Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) sender i disse måneder delegationer af politikere og sekretariatsmedarbejdere på rundtur til en lang række skoler i hele landet for at lytte til medlemmernes behov og ønsker og diskutere mulige scenarier op til næste vinters overenskomstforhandlinger, OK 18.
Med sig har de centrale GL-folk nogle forskellige kravsgrupper, man kan forestille sig at formulere krav udfra, men meningen med møderne er dybest set at skabe en lokal diskussion på skolerne, som kan give tillidsrepræsentanten et klart mandat, når de endelige krav skal besluttes på GL’s repræsentantskabsmøde den 26. april.
“Man skal opleve, at man som medlem bliver inddraget i en demokratisk proces og har mulighed for at give sit besyv med. Hvordan ser den verden, vi som organisation skal agere i, ud? Det er den ramme, vi med de her møder forsøger at give medlemmerne en forståelse for,” siger hovedbestyrelsesmedlem Tomas Kepler, som er formand for GL’s overenskomstudvalg.
Udvalget har netop foretaget en slags midtvejsevaluering af møderne og denne form for kravsoplæg og -indsamling, og det ser ud til, at medlemmerne generelt er tilfredse og føler, at de kan bruge møderne til noget. At de giver spørgsmålene om overenskomstkrav mening.
“Én ting er, at vi som organisation skal lægge os fast på nogle krav. En anden er, at det skal ske på en ordentlig måde. Her er det vigtigt, at medlemmerne forstår kravene, og at kravene får den rette profil. Jeg synes, at jeg oplever på de møder, jeg har været med til, at medlemmerne ønsker tydelige og offensive krav. GL skal gennem kravene vise medlemmerne, at der er en forståelse for situationen på skolerne. Med til den fortælling hører jo også, at noget af lkampen ligger et andet sted, nemlig i kampen om finansloven,” siger Tomas Kepler.
Han var i begyndelsen af denne uge på Syddansk Erhvervsskole i Odense for at lægge op til dialog og lytte til medlemmerne og deres udfordringer. Og en del af medlemmerne gjorde det helt klart, at der især var to grupper af krav, der vil have betydning for dem: En jævn arbejdsfordeling samt en større åbenhed og medindflydelse i planlægningen af arbejdet og tildelingen af opgaver.
“Havde der været styr på disse ting i OK 13, havde der jo ikke været alt det bøvl og ballede,” som et medlem formulerede det.
Stort set alle de tilstedeværende gav således udtryk for, at medlemmerne føler sig hårdt ramt af den ujævne arbejdsbelastning. Nogle forslag gik på en kvartalsmæssig eller halvårlig normperiode, ligesom muligheden for at bruge de undervisningsfri perioder bedre også blev bragt i spil. Det blev dog i samme ombæring nævnt, at erhvervsskolerne selvfølgelig har den udfordring, at der er medlemmer af IDA og DJØF blandt personalet, og at det derfor kræver enighed mellem organisationerne.
Rimelighed og gennemsigtighed
Hvad den anden af de førnævnte mulige grupper af krav angår, har medlemmerne en følelse af, at planlægningen af arbejdet og tildelingen af opgaver er uigennemskuelig. Der er ganske enkelt for lidt åbenhed fra ledelsens side og for lille mulighed for medindflydelse.
Også udfordringerne omkring merarbejde og tidsregistrering blev taget op, og det har været tydeligt på de hidtidige medlemsmøder, at der mange steder er problemer og usikkerhed, som måske ville kunne afhjælpes med præcisering Udgangspunktet er selvfølgelig, at merarbejde skal honoreres, men en del medlemmer gav samtidig udtryk for, at når der forventes en fleksibilitet i planlægningen og udførelsen af arbejdet fra medarbejdernes side, kan arbejdsgiver også forvente lidt fleksibilitet.
“Vi beder egentlig bare arbejdsgiver om rimelighed. Jeg synes, vi er pæne i vores forventninger og i virkeligheden peger på småjusteringer. Det er måske et udtryk for, at resignationen har ramt os,” lød det.
Tomas Kepler kan sagtens forstå, hvis nogle medlemmer føler en afmagt og fortvivlelse på grund af det store pres på ressourcen og det samtidige krav om at levere kvalitet. Men han beder også medlemmerne huske på, at situationen er den, at alt, hvad der rører ved ledelsens skønsret, kan anses for at være offensive eller ekstreme krav set fra modpartens perspektiv.
“Jeg oplever, at medlemmerne i vid udstrækning er meget bevidste om spørgsmålet om fleksibilitet. De lægger stor vægt på fleksibiliteten, som den gode undervisning hænger sammen med. Men den bliver mere og mere presset. Blandt andet fordi de nu også skal gennemføre en kvalitetsreform på færre ressourcer. Så det, jeg hører igen og igen på medlemsmøderne er, at uigennemskueligheden er et afgørende problem. Kender man ledelsens planlægningstal, ville det være lettere at tilpasse kvaliteten. Så der er en forventning om, at GL kan italesætte spørgsmålet om gennemsigtighed i planlægningen af arbejdsopgaverne,” siger han.
Camilla Gelombickas, underviser i design og tekstilteknik på Syddansk Erhvervsskole i Odense.
- Hvilke forventninger har du til OK 18?
"Jeg håber, den kommer til at samle i stedet for at splitte. På alle niveauer, både lokalt og nationalt. Med den udvikling, vi har oplevet, risikerer vi mere anarki og en større konkurrencesituation, både mellem skolerne og lærerne indbyrdes. Det, synes jeg, er ærgerligt. Vi har for eksempel et dejligt lærerkollegium her på min skole, hvor jeg synes, at vi har det godt med hinanden. Men det har været hårdt efter OK 13 og OK 15, og de fortsatte stramninger har skabt utryghed. Vi spørger os selv, hvornår toppen mon er nået? Vi risikerer, at folk bliver for trætte og mister den passion, som jeg synes præger lærerne. Så jeg håber på en overenskomst, som vil byde på en større åbenhed og ingen skjulte dagsordener mellem ledelse og kollegerne."
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode