Når unge dumper i livets skole

Mørke skyer hænger lavt på den århusianske himmel og skaber en passende kulisse for interviewet med professor, klinisk psykolog Carsten René Jørgensen.

Han sidder på femte sal på Aarhus Universitet, og på bordet foran ham ligger hans nye bog, Danmark på briksen, hvori han blandt andet tager temperaturen på danskernes psykiske tilstand og især på det relativt store mindretal, som ikke har det godt.

I bogen beskriver han et samfund og en kultur, hvor der er stor frihed til at realisere sig selv, og hvor vi forventer af os selv og hinanden, at vi hver især træffer valg, som giver os det gode liv.

The sky is the limit, som Carsten René Jørgensen skriver et sted i bogen om unges frihed til at vælge fra alle livets hylder. Men hvad hjælper det, når nogle unges mentale himmel er lige så sort som skyerne over Aarhus denne grå vinterdag?

Danskerne beskrives ofte som verdens lykkeligste folk, men en gruppe unge vil næppe føle sig som en del af lykkenationen – tværtimod er der et mindretal af de unge, der i varierende grad har psykiske problemer.

Gruppen er så stor, at Carsten René Jørgensen mener, at målet om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, kan virke som en overordentlig stor udfordring eller måske ligefrem urealistisk. Det vender vi snart tilbage til.

Sandheden er, at langt de fleste danske unge i dag er glade og har det godt, men samtidig er det også en realitet, at et mindretal ikke har det sådan, fortæller Carsten René Jørgensen.

“De fleste unge er velfungerende, og vores samfund er velfungerende og giver muligheden for at skabe sig et godt liv. De unge er dog ikke en homogen gruppe, og der er en række undersøgelser, som peger på, at en gruppe ikke har det godt. For eksempel har 20 procent af de unge kvinder mellem 15 og 19 år været til psykolog – det er forholdsvis mange unge mennesker, som har haft brug for professionel hjælp,” siger Carsten René Jørgensen, som i sin bog citerer en række videnskabelige undersøgelser, som tegner et dystert billede for en del af den danske ungdom.

Over 4 procent af de 15-19-årige kvinder fik antidepressiv medicin i 2009, 10 procent af danske gymnasieunge har det så vanskeligt, at de skader sig selv, når de er under pres. 419 piger eller unge kvinder forsøgte at tage deres eget liv med Panodil eller andre smertestillende piller i 2009 – det er mere end en fordobling siden 2000. Over tre procent af de danske drenge mellem 10 og 14 år får ADHD-medicin, og her er der sket en nærmest eksplosiv stigning på få år.

Overambitiøs

Carsten René Jørgensen mener, at nogle af tallene kan forklares med, at vi er blevet bedre til at få fat i de unge med problemer, og at det er blevet mere almindeligt for eksempel at opsøge psykologhjælp. Men det ændrer ikke ved, at en gruppe unge har det psykisk dårligt – måske blandt andet fordi de stiller urealistisk store krav til sig selv. Krav, som har rødder i samtidskulturen. Det får Carsten René Jørgensen til at stille spørgsmålstegn ved, om næsten alle danske unge kan få en ungdomsuddannelse, uden at der afsættes betydelige ekstra ressourcer. Han mener, det er prisværdigt, at målsætningen i Danmark er, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse, men at politikerne, som har skabt de målsætninger, undervurderer, hvor svært en række af de danske unge har det.

“Jeg tror ikke, det er realistisk, at 95 procent får en ungdomsuddannelse, som også rykker noget, og som de kan bruge til noget. Der er en gruppe unge, som er meget skrøbelige, og så er vi måske også nødt til at spørge, om 95 procent af de unge er så kvikke, at de kan tage en ungdomsuddannelse. Jeg kender ikke svaret, men jeg mener, det lyder af mange,” siger han.

Hvis det skal lykkes, skal der en ekstraordinær indsats til.

“Det bliver meget svært at få de sidste procenter med og opnå, at 95 procent får en ungdomsuddannelse. Det er godt at have ambitionen, da uddannelse er en af vejene til at få et godt voksenliv, men vi skal være bevidste om, at det kræver noget ekstra, hvis det skal lykkes. De sidste 10 procent af de unge er meget tungere end de første,” siger han.

Flere af de “skrøbelige” unge går i dag på de gymnasiale uddannelser eller på andre ungdomsuddannelser, og der kommer måske flere til i fremtiden, i takt med at flere af de unge bliver optaget på uddannelserne. Det giver en ekstra udfordring for lærerne, mener Carsten René Jørgensen.

