Andreas Rosenberg og hans kolleger på Gribskov Gymnasium har fået flere arbejdsopgaver i de senere år. Det samme har de fleste gymnasielærere, viser en ny undersøgelse fra Gymnasieskolen.

Lærere på Gribskov Gymnasium: God undervisning kræver tid

På Gribskov Gymnasium kan lærerne Marina, Andreas, Kathinka og Asger godt mærke, at der er blevet mindre tid til arbejdsopgaverne. Det går blandt andet ud over relationen til eleverne og forberedelsen af undervisningen. Gymnasieskolen tog med de fire lærere på arbejde.

Gymnasieskolen tema tid

Eleverne står i klumper foran biologilokalet og snakker. Gymnasielærer Marina Thimm Rasmussen skal til at låse døren op til lokalet, men stopper og giver et kram til en pige, som er ked af det.

Rygsække og jakker hænges over stoleryggene, mens Marina Thimm Rasmussen tænder for PowerPointen, og en figur med DNA-strenge lyser op på det hvide lærred.

Hun underviser i biologi og er i gang med et tværfagligt forløb med en historielærer. Det handler blandt andet om, hvordan man har set på selektion af menneskets gener og arvemasse igennem historien – for eksempel Nazitysklands syn på den ariske race. Forløbet peger frem mod SRP, som eleverne skal i gang med i det nye år.

“Jeg kan godt mærke, at der er blevet mere tryk på i de senere år, og at jeg skal gøre tingene hurtigere,” siger Marina Thimm Rasmussen med sagte stemme, så hun ikke forstyrrer eleverne, mens de sidder i grupper og løser en opgave kort efter.

 Kathinka Skriver hjælper to elever
Gymnasielærer Kathinka Skriver hjælper to elever med en opgave i tysk. Hun insisterer på at forberede sig godt nok til, at både de fagligt svageste og dygtigste bliver udfordret.

 

I videoen herunder fortæller de tre lærere Kathinka, Andreas og Marina om, hvordan de oplever at have fået mindre tid til at løse deres arbejdsopgaver.

3 lærere fortæller: Vi mangler tid

 

Som på de fleste andre gymnasier er der også blevet mindre tid til forberedelse på Gribskov Gymnasium.

Marina Thimm Rasmussen kigger ud over klassen.

“I den her klasse er der 33 elever og kun syv drenge, og så har jeg for eksempel en klasse på 22 elever, hvor størstedelen er drenge. Selvom jeg genbruger mere af min undervisning i dag end tidligere, så bliver jeg nødt til at lave helt forskellige forløb til klasser, der er så forskellige,” siger hun.

Pigen, der fik et kram, inden timen begyndte, sidder og arbejder med sin sidemakker nu.

Marina Thimm Rasmussen fortæller, at det først og fremmest går ud over relationen til eleverne, når arbejdstempoet stiger.

“Der er blevet mindre tid til at opbygge gode relationer til eleverne. Det er et af de store problemer. De gode relationer er vigtige, så eleverne har tillid til os og tør lave fejl og stille spørgsmål.”

Ifølge Marina Thimm Rasmussen har eleverne samtidig fået et større behov for at føle sig trygge sammen med lærerne. Der har på skolen været flere tilfælde af elever med angstanfald, og Marina Thimm Rasmussen, som har været lærer i 14 år, mener, at eleverne er blevet mere stressede.

“Relationen til eleverne tager meget af min energi. Jeg er mere træt efter en arbejdsdag, end jeg var for fem år siden,” konstaterer hun.

Kathinka Skriver sidder stort set hver søndag og forbereder sig hjemme.
Marina Thimm Rasmussen fortæller, at eleverne er blevet mere stressede i de senere år og derfor har brug for gode relationer til lærerne.

En ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Gymnasieskolen viser, at 86 procent af gymnasielærerne har flere arbejdsopgaver i dag end i 2015.

78 procent svarer, at de ikke har tilstrækkelig med tid til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. 68 procent svarer, at det går ud over kvaliteten i undervisningen, og halvdelen mener, at deres kontakt til eleverne bliver forringet. 843 lærere har deltaget i undersøgelsen.

 

Gymnasieskolen tema tid

Gymnasielærer Andreas Rosenberg sidder på en stol i fællessalen. Han har et bundt nøgler i venstre hånd og en smartphone i den anden. Han tjekker Lectio på skærmen, mens en gruppe elever på scenen synger den hjemmekomponerede sang Hjem til jul.

Den ugentlige fællessamling samler skolens elever – og de lærere, som ikke bliver væk for at forberede sig eller holde en pause.

Andreas Rosenberg har i dag mindre tid
Andreas Rosenberg har i dag mindre tid til at forberede nye undervisningsforløb.

Efter meddelelser om en trivselsundersøgelse, en studietur til Ukraine og et elevforedrag om Kenya strømmer eleverne mod klasserne, og lidt efter står Andreas Rosenberg i et lokale og sætter næste lektion i gang. En diskussionsopgave om fordele og ulemper ved Danmarks medlemskab af EU står på menuen.

“Hov, mens jeg husker det, der er nogle, som skal ned på kontoret til en snak. Det kan vi lige så godt få overstået,” siger Andreas Rosenberg, inden han læser fem navne op fra sin telefon.

Eleverne kigger på hinanden, og der bliver mumlet om for meget fravær ved bordene.

“Det er svært at komme op om morgenen i det her lortevejr,” konstaterer en af drengene, som skal en tur ned på kontoret.

Der bliver stille igen, og eleverne sidder med hovedet bøjet over den udprintede opgave. 

Andreas Rosenberg underviser i samfundsfag og historie og har arbejdet på Gribskov Gymnasium siden 2012. Han oplever, at arbejdsmængden går op og ned i bølger, men i gennemsnit er arbejdsopgaverne blevet flere i de senere år.

“Der er blevet mindre tid til at være kreativ og nytænke sin undervisning, og på den måde er jeg lidt mere administrator i dag. Jeg finder mere frem fra skufferne nu, når jeg skal lave forløb, hvor kravet til aktualitet er mindre. Men det tager noget af arbejdsglæden,” siger Andreas Rosenberg, da han fortæller om sit arbejde tidligere på dagen.

“Jeg er glad for, at jeg ikke er nyuddannet, så jeg trods alt har nogle undervisningsforløb at genbruge. I begyndelsen sad jeg ofte sent om aftenen og forberedte mig.”

I takt med nedskæringerne på gymnasierne i de senere år har Andreas Rosenberg oplevet, at holdstørrelserne på Gribskov Gymnasium er vokset.

“De nystartede hold i 1.g er ofte på over 30 elever, og jeg synes, der er mindre tid til eleverne i dag end for nogle år siden. Det er ærgerligt, for læringen bliver bedre, når man har opbygget en god relation til eleverne,” siger han.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 80 procent af de lærere, som ikke mener, de har tilstrækkelig med tid til deres arbejdsopgaver, at det går ud over arbejdsglæden.

 

Gymnasieskolen tema tid

Lærerne kommer drypvis ind på lærerværelset. Plastikmadkasser blander sig på bordene med mad fra kantinen. Ved et af de lange hvide borde sidder en stor gruppe lærere og spiser og snakker sammen. Bag dem spiser tre lærere med deres bærbare computere stående tændt ved siden af deres tallerkener.

I undersøgelsen svarer 54 procent af de lærere, som ikke mener, at de har tilstrækkelig med tid til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende, at de arbejder i spisepauser og andre pauser.

Kathinka Skriver sidder stort set hver søndag og forbereder sig
Kathinka Skriver sidder stort set hver søndag og forbereder sig hjemme. Her sidder hun i en mellemtime og forbereder en dansklektion.

 

Gymnasieskolen tema tid

“Hov, det er da et par af mine elever, som ikke var til undervisning i morges,” siger tysk- og dansklærer Kathinka Skriver og kigger efter nogle drenge, som halvt sidder halvt ligger i en sofa længere nede ad gangen.

Hun låser døren op og går ind på et fælles kontor og sætter sig ved sit skrivebord.

Uden for vinduet er en gravko ved at flytte jord for at gøre plads til skolens nye musikpavillon. På væggen hænger et gammel kort over Nordamerika med tyske tekster, og på bordet ligger romanen Pan af Knut Hamsun. Kathinka Skriver skal forberede en lektion til dagen efter, hvor eleverne skal lave en samlet fortolkning af romanen.

“Jeg forsøger altid at aktualisere stoffet. Pan handler meget om maskulinitet, og den passer godt ind i den aktuelle kønsdebat,” forklarer Kathinka Skriver.

Hun søger ofte ned på kontoret i mellemtimerne.

“Normalt får jeg nogle stile fra hånden. Men nogle gange bruger jeg også tiden på at samle kræfter, tømme hjernen for indtryk og snakke med kolleger,” siger hun.

Kathinka Skriver holder meget af at være lærer og undervise, og hun insisterer på at være godt forberedt til lektionerne.

