Resultatmålinger stresser lærerne

Det er især gymnasielærernes egne høje krav, der belaster dem i hverdagen. Men det betyder ikke, at ledelsen dermed kan fralægge sig ansvaret for medarbejdere, der går ned med stress. For perfektionistiske lærere, der aldrig føler sig tilstrækkeligt forberedt, opstår ikke ud af det blå.  

Budskabet kommer fra Peter Dahler-Larsen, professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

I et nyligt afsluttet forskningsprojekt har han kigget nærmere på sammenhængen mellem resultatmålinger og stress hos tre udvalgte faggrupper: indvandrersproglærere, jobkonsulenter og gymnasielærere.
”Gymnasielærerne oplever, at det er deres egne høje krav, der stresser dem mest. Men resultatmålingerne spiller indirekte en rolle. Kravene fra resultatmålingerne påvirker nemlig lærernes krav til sig selv,” siger Peter Dahler-Larsen og uddyber:

”Lærerne spejler sig i de landskaber, som resultatmålingerne skaber – og det bør man som ledelse forholde sig til.”

Forskningsprojektet bærer titlen Resul­tatmålinger og stress og bygger på en spørge­skemaundersøgelse, som 3.624 indvandrersproglærere, jobkonsulenter og gymnasie­lærere har deltaget i. Derudover har Peter Dahler-Larsen fulgt hverdagen på en række arbejdspladser inden for de tre brancher, hvor han også har lavet interview med medarbejdere og ledelse.

”Der har været en stor debat om resultatmålinger i den offentlige sektor. Samtidig har der kørt en debat om stress og det psykiske arbejdsmiljø. Lige nu er 35.000 mennesker sygemeldt på grund af stress – og endnu flere er truet af det. Derfor er det relevant at se på, om der er en sammenhæng mellem de to ting,” siger Peter Dahler-Larsen om baggrunden for projektet.

Høje krav er ikke et tilfælde
I gymnasieverdenen er resultatmålinger lig med karakteropgørelser, frafaldsstatistik og elevtilfredshedsundersøgelser, der alle er obligatoriske. Derudover bliver der lavet mange forskellige evalueringer af undervisning, teamarbejde, projekter og så videre ude på den enkelte skole.

Forskningsprojektet viser, at gymnasielærerne er den af de tre grupper, der er mindst påvirket af resultatmålingerne. De tænker ikke så meget på resultatmålingerne i hverdagen og føler sig ikke belastet af dem i samme grad som de to andre faggrupper.

”Men samtidig er gymnasielærerne den mest stressede gruppe. Det er især deres egne høje krav, der belaster dem,” fortæller Peter Dahler-Larsen, der har lavet forskningsprojektet sammen med adjunkt Signe Pihl-Thingvad.

Men perfektionistiske lærere, der har tårnhøje faglige krav og svært ved at slippe arbejdet, kommer ikke ud af ingenting, fastslår han. ”Overcommitment” skyldes i sidste ende ens arbejdsforhold – og resultatmålingerne bærer dermed en del af skylden.

”Høje krav er ikke et tilfælde. Medarbejderes egne krav bor i en organisation og hænger sammen med en organisation. Tingene hænger sammen,” siger Peter Dahler-Larsen.

Derfor vil en god ledelse ikke sige til lærerne, at de bare må lære at tænke anderledes og skrue ned for ambitionerne, understreger han.

”Gør man det, så gør man det til den enkeltes opgave at løse problemet. Så individualiserer man et problem, der er strukturelt betinget.”

Omvendt er det naturligvis ikke kun ledelsens opgave at afskaffe stress på arbejdspladsen, understreger han.

”En perfektionistisk lærer, der gerne vil skrue ned for arbejdsmængden og egne høje faglige krav, er selvfølgelig nødt til at arbejde med sig selv. Der skal bare også være nogle andre, der gør noget.”

Skaber uklarhed
Ifølge forskningsprojektet mener gymnasielærerne ikke, at resultatmålingerne skaber klarhed og faglig udvikling. Det overrasker ikke Peter Dahler-Larsen.

”Det er ikke så underligt, at det skaber uklarhed, når man både måler på fagligt niveau, frafald og elevtrivsel. Holder man det faglige niveau højt, kan det gå ud over elevtilfredsheden og frafaldet. Stiller man ikke så høje krav til eleverne, kan det øge elevtilfredsheden og mindske frafaldet, men så sænker man det faglige niveau.”

Den manglende klarhed er dog ikke nødvendigvis et problem, påpeger Peter Dahler-Larsen. Det er tværtimod medvirkende til, at resultatmålingerne ikke stresser gymnasielærerne i samme grad som de to andre faggrupper, vurderer han.

”På den ene side er uklarhed noget møg rent styringsmæssigt. På den anden side har uklarheden nogle fordele. Det er sikkert ikke sådan, man oplever det som gymnasielærer, men faktisk skaber uklarheden et handlerum til medarbejderne. Den giver en åbning for, at man kan skabe sine egne faglige krav,” siger Peter Dahler-­Larsen.

At klare og entydige resultatmålinger også har negative konsekvenser, ser man hos sproglærerne og jobkonsulenterne, påpeger han.

”Øget klarhed, som sproglærerne og jobkonsulenterne har, fører til et mere ensidigt fokus, hvor man i højere grad vil gøre det, man bliver målt på. Desuden får man mindre frihed til at bestemme vejen hen til resultaterne.”

Fælles forståelse er vigtig
Derfor skal klarhed ikke være gymnasiernes eneste målsætning, når det gælder resultatmålinger, anbefaler Peter Dahler-Larsen.

”Samfundsmæssigt, ledelsesmæssigt og fagprofessionelt er der et ægte dilemma mellem elevtilfredshed og højt fagligt niveau, og det kan man lige så godt se i øjnene. Samtidig er der brug for at sige til politikerne:

Vi kan godt tage flere ind og sigte efter en højere elevtilfredshed, men det vil formodentlig gå ud over det faglige niveau. Politikerne skal ikke tro, at de kan få det hele.”

Han anbefaler desuden, at man på gymnasierne tager en grundig diskussion af, hvornår kritikpunkter i en elevtilfredshedsundersøgelse skal føre til ændringer.

”Der er aspekter af tilfredshed, der er værd at måle, fordi de hænger sammen med kvaliteten af undervisningen, og der er aspekter af tilfredshed, der intet har at gøre med faglig kvalitet,” siger Peter Dahler-Larsen og uddyber:

”Det er vigtigt, at lærere og ledelse udvikler en fælles forståelse af, hvor begrænsningerne i elevtilfredshedsundersøgelserne ligger. Som leder er det vigtigt at signalere, at man godt ved, at tallene er usikre og har en begrænset validitet, men at man ikke kan tillade sig at ignorere dem. Den dobbelthed er man nødt til at kunne håndtere.”

Han mener, at gymnasielærerne – ligesom alle andre offentligt ansatte – bliver nødt til at se konstruktivt på resultatmålingerne. For de bliver brugt – og de forsvinder ikke.  

”Man kan prøve, om man kan finde nogle resultatmålinger, der rykker tættere på fagligheden. Men noget af det vanskelige i gymnasiet er, at der er rigtig mange fagligheder i spil samtidig,” siger Peter Dahler-Larsen.