“Det er jo ikke gymnasielærernes primære opgave at opdage, om unge har det psykisk dårligt. Hvis du skal opdage, at en ung har det dårligt, fordrer det, at du er tæt på de unge og har et indblik i, hvordan de har det, og jo flere elever du har i klassen, jo sværere bliver det at få føling med, hvordan den enkelte har det,” siger Carsten René Jørgensen.

Alligevel kan læreren på ungdomsuddannelsen nogle gange være den eneste person, som ser, at den unge har problemer.

“Nogle af de unge er flyttet hjemmefra, andre taler ikke med deres mor og far, så læreren eller studievejlederen kan være den, som opdager de unges problemer. Gymnasielæreren kan se tegn på mistrivsel – for eksempel elever, der ikke kommer til undervisningen, isolerer sig eller har svært ved at koncentrere sig, nogle bliver hurtigt aggressive eller kede af det og går midt i timen,” siger Carsten René Jørgensen, som understreger, at det ikke skal være lærerens rolle at spille sagsbehandler eller psykolog.

Frihed til at fejle

I bogen Danmark på briksen beskriver forfatteren et samfund og en kultur, hvor der er stor frihed til at realisere sig selv. Vi tror på, at det enkelte menneske har uanet potentiale, og mange unge mennesker har en stor tro på sig selv. For langt de fleste mennesker er det positivt, at de kan gribe livet og gøre nogenlunde, hvad de vil med det, mener Carsten René Jørgensen, men en del mennesker har svært ved at håndtere det frie, selvrealiserende liv.

“Når du har friheden til at udnytte dine potentialer, så falder det tilbage på dig selv, når det ikke lykkes. Når du har fået friheden til at skabe dig et godt liv, og det ikke lykkes, så har du selv fejlet,” siger Carsten René Jørgensen og sætter udviklingen ind i et historisk perspektiv:

“I industrisamfundet var du angst for at blive straffet, hvis du fejlede. I dag er de unges problem i virkeligheden mere angsten for ikke at kunne leve op til deres egne idealer. De har friheden til at udleve deres idealer, og derfor bliver det tungere at fejle, end hvis der var noget udefra, der forhindrede dem i at nå deres mål,” siger han og understreger, at han ikke savner industrisamfundet eller ønsker de unges frihed indskrænket. Hans ærinde er at beskrive tendenser i kulturen, som kan være svære at håndtere for nogle unge, men langtfra alle. ??”Du kan, hvad du vil” er en læresætning, som mange børn og unge i dag vokser op med.

“Det er positivt, at forældre og andre tror på de unge. Problemet kan for nogle være, at de forestillinger, andre har om dem, gør de til deres egne, og så kommer de til at leve efter dem. Hvis man igen og igen signalerer, at en ung sagtens kan klare at tage en studentereksamen, og den unge overtager den forestilling uden at have de reelle ressourcer til det, så har vi et problem,” siger Carsten René Jørgensen.

Dobbeltheden ?Forfatteren sidder under en plakat af den surrealistiske kunstner Magritte – en overdimensioneret rose, som fylder et helt rum og kaster mørke skygger. Et motiv, som rummer en dobbelthed af noget smukt og samtidig ildevarslende.

På samme måde understreger Carsten René Jørgensen igen og igen i interviewet en dobbelthed i udviklingen – for eksempel at det er positivt, at det enkelte individ har stor frihed, men at nogle mennesker har svært ved at administrere den store frihed og livets mange valg.

Carsten René Jørgensen vil derfor heller ikke opstille for skarpe konklusioner og sætte lighedstegn mellem, at mange unge mennesker har ondt i psyken og udviklingen i vores samfund og kultur. Men han mener, at der er tegn på, at problemerne ikke kun handler om det enkelte individ.

“Der er en tendens til, at vi ser det som enkeltindivider, som har et problem, men når mange enkeltindivider har det samme problem på et givent tidspunkt – for eksempel at flere er i behandling for depressioner, flere fortæller, de er stressede, og antallet af drenge og unge mænd, der er i behandling for ADHD, eksploderer – så er vi nødt til at se på, om der også kunne være elementer i kulturen og vores fremherskende livsform, som er medvirkende til det her,” siger Carsten René Jørgensen.

OM Carsten René Jørgensen

Er cand.psych., ph.d. og professor med særlige ?opgaver i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Er desuden uddannet gruppeanalytisk psykoterapeut og tilknyttet Klinik for Personlighedsforstyrrelser på Aarhus Universitets­hospital.

Har tidligere udgivet tre fagbøger.