Gymnasielærere risikerer at gå glip af penge til efteruddannelse

Næsten tre ud af fire gymnasielærere kender ikke til Den Statslige Kompetencefond og mulighederne for at søge om støtte til efteruddannelse. Det viser en ny undersøgelse.

Helt præcist svarer 72 procent, at de ikke kender fonden.

Det høje tal bekymrer dog ikke Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

”Umiddelbart er tallet selvfølgelig utilfredsstillende, men jeg tror, man skal tage det med et gran salt. Da undersøgelsen blev sendt ud i august, var der ikke åbnet for ansøgninger endnu,” siger Tomas Kepler.

Derfor er det ikke mærkeligt, at mange ikke kender muligheden endnu, mener han.

”Men det er klart, at billedet om et halvt års tid helst skal være anderledes,” siger Tomas Kepler. 

310 gymnasielærere har deltaget i undersøgelsen, som GL har lavet. 

Del af OK 18
Den Statslige Kompetencefond blev etableret i forbindelse med overenskomstaftalen i 2018. Her blev der blev afsat midler til statsansattes individuelle kompetenceudvikling. I alt blev der afsat 172,3 millioner kroner.

Kompetencefonden består af fire fondspuljer. GL’s medlemmer kan ansøge om penge til kompetenceudvikling fra akademikernes fondspulje. I den er der i alt 84,3 millioner kroner.

Læs: 84,3 millioner kroner til efteruddannelse

Mange har fået penge
Den første ansøgningsrunde blev skudt i gang 4. september i år og skulle være løbet frem til december. Men et ansøgningsboom betød, at akademikernes fondspulje allerede var tømt for den første portion penge i slutningen af oktober. 842 ansøgninger fik et ja, og der blev udbetalt 18,5 millioner kroner.

GL må ikke offentliggøre præcist, hvor mange af de udbetalte penge der i første runde er gået til lærere på de gymnasiale uddannelser. Det må de øvrige organisationer heller ikke. Det har man besluttet i fællesskab.

Men Tomas Kepler fortæller, at ganske mange gymnasielærere har søgt og fået penge. Det er endnu en grund til at tage undersøgelsen forholdsvist afslappet, mener han.

”Det viser jo, at der i hvert fald på nogle skoler er en klar bevidsthed om muligheden,” siger Tomas Kepler.

På listen over de 35 arbejdspladser, der har fået godkendt flest ansøgninger og dermed har fået penge fra akademikernes pulje, er 6 gymnasier, viser tal fra Kompetencesekretariatet.

Alle skal kende muligheden
Men Tomas Kepler erkender, at budskabet nok ikke er nået lige godt ud på alle skoler, og at GL derfor vil se på, om kommunikationen til medlemmerne er tilstrækkelig. Indtil nu har GL blandt andet informeret om Den Statslige Kompetencefond i nyhedsbreve.

”Den her mulighed skal man være bevidst om på alle skoler. Det er en opgave, vi skal tage på os som organisation,” siger Tomas Kepler og fortsætter:

”Det er en del af vores overenskomstresultat, og det skal vi da skabe opmærksomhed om.”

GL’s undersøgelse viser, at 19 procent af lærerne i det seneste skoleår har måttet finansiere noget af deres efteruddannelse selv. 55 procent af lærerne siger, at der er kurser, de gerne ville have været på, men ikke har søgt indenfor de tre sidste skoleår. Mere end en tredjedel siger, at det skyldes, at ”prisen på kurset var højere end det niveau, der normalt godkendes på min skole”.

Når først en enkelt eller to på lærerværelset har fået støtte, vil flere og flere automatisk lære fonden at kende, mener Tomas Kepler.

En forklaring – ikke en undskyldning
I rektorernes forening, Danske Gymnasier, tror formand Birgitte Vedersø, at der er et ”informationsefterslæb” hos både lærere og ledere, når det gælder den nye fond. Det er et problem, mener hun.

Men når mange lærere ikke kender muligheden for at søge om støtte til efteruddannelse, skyldes det ganske enkelt også travlhed ude på skolerne. Det er i hvert fald hendes bud på, hvorfor mange ledere tilsyneladende ikke har informeret lærerne om det nye tiltag.

”Når der lander en mail fra Kompetencesekretariatet i skolens fælles mail, er der en risiko for, at den bare bliver sendt videre til nogle ledere og dermed lander mellem flere stole,” siger Birgitte Vedersø.

”Det er en forklaring – ikke en undskyldning. For det er bestemt ikke godt nok,” understreger hun.

Til december kan statslige akademikere igen søge om midler. I den næste periode fra starten af december til slutningen af februar er der 11,5 millioner kroner i akademikernes fondspulje.

Læs mere, og lav en digital ansøgning på Den Statslige Kompetencefonds hjemmeside