Lærer bag snyde-krimi: Vi står ofte alene med frustrationen over snyd

Hovedpersonen er en kvindelig gymnasielærer, der få dage før dimissionen afslører en elev i at have snydt til den skriftlige eksamen i engelsk.

Gymnasielæreren sidder oppe til over midnat og retter opgaver. Hun mistænker en elev for at have snydt, og pludselig finder hun en analyse på en engelsk litteraturside, som er næsten identisk med elevens opgave.

Snydeopgaven bliver startskuddet til kriminalromanen Slottets plot med en snydeorganisation, et mord og andre dramatiske begivenheder på og omkring et gymnasium.

Det er gymnasielærer Søs Maxner fra Nykøbing Katedralskole og hendes mand Ove Maxner, der har skrevet krimien Slottet, som handler om snyd blandt elever på et fiktivt gymnasium i Danmark.

Bortset fra at der ikke er blevet begået et mord på Nykøbing Katedralskole, og at hverdagen er knap så dramatisk som i bogen, så er bogens handling om snyd blandt gymnasieelever ganske realistisk, fortæller Søs Maxner.

“Vi kunne også have skrevet et debatindlæg eller en kronik om snyd og vores frustration over, at eleverne snyder, men vi valgte at skrive en krimi i stedet,” fortæller Søs Maxner.

Frustration over snyd
Hendes frustration over nogle elevers tilgang til snyd og plagiat var et godt brændstof at skrive på. 

“Jeg og mange andre af mine kolleger har brugt og bruger utrolig meget tid og mange ressourcer på at afsløre snyd eller sidde med en mistanke om snyd uden at kunne påvise det. Det er spild af både lærernes og elevernes tid,” siger Søs Maxner.

Hun har været gymnasielærer i 30 år og var fra 2010 til 2014 uddannelsesleder på Nykøbing Katedralskole. 

“Som uddannelsesleder brugte jeg meget tid på at sidde og læse SRP-opgaver, hvor lærere havde mistanke om snyd. Men det var ofte meget vanskeligt at påvise, om der var tale om snyd og dermed fik det heller ingen konsekvenser,” siger Søs Maxner.

Hun kender til den frustration, at man som lærer sidder med en mistanke om snyd, men at man ved, at ledelsen ikke kan gøre noget ved det.

Hun har henvendt sig til gymnasieskolen.dk, efter hun har læst temaet om snyd og plagiat, som har været på hjemmesiden i den seneste tid.

“Jeg synes, det er et meget vigtigt emne at debattere, og jeg tror, at mange lærere sidder og slås med det alene og ikke kan komme igennem med det til ledelsen. Snyd og plagiat er jo meget komplekst, og svaret fra ledelsen vil ofte være, hvis du ikke kan påvise det, så kan vi ikke gøre noget ved det,” siger Søs Maxner og fortsætter:

“Samtidig har lærerne fået mere travlt og har ikke tid til at sidde og lege detektiv. Mange lærere opgiver derfor kampen og lever med, at snyd eksisterer, og de tager det så op med deres elever en gang imellem.”

Går uden om plagiatkontrol
Ifølge hende har snyd og plagiat udviklet sig i de senere år. Da hun var uddannelsesleder fra 2010 til 2014 var det mere udbredt med plagiat, hvor elever havde klippet passager ind i deres tekst, som de havde fundet fra andre opgaver, litteratursider eller lignende. Men i de senere år har diverse digitale plagiatkontroller gjort det meget nemt at afsløre den metode.

“I dag er det mere udbredt at gå ind på eksempelsvis studienet.dk og bruge hjemmesidens analyseguides til for eksempelvis en novelle. Jeg har prøvet, at få 30 afleveringer tilbage, hvor de fleste har brugt nøjagtig det samme citat fra en novelle for at beskrive en tematik,” siger hun.

Går glip af læring
Hun medgiver, at der kan være en gråzone, hvor man kan diskutere, hvad der er decideret snyd, og hvornår eleverne “glemmer” at lave kildeangivelse til noget, de finder på nettet. Men hun synes, at udviklingen er bekymrende.

“Eleverne går glip af træningen i selv at læse en novelle, forstå den og træne i at analysere den. Hvis de gennem tre år i gymnasiet springer over, hvor det er nemmest, så misser de enorm meget læring.”

Hun erkender, at nogle elever altid har snydt, men hun mener, at der er sket en udvikling, hvor nogle elever nærmest som det første googler, når de får udleveret en opgave. Og så er det blevet uendeligt meget nemmere at finde hjælp på internettet end for få år siden, mener hun.

“Det gælder selvfølgelig ikke for alle elever, men for nogle elever er viden og læring noget, som ligger uden for dem selv. Deres selvforståelse er, at de ikke kan sætte sig ned og analysere novellen eller løse matematikopgaven uden at søge efter hjælp på nettet. Det er ikke læringen, men den ydre motivation i form af karakterer, som driver dem,” siger hun og understreger, at der også er en række elever, som gerne vil lære, og som laver deres opgaver selv.

Køber opgaver
I krimien Slottet er der også elever, som køber opgaver. Det er ifølge Søs Maxner ikke en opdigtet handling.

“Det er selvfølgelig svært at påvise, at en elev har købt en opgave. Men jeg har haft elever, som helt sikkert har gjort det. Jeg har haft elever, som har afleveret en SRP på niveau med en bacheloropgave, selvom de normalt skriver opgaver til et 4-tal,” siger hun og glæder sig over, at eleverne nu skal forsvare deres SRP mundtligt.

I de artikler, gymnasieskolen.dk har skrevet om snyd, er der lærere, som fortæller, at de laver unikke opgaver til eleverne og finder mere sjældne tekster for at undgå, at eleverne ikke kan finde en tidligere løsning af opgaven på nettet.

Det gør Søs Maxner også ind imellem, men hun mener også, at eleverne skal præsenteres for tidligere eksamensopgaver, så de har en fornemmelse for, hvordan de ser ud. 

“Jeg ved, at hver gang mine elever får en tidligere eksamensopgave, så vil nogen finde besvarelser af opgaven på nettet,” siger hun.

Terminsprøver og snyd
Hvis det er til en terminsprøve, så kan der være nogle, som på forhånd har downloadet de senere års eksamensopgaver, forklarer hun.

“Jeg synes, det er vigtigt at træne eleverne i en eksamensopgave, og det er ofte rigtig gode opgaver. Jeg ved ikke, hvad man skal gøre ved, at nogle snyder, når de får udleveret en tidligere eksamensopgave. Det er meget ressourcekrævende at skulle lave sine opgaver selv hver gang, og det er ikke nogen nyhed, at vi som lærere ikke har fået mere tid,” siger hun.

Hun lægger dog ikke skjul på, at det også provokerer hendes retfærdighedssans.
“En terminsprøve er med til at afgøre årskarakteren og dermed i sidste ende karaktergennemsnittet på studentereksamen. Det er frustrerende for os lærere og for de elever, som ikke snyder,” sige Søs Maxner.