Gymnasiet skal skabe samfundsduelige borgere
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.
Vi skal skabe et gymnasium, der forbereder elever på at tage aktiv del i samfundet, et gymnasium, der gør os til samfundsduelige borgere. En institution, der skaber unge mennesker, der ved noget om det samfund, de lever i. Der skal opfordres til stillingtagen, og elever skal forberedes på, hvad det vil sige at være en aktiv samfundsborger. Og det er ambitionen om at nå dette nærmere, der er baggrunden for den faglighedskampagne, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning netop har igangsat.
Når jeg kritiserer gymnasiet for at være for akademisk, er det fordi, at alt for mange elever sidder i et klasselokale og modtager undervisning, som ikke giver mening i et større samfundsperspektiv. Jeg siger ikke, at vi nødvendigvis skal afskaffe oldtidskundskab, eller at vi ikke skal lære om de sociologiske aspekter af fx samfundsfag. Men jeg siger derimod, at vi skal have virkeligheden tilbage i klasselokalet. Jeg er udmærket godt klar over, at ikke alt, hvad vi lærer i gymnasiet, nødvendigvis skal kunne omsættes til praksis med det samme. Men samtidig skal der ikke herske et sekunds tvivl om, at der er mange steder, hvor vi både kunne omlægge og forny undervisningen, så den i langt højere grad er tidssvarende.
Faglighedskampagnen skal sætte fokus på faglighed og indhold, og målet er at løfte debatten om den almene dannelse, indholdet i gymnasiefagene, og undervisningen. Underviser vi på den rigtige måde? Lærer vi det rigtige? Hvad skal der til for at være en samfundsduelig borger i 2014?
Hverken DGS, eller jeg kender svaret på alle disse spørgsmål, og det er derfor, vi igangsætter denne kampagne i håb om at løfte debatten. Det er vigtigt at nå helt ud i klasserne, og derfor vil vi opsøge og tale med så mange elever landet over, som overhovedet muligt.
Kampagnen vil munde ud i en større skriftlig rapport, som vil indeholde anbefalinger baseret på nuværende elevers holdninger til, erfaringer og oplevelser fra klasseværelset.
Hver tredjegymnasieelev tager videre på en lang videregående uddannelse, altså en akademisk uddannelse, hvor netop teori og metode er i højsædet. De resterende, som er størstedelen, vælger at blive lærere, pædagoger, radiografer eller socialrådgivere. For disse elever er det mindre relevant at beskæftige sig med videnskabsteori og metode, som man lærer i gymnasiet. Derfor er debatten om faglighed i gymnasiet også nødvendig. For spørgsmålet er jo i virkeligheden, om vores institution har fulgt med udviklingen? Når gymnasiet ikke længere kun er for elever, som søger videre på en lang videregående uddannelse, bør man også tilpasse indholdet. Undervisningen skal være relevant for den mangfoldighed af elever, som gymnasiet repræsenterer i dag, og ikke kun eliten. Det er min holdning.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode