Allerede før valgstederne åbner skyder Venstre og De Konservative et forslag fra Dansk Folkeparti ned.
Står det til Dansk Folkeparti skal der nemlig oprettes såkaldte forberedelsesskoler, hvor unge, der gerne vil ind på f.eks. politiskolen, pædagog- og lærerseminarier eller sygeplejeskolen kan tage en et- eller to-årig ungdomsuddannelse. Uddannelsen skal kun bestå af fag på b- og c- niveau og ikke være adgangsgivende til universiteterne.
Forslaget har tidligere været fremsat, men er blevet genoplivet under valgkampen. I et blogindlæg i 2013 skrev Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Marie Krarup blandt andet:
“Disse tiltag vil bevirke, at gymnasiet ikke længere bliver det eneste – og lette – valg efter Folkeskolen. Dermed kan vi dæmme op for det uddannelsessnobberi, der har som konsekvens, at de unge ikke træffer et valg baseret på en fornuftig vurdering af deres egne evner og interesser. Samtidig vil det være muligt at hæve niveauet i gymnasierne, så vi får dygtigere akademikere i fremtiden. Men først og fremmest er håbet, at vi kan få flere til at tage en erhvervsuddannelse, så vi ikke får mangel på dygtige håndværkere i fremtiden.”
Blå modstand
Men intet tyder på, at forslaget bliver til virkelighed, hvis der kommer et regeringsskifte. Både De Konservative og Venstre er nemlig ikke enige.
Venstres uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen vil ikke være med til at oprette endnu en ungdomsuddannelse.
“Vi ønsker ikke, at der kommer et højere antal uddannelser. I stedet skal vi have et højere kvalitetsniveau. Vi vil fortsætte forhandlingerne om en gymnasiereform, der skal indholde færre studieretninger, en bedre grundfaglighed og et karakterkrav,” siger han.
Samme melding lyder fra De Konservatives uddannelsesordfører Daniel Rugholm.
“Jeg mener ikke, at der er behov for en ny uddannelse. Men som jeg forstår det, så vil DF gerne nytænke hf-uddannelsen, for at gøre den tidssvarende, og det er vi positive overfor. Afhængigt af, hvordan en ny gymnasiereform kommer til at se ud, så kan det sagtens være, at vi skal pille lidt ved hf, men jeg mener ikke, at der er brug for en ny uddannelse,” siger han.
Han tilføjer, at det er positivt, at Dansk Folkeparti kommer på banen med sine holdninger, da det giver nye perspektiver til diskussionen om fremtidens ungdomsuddannelser.
Liberal opbakning
Til gengæld får Dansk Folkeparti opbakning fra Liberal Alliances uddannelsesordfører Merete Riisager.
“Vi går med nogle af de samme tanker. Overordnet set forestiller vi os, at hf efter gymnasiereformen skal have et adgangskrav, der ligger et sted mellem erhvervsuddannelsernes og gymnasiets, og at den bliver målrettet de samfundsmæssige mellemlange uddannelser som f.eks. politi og sygeplejeskolen,” siger hun.
Hun fortsætter.
“For os er det vigtigt, at der bliver lavet en samlet ungdomsuddannelsesreform. Hvis der kommer adgangskrav i gymnasiet, så skal hf også reformeres. Så langt nåede vi dog aldrig under diskussionerne om gymnasiereformen, før forhandlingerne brød sammen.”
Merete Riisager mener, at hf i dag bliver brugt helt anderledes, end den var tiltænkt.
“Hf er jo designet til voksne, der skulle have en studentereksamen, men i stedet bliver den brugt af unge på lige linje med de tre gymnasielle uddannelser. Profilen er ikke skarp nok og de unge ved ikke præcis hvad de får. Det skal der laves om på,” siger hun.
Valget afgøres først efter udgivelsen af dette blad.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode