Hvem ejer virkeligheden?

For nylig var Erkan Özden ude med DR’s skoleprojekt I Sandhedens Tjeneste, da han på en storskærm viste en stor gruppe unge, hvordan et opslag var blevet delt 6.000 gange på Facebook.

”Jeg bad dem tage stilling til billedet og til indholdet, og så var der en af eleverne, der rakte hånden op og sagde: Det er ikke delt 6.000 gange, det der. Det viste sig, at han havde ret. Den havde jeg ikke luret, men det var jo absurd mange delinger, alt for mange. Det gennemskuede de,” smiler Erkan Özden.

Han sidder i biblioteket i DR Byen og har egentlig ret travlt i dag, hvor han er vært på 18.30-nyhederne på TV Avisen. Men undervisning i misinformation ligger ham på sinde. Så meget, at han netop har skrevet en e-bog til unge om, hvordan de kan lære at navigere i det informationshav, de bliver mødt af på nettet.

Men han er fortrøstningsfuld. Det er ikke bare ovennævnte episode på gymnasiet, der giver ham håb på ungdommens vegne. Gang på gang måtte han tage sig selv i at få sine fordomme punkteret, da han mødte unge i forbindelse med skoleprojektet.

”Jeg havde en opfattelse af, at de unge ikke gad noget, ville noget eller kunne noget. Men der måtte jeg konstatere: Det holder overhovedet ikke! Jeg lavede 41 workshopper af en times varighed, og for hver gang var der en stjerne eller flere, som gjorde, at jeg måtte sige til mig selv: Der står en ny statsminister. Det er, så jeg kan få kuldegysninger over det. Jeg blev så glad på vores alle sammens vegne,” siger Erkan Özden.

Dem med blå mærker
Det betyder ikke, at der ikke er nok at tage fat på. At være opmærksom på basal kildekritik oplevede Erkan Özden, at de unge nogle gange overså:

”Mange af de unge, jeg var ude hos, var helt digitale. De ved ikke, hvad en båndoptager er! Jeg er jo født analog og håber som sådan, at jeg kan være med til at bygge bro. For indimellem falder de altså lidt igennem, så jeg tænkte:

Hov, vent lidt. Hvorfor spørger du ikke, hvor den information kommer fra? Hvem der har lavet nyhederne? Der skal de jo lære, at det hele ikke er lige troværdigt eller lige godt,” siger Erkan Özden.

Han mener, det er vigtigere end nogensinde, at der er nogle med “blå mærker”, som han kalder det, der kan vejlede de unge og lære dem at skelne mellem skidt og kanel.

Har han selv “blå mærker”? Ja, han har som journalist begået fejl, erkender han. Det gør alle, men på DR kommer alle nyheder igennem så mange filtreringer, så der ikke slipper decideret falske nyheder igennem, siger han:

”Det er faktatjekket inden for rimelighedens grænser. Vi begår også fejl. Alle medier begår fejl, men vi gør det ikke med vilje.”

De interessante gråzoner
De mest profilerede falske nyheder, såsom antallet af deltagere ved Trumps indsættelse eller historien om konditoren Mette Blomsterberg, der angiveligt skulle være blevet tyk og nu ville sælge slankepiller, er temmeligt banale, mener Erkan Özden.

”Der, hvor det bliver interessant, er, når nogen forsøger at fordreje en sandhed. Det er ikke nyt, og denne diskussion er ikke ny. Men nu er der kommet mere fokus på det. Ved årsskiftet var der historien om, at nogen i Tyskland ville brænde en kirke af. Det viste sig siden at være en nytårsraket på afveje. Problemet med de falske nyheder er jo, at de kan sætte sig fast, hvis man ikke får rettelserne med. Og så tænker man: Er der ikke noget med, at hvis der er røg, er der også ild? Nej, nogle gange kan der være røg for røgens skyld,” siger han og fortsætter:

”Diskussionen bliver for alvor svær, når vi ikke kan blive enige om, hvad der er rigtigt og forkert. Når alle fakta bliver lige gode, har vi balladen. Men det er ikke kun et problem for os journalister, det gælder os alle. Det er vitterligt et problem, hvis vi ikke har en fælles sandhed. Hvem ejer så virkeligheden? Vi er nødt til at insistere på, at der er noget, der er rigtigt, og noget, der er forkert, og at vi taler ud fra de samme tal. Hvis vi begynder at tale om fingerede månelandinger og så videre, og alt kommer til diskussion, bliver det jo helt vanvittigt!”

Fokus på falske nyheder har skærpet brugernes årvågenhed, og det er godt, mener han.

”Det her med, at nogle sidder og konstruerer nyheder ved at kopiere brudstykker fra rigtige medier og klæder sig ud som rigtige medier, er jo dybt problematisk. Ofte er det nemt at gennemskue, når du kommer ned i historien.

Problemet er bare, at folk ofte ikke ser mere end overskriften. Hvis den overskrift sætter sig, kan det blive et problem. Hvor stort et problem er det? Det er et godt spørgsmål. Jeg er ikke sikker på, at der er forskning nok på dette område, men det kommer. Jeg mener ikke, de falske nyheder er en bombe under de danske medier, men der er muligvis en opfattelse af, at falske nyheder fylder meget. Og det kan også falde tilbage på mediernes troværdighed,” siger Erkan Özden og fortæller om engang, han var på et kursus i USA.

På kurset fortalte en journalist, at de blåstemplede officielle tweets fylder markant mere end folks private tweets, selv om der er færre af dem.

”Det er ret interessant, og jeg tror, det viser, at alle har brug for nogen, de kan stole på,” tilføjer han.

Erkan Özden har været glad for mødet med de unge og vil gerne komme ud på gymnasierne og fortælle mere om sit arbejde i medierne og den virkelighed, medierne producerer.

”Jeg gør mig ikke nogen illusioner om, at jeg kan ændre det store, men jeg håber, jeg kan være med til at skabe lidt mere opmærksomhed.”