Smæk for skillingen ved ligestillingsdebat

Juridisk abort, ligeløn og øremærket barsel til mænd. Tre emner, der ligger fjernt fra de fleste gymnasieelevers hverdag, men alligevel fik eleverne op af stolene.

Selvom Vesterbro smeltede i solen, og en sodavand på Halmtorvet virkede mere tillokkende end halvanden times debat i kælderen, så gik der ikke længe, før de 120-150 elever på Rysensteen Gymnasium glemte alt om at pjække. Især da begrebet juridisk abort kom til diskussion, forstummede al småsnak i krogene, og markante indlæg fra både elever og paneldeltagere gjorde klart, at der var åbnet op for et følsomt emne.

Det var Dansk Magisterforening, der i samarbejde med Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), i forbindelse med 100 året for kvindernes stemmeret havde inviteret til debatmøde. Showet blev styret af 3.g’eren Vera Rosenbeck, der er tidligere formand for Danske Skoleelever, og skuespilleren Rasmus Botoft, der er kendt som den ene halvdel af tv-programmet Rytteriet.

Selfiedronningen
I panelet sad GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen, Dansk Magisterforenings formand Ingrid Stage, Venstres ligestillingsordfører Jane Heitman og Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen. Sidstnævnte blev modtaget med et øredøvende bifald, der resulterede i, at præsentationen af de andre paneldeltagere druknede totalt.

Selvom Johanne-effekten ikke reddede den tidligere regering ved valget, så er den ihvertfald åbenlys på Rysensteen Gymnasium. Før debatten startede, brugte flere elever lejligheden til at få taget en selfie med Enhedslistens politiske ordfører.

En lige højre fra Venstre
Det første emne, der var til debat, var ligeløn, eller manglen på samme. I en kortfilm, der blev vist før debatten, fremgik det, at mænd og kvinder i samme job i dag har en lønforskel på syv procent i gennemsnit, samtidig med at lønnen i traditionelle kvindefag er lavere end i mandefag med lige så lang uddannelsesbaggrund. Årsagen var der ikke enighed om.

“Man kan jo spørge sig selv, om f.eks. sygeplejerskerne skal stå lidt tidligere op ved overenskomstforhandlingerne,” sagde Venstres Jane Heitman.

Det faldt ikke i god jord hos Ingrid Stage:

“I politikere skal lade være med at tale de offentligt ansatte ned. Især de offentlige arbejdsgivere skal stoppe.”

Hun fik opbakning fra Johanne Schmidt-Nielsen.

“En ting er, at der er steder, hvor kvinder får lavere løn end mænd i samme stilling. Det er et problem. Men det er et endnu større problem, at kvindefagene generelt lønnes lavere end mandefagene.”

GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen fremhævede, at gymnasielærerene er en af de faggrupper, hvor der ikke er lønforskelle mellem mænd og kvinder.

“Det skyldes først og fremmest, at vi har kollektivet lønforhandlinger i stedet for individuelle, hvor mændene typisk er bedre til at forhandle end kvinderne. Det er jeg stolt over.”

Juridisk abort delte vandene
Hvor der generelt var konsensus på ligelønsspørgsmålet mellem både debattører og elever, så blev der derimod slået en kile ned gennem forsamlingen, da eleven Erna stillede spørgsmål om, hvad panelet mente om muligheden for juridisk abort, der igennem de seneste år flere gange har været oppe og vende i medierne.

Fra højre til venstre var panelt enige. Retten til fri abort er en stor sejr for kvinderne, men mænd skal ikke have ret til juridisk at frasige sig forholdet til barnet for at undgå at finansiere barnets opvækst.

“Det er ikke et spørgsmål om ligestilling, men et spørgsmål om barnets tarv. Et barn vælger ikke sine forældre, og derfor skal vi sikre, at barnet ikke stilles ringere økonomisk, bare fordi faderen ikke vil være en del af barnets liv,” sagde Johanne Schmidt-Nielsen.

Problemstillingen blev skåret ud i pap af Jane Heitman, der har rejst i Nicaragua hele sommeren.

“Man kalder Nicaragua for ‘de enlige mødres land’, fordi der ikke er fri abort, og mændene frit kan forlade kvinderne, uden at skulle hjælpe med at forsøge børnene. Det giver nogle massive sociale problemer,” lød det.

Men fra eleverne var der helt andre boller på suppen.

“Det er unfair, at kvinden kan vælge at få en abort, når man ikke kan,” lød det fra en. “Der skal to til tango, og kvinden har også et ansvar,” sagde en anden.
Både fra mandlige og kvindelige elever var forståelsen for panelets holdning meget begrænset, og en overgang virkede det til, at panelet havde fået det meste af publikum mod sig. Kort efter lettede den noget anspændte stemning sig dog, og diskussion gled videre.

Brandtale om kønsroller
Den juridiske abort var slet ikke en del af det planlagte program, men endte med at stjæle størstedelen af tiden. Kort tid efter rundede Vera Rosenbeck og Rasmus Botoft diskussionen af og gav panelet mulighed for afsluttende kommentarer.

Den chance lod Johanne Schmidt-Nielsen ikke gå fra sig og kastede sig ud i en brandtale om de urimelige kønsroller, som drenge og piger efter hendes opfattelse tvinges ind i. Selvom talen trak et par minutter ind i elevernes spisefrikvarter, fik hun dagens massive bifald, da hun tordnede imod det faktum, at unge stadig ikke tør springe ud som homoseksuelle af frygt for omgivelsernes reaktion.

Mens eleverne pakkede sammen og begav sig ud i den bagende stenbrosol, tog Ingrid Stage mikrofonen trods konferenciernes protest og opfordrede eleverne til melde sig ind i en fagforening, når de kommer ud i voksenlivet.