Gymnasieelever strømmer til lektiehjælpsfirmaer

For halvandet år siden flyttede økonomistuderende Nicklas Kany ind i et tømt opbevaringslokale på en bekendts kontor med sin bærbare computer og et par papkasser. Og så begyndte han at sprede ordet om et nyt tilbud om privat lektiehjælp. Det var midt under lærerkonflikten, og hans mavefornemmelse lod ham vide, at det var et godt tidspunkt at hverve forældre, der gerne ville sikre sig, at deres børn ikke blev tabt fagligt.

Mavefornemmelsen viste sig at være god – også efter at lærerne kom tilbage på arbejde igen. Siden er det nemlig strømmet til med både folkeskole- og gymnasieelever, der gerne vil have hjælp med alt fra motivation til de tyske gloser. I dag har Niklas Kanys virksomhed MentorDanmark 17 fastansatte, 900 timelønnede undervisere – eller mentorer som de hedder her – og de hjalp i løbet af det seneste skoleår 5.000 elever, halvdelen fra folkeskolen og halvdelen fra gymnasierne.

”Det er gået rigtigt, rigtigt stærkt,” som den unge entreprenør siger.

Stort set samme historie fortæller direktørerne for de to andre lektiehjælpsfirmaer i Danmark: My Academy, der har rødder i Sverige, og Lektiekonsulenterne. Rune Sørensen, der er country manager for My Academy, åbnede for eksempel det danske kontor helt alene i slutningen af  2012 – med officiel åbning i januar 2013. I dag har My Academy 9 fastansatte og 500 timelønnede undervisere. De hjælper løbende 1.000 elever, igen halvt-halvt fra gymnasium og folkeskole, og tallet er støt stigende.

”Markedet er i kraftig vækst. Det har det været fra begyndelsen,” siger han.

Den tredje spiller på markedet, Lektiekonsulenterne, åbnede ballet i 2012, da stifter og direktør Andreas Weidinger ligesom de to andre lagde ud som en enmandshær.

”Jeg begyndte med en elev. Han fortalte om det til sine venner, og de fortalte om det til deres. Jeg fik meget hurtigt brug for flere undervisere,” husker han.

Det første år nåede Lektiekonsulenter op på 100 elever, så 300 og i år bliver det tæt på 600 – undervist af 120 undervisere.

”Det går kun i en retning, og det er op. Det stiger meget eksplosivt,” konstaterer direktøren, der også har halvdelen af sine kunder i henholdsvis gymnasiet og folkeskolen.

Karakterræs
Med et forsigtigt gæt kan Gymnasieskolen altså sætte det samlede antal gymnasieelever, der hvert år får hjælp af de tre store lektiehjælpsvirksomheder, til omkring 3.300. Dertil kommer en underskov af nogle få registrerede enmandsvirksomheder samt en stor flok ikke-registrerede ’sorte’ undervisere.

Der er også ganske mange penge i markedet. Nicklas Kany, hvis firma som det eneste er landsdækkende, vurderer den samlede markedsomsætning til omkring 115 millioner kroner, hvoraf langt størstedelen fortsat er under Skats radar. Kollegaen hos My Academy har foretaget en markedsanalyse, der sætter den samlede værdi til omkring 150 mio. kroner. Og det vokser – af flere årsager. En af dem er det øgede karakterræs.

”Der har ligget et marked længe, som vi så åbnede, men den primære grund til, at folk vælger os, er, at de gerne vil ind på drømmestudiet. De har brug for højere karakterer,” lyder det fra Andreas Weidinger, der bakkes op af Nicklas Kany.

Rune Sørensen fortæller, at det for hans elever, især i folkeskolen, mere handler om at skabe glæde ved at lære, og at det for mange af gymnasieleverne også handler om at skabe tryghed ved at blande sig i klassen og præstere til eksamen, men også han ser konturerne af karakterræset:

”Jeg sad jo og fulgte med i dette års optag til universiteterne, og der er nogle voldsomme krav. Et snit på 12,1 til International Business på CBS siger det hele.”

På den måde begynder Danmark at minde mere og mere om lande som USA, Kina, Japan og Sydkorea, hvor uddannelsesræset er rødglødende. Faktisk har vi haltet efter længe, også i forhold til flere europæiske lande som England, Tyskland og Frankrig. Ja, man behøver ikke kigge længere end til Sverige, hvor eksempelvis My Academy har 2.500 undervisere.

Mere acceptabelt
Markedet vokser dog lige så meget af den simple grund, at det bliver stadig mere acceptabelt at søge privat hjælp. Der har de tre store virksomheder en selvforstærkende effekt. Jo flere elever de hjælper, jo flere hører om dem. Det er alle tre direktører enige om.

”Man kan mærke, det er blevet mere udbredt. Det er alle mulige mennesker, der kontakter os,” lyder det for eksempel fra Andreas Weidinger.

Dermed også sagt, at privat lektiehjælp ikke – som de private lektiehjælpsfirmaer ellers ofte får skudt i skoene – er forbeholdt de rigeste.

”Det spørgsmål får jeg tit, men der er ikke noget, der tyder på, at vi er overrepræsenteret af rige familier. Vi har flest kunder i Valby, dernæst i 2300 Amager, og så kommer Hellerup på tredjepladsen,” siger Rune Sørensen og tilføjer:

”Jeg tror, det handler om prioritering. Vil jeg have en ny telefon til 4000 kroner eller et eksamensklippekort til 2500? Men jeg skal også være ærlig og sige, at det her er ikke noget, den allerfattigste del af Danmark har råd til.”

Andreas Weidinger sætter procenter på: 90 procent af de danske familier har råd til at købe privat lektiehjælp.

Spørgsmålet er, hvad de sidste 10 procent skal gøre. De hårdeste kritikere af den private hjælp anfører lige præcis, at det skaber et mere ulige uddannelsessystem, hvor de, der ikke har råd, sakker bagud. Dét har Andreas Weidinger tænkt meget over, fortæller han:

”Det er en meget rimelig kritik. Men omvendt har mit mål hele tiden været at give alle en mulighed for den samme hjælp, som børn ned akademikerforældre har. Jeg mener faktisk, vi gør uddannelsessystemet mere lige – for 90 procent af danskerne.”

Han mener de sidste 10 procent bør være en opgave for velfærdssamfundet, og stiller lige som Nicklas Kany og Rune Sørensen spørgsmålet: Hvad er alternativet? At ingen skal have mulighed for at få hjælp?

”Det er også en dårlig løsning, for vi gør jo eleverne mere kompetente.”

Hvor de mest liberale politikere ikke overraskende har det helt fint med privat lektiehjælp, bliver modtagelsen stadigt mere skeptisk, jo længere man kommer til venstre på den politiske skala. Inde lidt til venstre for midten befinder Socialdemokraterne sig, og her har uddannelsesordfører Jeppe Bruus et andet svar på ovennævnte spørgsmål: At man får gjort klart, at uddannelsessystemet langt hen ad vejen sagtens kan klare det, familierne beder de private firmaer om.

”Jeg forstår godt, illusionen om et behov kan blive skabt, og den, tror jeg, er ret væsentligt at få pandet ned. Man skal ikke have privat hjælp for at klare sig godt. Det har uddannelserne også ansvar for at kommunikere til både elever og forældre,” siger han.

Han siger dog samtidig, at der altid vil være elever, der har brug for ekstra hjælp, og for dem er den private mulighed fin.

Nicklas Kany, der har eksempler på, at elever i løbet af få uger er blevet løftet fra 00 til 12 af hans mentorer, afviser overhovedet at være i konkurrence med uddannelsessystemet. Han mener ganske enkelt ikke, at MentorDanmark tilbyder det samme som folkeskolen eller gymnasiet. Og så insisterer han ligesom sine to konkurrenter på, at der er et behov, som han kommer i møde:

”Sagen er den, at der er nogle mennesker derude, der har brug for hjælp, og den hjælp tilbyder vi. Og det koster penge. Det koster også at blive bedre til tennis eller guitar.”

Lektiehjælp i kroner og ører
Lektiekonsulenterne har en flad pris: 249 kroner i timen, uanset hvor meget man bruger firmaet.

De ansatte undervisere, der alle er universitetsstuderende, får 130 kroner i timen.

Opererer i København og Aarhus samt en lille smule i Odense.

MentorDanmarks undervisere koster fra 199 til 319 kroner i timen alt efter, hvor stort et klippekort man køber. Spektret løber 80-timers klippekort til ’turboforløb’ op til eksamen på 3 eller 5 timer.

Timelønnen for underviserne er differentieret i forhold til deres niveau og antal timer. Den ligger fra 120 kroner for en bachelorstuderende til 200 kroner for en færdiguddannet gymnasielærer.

Opererer i de 40 største byer i Danmark.

Hos My Academy afhænger timeprisen for lektiehjælp både af forløbets længde og af transporttiden for underviseren. Det koster fra 275 til 325 per time.

Underviserne får mellem 125 og 180 kroner i timen, i gennemsnit 160 kroner.

Opererer pt. kun i København, men åbner på sigt i Odense, Aarhus og Aalborg.