3 grunde til at ny institutionslovgivning også vedkommer dig

Mange lærere kender formentlig ikke institutionslovgivningen, der styrer deres uddannelsesinstitution. Og de fleste har sikkert også levet fint uden den viden. 

Men når politikerne til næste år sætter sig sammen for at forhandle en ny institutionslovgivning for ungdomsuddannelserne, så vil det få enten direkte eller indirekte indflydelse på gymnasierne og VUC’erne og dermed også på lærerne. 

Hvad forhandlingerne ender med er for tidligt at sige, men tre spørgsmål vil vi få svar på:

• Vil der bliver etableret flere campusser eller institutioner med flere uddannelser under samme tag? 
• Hvordan skal lærernes interesser varetages i bestyrelsen?
• Skal lærere på erhvervsskoler sikres samme grad af ytringsfrihed som andre offentligt ansatte?  

Hvis håndteringen af corona ikke havde fyldt så meget for regeringen og for embedsmændene i Børne- og Undervisningsministeriet, var en ny institutionslovgivning nok allerede vedtaget her i efteråret. Nu bliver det formentlig først i foråret, lyder det fra samme ministerium.

Vi ved dog allerede nu i grove træk, hvad regeringen og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz (S) og en række partier i Folketinget ønsker på området. 

Først og fremmest er det et mål med den nye lovgivning at samle institutionslovene til én. I dag er stx, hf og VUC underlagt én institutionslov, og erhvervsskoler og erhvervsgymnasier er underlagt en anden lov. Derudover kommer også en institutionslov for private gymnasier.

Regeringen og partierne bag elevfordelingsaftalen fra juni måned er dog enige om at lave én samlet institutionslov for ungdomsuddannelserne. En ny lov skal lave en harmonisering af de nuværende forskelle i reguleringen af ungdomsuddannelserne, har partierne allerede skrevet ind i aftalen om elevfordeling. 

Flere uddannelser under samme tag
Partierne ønsker med den nye lov at sikre, at der er en fortsat bred uddannelsesdækning i hele landet, og det skal blandt andet ske ved at fjerne eventuelle barrierer for, at der kan drives forskellige uddannelser under samme tag, så en institution kan oprette flere udbud af gymnasiale uddannelser, og at der kan ske campusdannelser, hvis det er hensigtsmæssigt, som det beskrives i den politiske aftale.

Partierne går ikke nærmere ind i, hvad eventuelle barrierer er, men som et eksempel kan nævnes, at almene gymnasier normalt ikke kan oprette hhx eller htx.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler mener grundlæggende, at det er fornuftigt at lave en fælles institutionslovgivning for alle ungdomsuddannelser. Han mener dog, at det er en dårlig idé, hvis politikerne ser flere campusdannelser som et mål i sig selv for at lave en ny institutionslovgivning.

“Campus og fusioner kan være nødvendige i visse landdistrikter med vigende ungdomsårgange, men campusdannelser og store institutioner er ikke ønskværdigt i sig selv,” siger Tomas Kepler.

Han mener, der er dårlige erfaringer fra flere store uddannelsesinstitutioner med mange uddannelser under et tag.
“Nogle steder opstår der et uigennemsigtigt ledelseslag, og der bliver meget langt fra lærerne og til den øverste ledelse, hvor beslutningerne træffes. Risikoen for, at den lokale dialog afkobles, er stor,” siger Tomas Kepler.

Han advarer derfor mod, at en fælles institutionslovgivning bliver startskuddet på en trend med at skabe flere kæmpe institutioner.

Hvem skal sidde i bestyrelsen
Institutionsloven handler også om den øverste ledelse på skolerne – nemlig bestyrelserne.

Partierne bag elevfordelingsaftalen skriver i aftalen ikke meget om bestyrelsessammensætningen, men er dog enige om, at aftagerne bør være repræsenteret i institutionernes bestyrelser, ligesom bestyrelserne skal have repræsentation af medlemmer med forstand på institutionsdrift, herunder arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for de videregående uddannelser. 

I mange bestyrelser sidder der allerede repræsentanter for de videregående uddannelser, så hvor stor forandringen bliver efter en politisk aftale, er ikke til at vide.

Partierne nævner ikke medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne. Tomas Kepler understreger dog, at det er vigtigt, at politikerne forholder sig til, hvordan lærerne er repræsenteret i skolernes bestyrelser.

“Vi ser helt konkret, at der på nogle erhvervsskoler ikke er lærerrepræsentanter for de erhvervsgymnasiale uddannelser. Vi hører også fra medarbejderrepræsentanter, som sidder i bestyrelserne på erhvervsskolerne, at flertallet i bestyrelserne i mindre grad interesserer sig for de gymnasiale uddannelser,” siger Tomas Kepler.

Læs: Gymnasier er underrepræsenteret i erhvervsskolers bestyrelser

Han mener derfor, at når politikerne med en ny institutionslovgivning måske åbner for flere campusdannelser og større institutioner med flere uddannelser under samme tag, så skal de sikre sig en bestyrelse som repræsenterer de forskellige uddannelser og lærere.

“Hvis en skole udbyder gymnasiale uddannelser, så skal der selvfølgelig også være en gymnasielærerrepræsentant i bestyrelsen. Vi skal i det hele taget have bestyrelser med forstand på at skaber gode uddannelser i stedet for bestyrelser, som ser institutionen som en forretning,” siger Tomas Kepler.

Ytringsfrihed på erhvervsskoler
Af historiske årsager hører erhvervsskoler ikke under den offentlige forvaltning. Alle offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, men da erhvervsskoler ikke hører under den offentlige forvaltning, er de ansattes ytringsfrihed ikke beskyttet på samme måde. Hvis en lærer på en erhvervsskole oplever negative konsekvenser fra sin arbejdsgiver for at bruge sin ytringsfrihed, så kan Folketingets ombudsmand ikke taget sagen op.

Regeringen og partierne bag elevfordelingsaftalen har aftalt, at de skal drøfte den udfordring i forbindelse med forhandlingerne om institutionslovgivningen. 

Læs: Erhvervsskolelæreres ytringsfrihed skal sikres nu: Politikere har givet håndslag

Tomas Kepler mener, at det må være en bunden opgave for politikerne at sørge for, at erhvervskolerne sidestilles med andre offentlige institutioner.

“Det siger sig selv, at alle lærere skal have samme vilkår for at bruge deres ytringsfrihed. Det er vigtigt for alle, at vi hører medarbejdernes kritiske stemme, og det kan være svært nok i forvejen efter år med nedskæringer og afskedigelser,” siger Tomas Kepler.

Han siger, at tillidsrepræsentanter fortæller om, at på nogle erhvervsskoler er der en forventning om, at lærerne i udstrakt grad er loyale over for ledelsen.

“Det er en forkert tilgang. Lærere på erhvervsskoler er offentligt ansatte, og som offentligt ansat arbejder man for samfundet og samfundets interesser og ikke blot for ledelsen på skolen. Derfor skal alle ansatte have den samme mulighed for at medvirke til, at offentligheden får kendskab til, hvordan det går på uddannelsesinstitutioner eksempelvis,” siger Tomas Kepler.  

Partierne bag elevfordelingsaftalen er regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

Læs aftalen her – på side 20 står afsnit om institutionslovgivning.