“I tysk forbereder jeg altid basis- og turboundervisning. Jeg kan ikke holde ud at se dygtige elever miste gejsten for at lære,” siger Kathinka Skriver, som har været gymnasielærer siden 2001.

Hun fortæller, at i takt med at hun har fået flere hold og flere arbejdsopgaver, så er forberedelsen af hendes undervisning begyndt at fylde mere derhjemme.

“Jeg har stort set aldrig fri om søndagen, og det havde jeg tidligere. Det er kommet snigende de sidste tre til fire år,” siger hun.

Da hun får spørgsmålet, om hun også arbejder flere timer, end hun får løn for, holder hun en kort tænkepause.

“Ja,” svarer hun og fortsætter:

“Men jeg vil hellere arbejde lidt gratis end give køb på mit brand som underviser. Jeg kan ikke holde ud at være i rummet, hvis jeg ikke er forberedt.”

Hun understreger, at hun ikke bebrejder ledelsen på skolen. De gør, hvad de kan for at få enderne til at mødes, som hun formulerer det. Men nedskæringerne på uddannelse har haft sin pris – også på Gribskov Gymnasium.

47 procent af de lærere, som ikke mener, at de har tilstrækkelig med tid til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende, svarer i undersøgelsen, at de arbejder flere timer, end de får løn for.

 

Gymnasieskolen tema tid

Tillidsrepræsentant Asger Habekost Nielsen løfter blikket fra sin computerskærm. En kvindelig lærer er kommet over til hans bord på lærerværelset.

“Jeg får nu en delvis sygemelding,” siger hun.

Læreren har været sygemeldt på grund af stress og er nu kommet tilbage på arbejde på fuld tid. Men nu kan hun mærke, at hun ikke er klar til at starte med fuldt skema.

Tillidsrepræsentanten og læreren tager en snak om hendes situation, og så går hun igen.

“Vi har desværre haft nogle sygemeldinger på grund af stress, og så har vi flere, som er gået på deltid,” siger Asger Habekost Nielsen, der har været tillidsrepræsentant på Gribskov Gymnasium siden 2012.

Han fortæller, hvordan der gradvist er blevet mindre tid til forberedelse og flere undervisningstimer. Ledelsen er åben om de tal, de bruger, når de laver beregninger på lærernes arbejdsporteføljer. Og derfor er der heller ingen tvivl om, at der ganske enkelt er blevet skruet op for undervisningslektionerne og ned for forberedelsen, forklarer Asger Habekost Nielsen.

Han mener ikke, at man på skolen har fundet en måde at håndtere, at arbejdsmængden er steget.

“Vi er blevet bedre til at ‘stjæle’ fra hinandens undervisningsforløb, og vi taler i faggrupperne om at hjælpe hinanden. Men i sidste ende er det den enkeltes kamp at få tiden til at slå til,” siger Asger Habekost Nielsen.

Tillidsrepræsentant Asger Habekost Nielsen
Tillidsrepræsentant Asger Habekost Nielsen mener, at lærerne står meget alene med at nå alle deres arbejdsopgaver.

 

Gymnasieskolen tema tid

“Når du skal til eksamen, har du ikke tid til at skrive alt ned. Du skal prøve at tale frit om teksten,” siger Kathinka Skriver til en elev, som sidder foran sin computer i klasselokalet.

Eleverne har tysk og er ved at forberede en afleveringsopgave om en tekst om OL i Berlin i 1936. I stedet for at aflevere opgaven skriftligt skal eleverne indtale den.

En elev argumenterer for at udskyde afleveringsfristen, og Kathinka Skriver køber argumentet.

“I skal aflevere i morgen senest klokken 18,” siger hun højt ud i klassen, og eleverne sætter sig i små grupper og arbejder videre.

Kathinka Skriver vil rette opgaverne aftenen efter eller om søndagen. Ugen efter har hun ikke tid, konstaterer hun, inden hun går ud på gangen for at hjælpe eleverne med opgaverne.

Kathinka Skriver

Kathinka Skriver fortæller, at hun ikke kan holde ud at stå i klasselokalet, hvis hun ikke er ordentligt forberedt. 

De fleste elever har forladt skolen, og det samme har solen, som ikke nåede at skinne denne novemberdag.

En lille gruppe elever mødes til frivillig litteraturklub fra klokken 16 til 17 med Kathinka Skriver. Det gør de en gang om måneden, og denne gang har de læst tekster af Naja Marie Aidt, Mette Moestrup og Tove Ditlevsen.