi matematikken i sig selv er tilstrækkelig forklaring for dem. Men for alle andre, altså de elever, som må kæmpe, hvis de skal forstå og lære matematik, for dem vil mere sprogliggørelse være en hjælp: Eleverne skal lære at formulere sig i ord om matematik. Fordi ord fremmer forståelsen for de, der ikke har let ved faget. Ved at lære eleverne matematisk sprogbrug, understøtter vi deres matematiske tænkning. Tror jeg.