Når lærerne er til eksamen hos eleverne

Hvis lærerne i et team scorede dårligt i blandt andet elevtrivselsmålingerne, skulle hele teamet have fuld tilstedeværelse. Hvis et team klarede sig godt, kunne lærerne fortsat selv tilrettelægge deres arbejdstid.

Denne ordning fra erhvervsskolen Hansenberg i Kolding eksisterer ikke længere. Lærerne havde mildest talt svært ved at se lyset i ledelsens initiativ.

”Lærerne opfattede det som en sanktion, og det skabte en del uro, og så er det ikke en god løsning,” siger direktør Birger Hørning fra Hansenberg.

Han forklarer, at idéen ikke var født som en sanktion, men en måde, hvorpå ledelsen eller eventuelt konsulenter kunne støtte teamet i at arbejde hen imod et godt resultat. Ifølge ledelsen var det derfor mest hensigtsmæssigt, at lærerne i teamet blev på skolen på fuld tid.

”De skulle have fuld tilstedeværelse, indtil de scorede højt igen i målingerne,” forklarer Birger Hørning om ideen og henviser til, at det ikke ville være usædvanligt at gøre noget lignende i det private erhvervsliv.

Grundlaget for, hvem der skulle have fuld tilstedeværelse, var ikke kun elevtrivselsundersøgelser, men også medarbejdertrivselsundersøgelser, virksomheds-tilfredshedsundersøgelser, karakterer og eksamensresultater.

Ledelsens redskab
På erhvervsgymnasierne Niels Brock i København fortæller fællestillidsrepræsentant Allan Nørgaard Andersen, at flere lærere har en fornemmelse af, at de er til eksamen, når eleverne udfylder fagevalueringer.  

Resultaterne bliver blandt andet brugt som udgangspunkt for den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS).

”I stedet for først og fremmest at være et redskab, som læreren kan bruge til at blive inspireret og gå i dialog med eleverne om undervisningen, er fagevalueringerne mere blevet et systematisk redskab for ledelsen,” siger Allan Nørgaard Andersen.

Nogle lærere er nervøse for elevernes bedømmelser og i stedet for at være nysgerrige efter, hvordan de i samarbejde med eleverne kan skabe en bedre undervisning, tænker mange mere på, hvordan ledelsen ser på resultaterne, forklarer fællestillidsrepræsentanten.

Når ledelsen systematisk bruger fagevalueringen som udgangspunkt for MUS, og lærerne føler, at deres kompetencer bliver målt og vejet af eleverne, risikerer ledelsen også, at lærerne ændrer adfærd over for eleverne, advarer han.

”Hvis lærerne tænker, at nu skal jeg være ekstra sød og eftergivende over for eleverne for at blive bedømt godt, er det ikke nødvendigvis godt for elevernes læring,” siger Allan Nørgaard Andersen.

Målinger er okay
Allan Nørgaard Andersen understreger, at han bestemt ikke er imod, at ledelsen aktivt bruger elevtrivselsmålinger og andre metoder til at kvalitetssikre og skabe en god udvikling på skolen.

”Selvfølgelig er det vigtigt, at skolen kender elevernes trivsel og undervisningens kvalitet, og vi vil også gerne have, at ledelsen kommer ud i klasserne og går i dialog med lærerne om deres undervisning.

Problemet er, hvis målinger i for høj grad bliver ledelsens værktøj over for den enkelte lærer i stedet for at være et værktøj, lærerne kan bruge i deres arbejde,” siger Allan Nørgaard Andersen.