Debatten der blev væk

Repræsentantskabet stemte om overenskomstresultatet efter en ophedet debat …

Sådan plejer det at lyde, når vi refererer fra repræsentantskabsmøderne, og der har været overenskomstdebat involveret. Men sådan var det ikke denne gang. Faktisk kunne vi stoppe referatet fra punktet OK 15 her – for der var ingen debat efter de tre oplægsholdere foruden formanden. Det var – især med møderne de senere år in mente – ganske usædvanligt og også noget, der skabte forundring i korridorerne efterfølgende. Som at have købt en dyr nytårsraket, der viser sig at være en fuser, som en sagde i pausen.

Formand Annette Nordstrøm Hansen er blandt dem, der ser en slags ”mæthed” i den manglende debat. En forsimplet analyse kunne være, at mange af nej-sigerne formentlig er Liste 1-støtter, der således også bakker Annette Nordstrøm Hansen op som formand.

Selv siger hun, at hun ser den manglende debat som et udtryk for, at de store slag blev slået i forbindelse med OK 13. Der er stadig nogle sår, der skal slikkes, så lysten til at komme gennem rumlen en gang til allerede er måske til at overse. Ligesom indlederne fint gjorde rede for henholdsvis ja- og nej-argumenterne.

Tomas Kepler er ligeledes stemt ind på hovedbestyrelsens Liste 1, men modsat formanden anbefalede han at stemme nej. Det var 71 medlemmer af repræsentantskabet enige med ham i, mens 133 ville anbefale foreningens medlemmer at stemme ja ved den urafstemning, som er afsluttet, når dette blad udkommer (læs mere om ja- og nej-oplæggene på mødet på gymnasieskolen.dk/ja-til-ok-15-uden-debat-overhovedet).

”Det var bestemt overraskende for mig, at der ikke var nogen debatlyst i forhold til OK 15 i repræsentantskabet. Jeg tror, det er en overraskelse, vi alle i hovedbestyrelsen deler, helt uafhængigt af om vi anbefaler et nej eller ja til OK 15. Det kommer vi bestemt til at evaluere på, for det er da bemærkelsesværdigt, at et spørgsmål, som deler repræsentantskabet i to store grupper, ikke afføder nogen debat,” siger Tomas Kepler.

Gratis symbolpolitik?
Ved OK 13-resultatet, som vel var det, der ved det senere hovedbestyrelsesvalg kostede Liste 3 formandsposten, måtte det flertal af hovedbestyrelsen, der anbefalede et ja, stå for skud. Liste 3 ønskede dog ikke at stå fadder til en polemik med omvendt fortegn denne gang, selv om også Jeppe Kragelund undrer sig over tavsheden på mødet.

”Mange spørgsmål må trænge sig på, men når markante nej-sigere går over til at være ja-sigere, kan folk måske se, hvordan virkeligheden ser ud,” siger han.

Liste 3 var klar med argumenterne, hvis andre havde kastet den første bold. Men der er ingen grund til at hovere over splittelsen på de andre lister, for det handler dybest set om hele hovedbestyrelsen, mener Jeppe Kragelund.

”Nu er der sat nogle årer i vandet. Jeg synes, at vi i stedet skal glæde os over, hvis vi kan begynde at ro den samme vej, for det har foreningen brug for.”
Tomas Kepler vil ikke foregribe hovedbestyrelsens evaluering, men han mener, der kan ligge flere forskellige forklaringer bag den fraværende debat.

”Fronterne var måske ikke så skarpt trukket op, selv om det var et ja/nej-spørgsmål. Vi er jo enige om meget omkring OK 15 bag om ja/nej-splittelsen i hovedbestyrelsen, og indholdsmæssigt er spørgsmålet om ja eller nej jo på grund af forhandlingsaftalen med Akademikerne (AC) ikke et spørgsmål om konflikt eller ej, men et spørgsmål om, hvilke signalværdier man ser i henholdsvis et ja eller et nej. Det kan være, vi ikke har været skarpe nok på at italesætte, hvad vi i hovedbestyrelsen synes, der er på spil med et ja eller et nej. Og man kan også sige, at såvel ja-indstillingerne som vores nej-indstilling ikke fokuserede meget på at ’skyde’ på hinanden,” siger han.

Ligesom Liste 3-folkene undrede sig over, at nej-sigerne ikke gik på talerstolen på repræsentantskabsmødet, undrer Tomas Kepler sig over, at nej-sigerne efterfølgende er blevet konfronteret med, at de igen agiterer for et ”gratis” nej (overenskomsten stemmes formentlig, som det også var tilfældet med OK 13, under alle omstændigheder hjem af AC-fællesskabet), når ingen nævnte dette på mødet. Kepler mener, at argumentet bruges til at devaluere et nej til OK 15 og tegne et billede af, at nej-sigerne har et legitimitetsproblem.

”Var det argument blevet trukket rundt i manegen på repræsentantskabsmødet, så tror jeg såmænd nok, at vi havde set nogle nej-sigere gå på talerstolen – men det blev det altså ikke. Blandt andet derfor tror jeg, at der ikke var det store behov blandt nej-sigerne for at kommentere på indstillingerne,” siger Tomas Kepler.

Jeppe Kragelund mener imidlertid, at der på denne måde er tale om symbolpolitik på AC-stemmer. Ved OK 13 var der mange nej-stemmer – blandt andet også en del liste 3-støtter – der handlede om processen. Det er ikke tilfældet denne gang, siger han, og derfor er det helt på sin plads nu at kalde det et gratis nej.

”Det, jeg bare siger, er, at hvis de mente, at det var en konflikt værd – hvilket jeg ikke tror – burde de have sagt det på forhånd. Derfor synes jeg, at det er at udnytte AC-samarbejdet til gratis symbolpolitik,” siger Jeppe Kragelund.