Tiden er løbet fra at forbyde internettet

Hvorfor skal man overhovedet bruge it i undervisningen?
”Det er der to gode grunde til. Det er forskellige grunde, men de kan godt hænge sammen. Den ene er bedre undervisning. Det er ganske enkelt nemmere at visualisere og forklare forskellige fænomener, når man også kan bruge it. Et eksempel kunne være fra kemiundervisningen, hvor mange har svært ved at forestille sig et molekyles sammensætning. Der kan en god film på Youtube være med til at lette forklaringen. Eller det kan være i matematik, hvor man kan bruge it til at vise en måde at arbejde med grafer på. Hvis it bliver brugt rigtigt, kan det give bedre samarbejde i klassen, mere interaktion og et større indblik i, hvad der sker. Der er rigtig mange fordele ved det.Den anden grund handler om digital dannelse. For hvad er det egentlig, man skal kunne, når man går ud af gymnasiet i dag? Det er nødvendigt at fokusere på, hvad det vil sige at leve i et digitalt samfund. Hvordan får man indflydelse, så man kan være med til at ændre samfundet i en god retning?”

Hvad er digital dannelse?
”Begrebet er stadig uklart, men almen dannelse i dag handler også om at kunne bruge internettet med omtanke. Man skal kende til, hvad der foregår på nettet. Det er meget mere vidtgående end at kunne visualisere molekylære reaktioner til brug i kemitimen. Man skal for eksempel vide, hvordan algoritmerne fungerer, og kende til overvågningsproblematikken. Det handler også om at lære de unge, hvornår man ikke skal være på. Mange unge er blevet hyperstressede af nettet. De sidder ved dårlige skærme i dårligt lys og får en dårlig kropsholdning. De skal lære at tage et break fra det.”

Hvordan gør man de unge digitalt dannede?
”Det hjælper i hvert fald ikke at lægge ansvaret over på eleverne ved enten at forbyde dem at bruge it i løbet af undervisningen eller være ligeglad med, hvad de bruger nettet til i undervisningstiden. Begge dele forhindrer digital dannelse. På den måde lærer de ikke at dele viden eller at forholde sig til nettet. Man skal vælge nogle strategier i forhold til den støj, it også giver.”

Hvad er dit indtryk af it’s udbredelse i gymnasiet?
”Et flertal af lærerne bruger it. Men de kan jo heller ikke undgå det, da det siden 2005 har det været lovpligtigt at bruge it i undervisningen. Spørgsmålet er snarere, hvordan det bliver brugt. Mange steder har de digitale tavler, men de bliver ikke nødvendigvis brugt hensigtsmæssigt. Det er jo ikke sådan, at it skal være en erstatning for papirbøger. Det skal bare være en udvidelse af paletten. Ofte går det hurtigere med papirbøger.”

Hvordan går det hurtigere med papirbøger?
”Hvis man skal slå op i fem bøger på en gang, er det ofte meget nemmere at have dem liggende foran sig frem for at have fem dokumenter åben på skærmen.”

Der er ligefrem en force ved de traditionelle læremidler som papirbøger og skrivetavle?
”Det lyder mærkeligt, men papirbogen er ofte mere fleksibel og hurtigere i situationen. Man skal ikke tro, at it altid er en ubetinget fordel. Vi ved for eksempel fra forskning, at vi ikke bare kan erstatte det at være fysisk sammen i klasselokalet med computeren. Der er noget ved det fysiske nærvær, og man kan for eksempel ikke aflæse kropssprog på en skærm på samme måde. Det kan vi se i forhold til fjernundervisning. Det betyder meget i en ungdomskultur, at man også mødes fysisk. Omvendt kan skærmen også for nogle give større nærvær. Det er ikke entydigt. Jeg var ude i en klasse, som tweetede og mikrobloggede med en forfatter. Elever, der ikke tidligere havde været interesserede i lyrik, var nu blevet interesserede og var blevet Facebookvenner med forfatteren. Siden kom forfatteren og læste digte op i klassen, men der turde eleverne ikke stille de samme intime spørgsmål, som de havde stillet ham over nettet. Der virkede det ikke.”

Hvorfor mener du, det er en god ide at bruge de sociale medier i undervisningen?
”De sociale medier giver nye måder at deltage på, og man kan få flere med, især de introverte. På den måde bliver det et mere demokratisk rum, og man får lokket flere ind. De kan også blive mere mundligt aktive af det. Hvis Pia, der ikke kan lide at tale i en større forsamling, har skrevet noget på Twitter i timen, kan læreren bede hende uddybe i klassen. De mundtligt stærke har ellers domineret gymnasiet i mange år, hvor de tavse piger typisk tidligere er blevet marginaliserede. Lærerne kan også se dem arbejde. Følge med, når de skriver, sætning for sætning. Det er en kæmpe fordel. I gamle dage fik man en opgave tilbage med røde streger. Så kunne man være glad, hvis der ikke var så mange, eller ked af det, hvis der var. Det lærte man jo ikke noget af. Man kiggede bare på karakteren. Derudover åbner it jo også op til omverdenen. Man kan få hele kloden ind på sin skærm på den måde. Det er en gigantisk revolution.”

Hvordan sørger man for at få de fagligt svage elever med?
”Der, hvor de fagligt svage taber allermest, er der, hvor der er ligegyldighed eller forbud fra lærerens side. Hvis læreren siger: ’Det er jeres ansvar, I gør bare, hvad I vil,’ mister man mange. For de kan ikke tage det ansvar på sig. Tiden er løbet fra, at man bare kunne forbyde internettet i undervisningen. Hvis man til gengæld bruger de sociale medier eller computeren aktivt i undervisningen, så de ikke kan være på Facebook samtidig, bliver de fagligt svage også bedre stillet. Derfor er lærerne nødt til at blande sig i det og hjælpe dem med at finde en løsning. Hvis de skal bruge computeren til at lave små film eller andre ting, så kommer dette jo i fokus frem for al den adspredelse, som computeren også kan bruges til. Det handler om, at undervisningen også skal bindes op på computeren. På den måde bliver det også meningsfuldt for de fagligt svage.”