Rektorformanden: “Det bliver ikke som før”

Hvad siger du til, at så mange lærere ikke mener, de har tid til at løse deres arbejdsopgaver tilfredsstillende?
“Vi skal blive ved med at presse på politisk i forhold til at geninvestere i sektoren. Tallene er ikke overraskende, da det primært er lærerressourcer, der er skåret ned på, og dermed er der mindre tid til arbejdsopgaver.”

Hvad skal lederne gøre ude på skolerne?
“Uanset hvor urimeligt det er, at der er blevet skåret ned, så er man som leder nødt til at være garant for at prøve at få det bedste ud af det. Det betyder, at lederne skal vise stor lydhørhed og rummelighed for at gribe tingene an på en anden måde, end vi har gjort indtil nu. Det er lærerne, som har mest viden og de bedste idéer til, hvordan vi kan gøre tingene anderledes, og derfor skal lederne gøre meget ud af dialogen med lærerne.”

Har lederne været gode nok til at håndtere denne udvikling?
“Jeg ved ikke, hvordan vi skulle have stampet mere tid op af jorden. Lederne ved godt, at det kræver tid at lave god forberedelse, og alle vil gerne give lærerne tid til at udvikle spændende undervisningsforløb. Den her udvikling med nedskæringer kræver en stor kulturændring, og den er der ingen af os, der ønsker, men den er nødvendig.”

Når mange lærere siger, at udviklingen i de senere år er gået ud over arbejdsglæden, er der så ikke noget, der er gået galt for ledelserne på skolerne?
“Meget lykkes ikke under en kulturforandring, og meget tager sin tid. Men det nytter ikke at sige, at det ikke er lykkedes for ledelsen, for det er en fælles opgave på skolen. Det er vores alle sammens forbandede pligt at finde nye løsninger, ellers går det ud over medarbejderne og i sidste ende eleverne, og det er dem, vi er her for.”

Flere lærere peger på, at standardiseret undervisning og fælles forberedelse ikke er løsningen på manglen på ressourcer. Men er det ikke det værktøj, mange ledere bruger?
“Det er altid svært i begyndelsen at gøre tingene anderledes. På vores skole har vi investeret i at udvikle fælles forløb, og kravet er, at de skal reducere forberedelsestiden, og at de kan deles. De første tilbagemeldinger er, at de kan spare tid. Hvis vi ikke går ned ad denne vej, så drukner lærerne i arbejdsopgaver. Idéen er, at der skal være tid til det, som tænder gymnasielærernes glød, og så må vi også tage en hyldevare ned en gang imellem.”

Man har længe snakket om at gøre tingene anderledes for at få ressourcerne til at slå til. Men alligevel føler mange lærere et stort arbejdspres. Er der sket nok ude på skolerne?
“Det handler om den måde, vi driver undervisning på, og ingen synes, det er megafedt at skulle lave den om og at have mindre tid til forberedelse. Men der er massevis af forsøg i gang ude på skolerne med at dele materialer, slå tre hold sammen til storrumsundervisning og så videre. Vi bliver nødt til at gå videre ad den vej.”

Hvad mener du, lærerne skal gøre?
“Jeg mener, at de skal tage til sig, at vi ikke kommer tilbage til, som det var før nedskæringerne. Vi er derfor nødt til at tænke i nye baner, og det er bedre at være med til at påvirke den udvikling frem for at blive påduttet nye måder at gøre tingene på.”