Ballade om læreplan: Ministersvar skaber flere spørgsmål

Fra justeringer til radikale ændringer – sådan beskriver formanden for Matematiklærerforeningen, hvad et udkast til læreplanerne for matematik på stx og hf lægger op til.
Matematiklærerne havde for nylig mulighed for at se og kommentere udkastet til ved ministeriets FIP-kursus. I den seneste uge har det givet anledning til en del debat. 

“I bestyrelsen blev vi meget overraskede over, at der ikke kun er lagt op til justeringer i kernestoffet, men også til at ændre på nogle af grundstenene for, hvor matematik skal bevæge sig hen. Pludselig er didaktikken og eksamensformerne også i spil. Det er jo næsten en ny reform i sig selv,” siger matematiklærernes formand Jeanette Marie Axelsen og tilføjer:

“Vores bekymring går blandt andet på, hvilket grundlag man laver så store ændringer ud fra. Vi har ikke meget data – dels på grund af corona, dels fordi vi kun har haft reformen i fire år.”

Hun nævner, at der for matematik B på stx kun har været én årgang til eksamen, og sidste år blev der for første gang afholdt skriftlig eksamen i matematik på A-niveau på stx, men kun for elever, der havde matematik som studieretningsfag. På trods af at lærerne endnu ikke har haft mulighed for at gøre sig erfaringer med den mundtlige eksamen på A-niveau, så skal den allerede ændres ifølge udkastet.

Læreplan stiller elever forskelligt
Jeanette Marie Axelsen understreger, at foreningen er helt enig i, at der er behov for justeringer på grund af stoftrængsel på matematik B på stx. Det viste en større undersøgelse også, som foreningen lavede blandt matematiklærerne i efteråret 2019. 

Læs: Matematiklærere skal revidere lærervejledninger 

Måske derfor ses der også en lettelse blandt gymnasielærerne over udkastet til læreplanen for matematik B, som for eksempel lærer Julian Bybeck Tosev skriver om her.

Men problemet er ifølge Matematiklærerforeningen, at udkastet går for langt. Man kobler B-niveauet for tæt med A-niveauet.

“Det er bekymrende, at man i så høj grad tager udgangspunkt i et nedjusteret B-niveau, når man laver læreplanen for især det treårige A-niveau. Justeringerne på B-niveauet får konsekvenser for A-niveauet, idet man fjerner en del for at gøre det muligt at løfte til A og derved sænkes barren,” siger Jeanette Marie Axelsen.

Nogle lærere er ifølge Jeanette Marie Axelsen glade for den plads, som udkastet til læreplanerne lægger op til, fordi det giver frihed til, at læreren individuelt kan dykke dybere ned i emner, som passer til klassen.

“Men det er en balancegang. På den ene side kan friheden give arbejdsglæde til lærerne og motivation til eleverne, men man kan også risikere, at der bliver for stor forskel på, hvad eleverne kan efter tre år med matematik i gymnasiet. Det stiller derved eleverne meget forskelligt, når de skal læse videre på en videregående uddannelse inden for STEM-fagene,” siger hun.

Hvis man ønsker at åbne så meget for supplerende stof, som udkastet lægger op til, er det positivt at se, at man i læreplansudkastet også kræver, at der skal stilles et eksamensspørgsmål i det supplerende stof på B-niveau og to spørgsmål på A-niveau, bemærker Jeanette Marie Axelsen.

“Hvis man tænker på det som et styredokument, så bliver der derved noget konkret at forholde sig til,” siger hun.

Kritik fra matematikprofessorer
Matematiklærerforeningen undrer sig også over, at aftagerinstitutionerne ikke har været ind over udkastet til læreplanerne. I det hele taget finder foreningen processen omkring ændringerne af læreplanerne underlig, fordi der tilsyneladende ikke har været inddraget andre end gymnasielærerne.

En kritik, som også er kommet fra blandt andet lederen af Matematikudredningen, Carl Winsløw og formanden for Matematikkommissionen, Niels Grønbæk, i et debatindlæg – som de kalder et nødråb om at standse den stille amputation af gymnasial matematik – i Berlingske tidligere på ugen. De skriver, at de er enige i, at der er uløste problemer med matematik B, men uenige i den foreslåede løsning. 

“Det er især problematisk, at matematik A (det treårige forløb) også er beskåret med henblik på at muliggøre »løft« på et år fra det reducerede matematik B. En så omfattende reduktion af gymnasial matematik, som nu foreslås, vil have alvorlige konsekvenser i det meste af uddannelsessystemet og dermed for samfundet”, skriver de i debatindlægget. 

Kardinalpunkt fjernet
Matematiklærerforeningen kan genkende pointerne.

“Kravene bliver jo ikke sænket på de naturfaglige videregående uddannelser, derfor vil vi gerne have aftagerinstitutionerne med til at vurdere, hvad eleverne kan undvære,” siger Jeanette Marie Axelsen og uddyber:

“Det er bekymrende, at man ifølge udkastet vil fjerne mindstekrav for skriftlig eksamen både på A- og B-niveau, for det var et kardinalpunkt fra Matematikkommissionen.”

Samtidig minder hun om det oprindelige fokus for justeringerne.

“Det er læreplanen 2017 for matematik B, som lærerne har oplevet som problematisk – ikke læreplanen for A-niveau.”

Minister afviser
Gymnasieskolen.dk har i flere dage forsøgt at få børne- og undervisningsministeren i tale, men hun ønsker ikke at udtale sig. Samtidig er hun blevet bestormet med kritiske spørgsmål og kommentarer fra både politikere og andre interessenter.

På Altinget.dk citeres ministeren dog for, at hun endnu ikke har set udkastet, og at kritikken derfor kommer for tidligt. Hvis udkastet skulle ende hos Pernille Rosenkrantz-Theil med det indhold, kritikerne angriber, så er hendes holdning klar, siger hun til Altinget.dk: 

”Jeg kan sige som politisk signal, at regeringen ikke er indstillet på at gå videre med et oplæg, som eksempelvis involverer, at man sænker niveauet for matematik A. Når man ser på de ting, Matematikkommissionen også har budt ind med, så er det slet ikke det, der ligger i kortene.”

Ifølge ministeren kan der være behov for at justere enkelte ting i læreplanen for matematik B.

”Jeg forestiller mig ikke, at der skal laves en større ændring. Og vi kommer ikke til at pille ved matematik A for de gymnasiale uddannelser. Heller ikke som konsekvensrettelser i forhold til matematik B, som nogle spørger til,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Altinget.dk. 

”Hvis embedsværket ender med at lave et oplæg til mig, som indeholder det, så vil der lyde et krystalklart nej fra mig.” 

Udover at gymnasieskolen.dk gerne ville stille konkrete spørgsmål til ministerens holdning til læreplansudkastet, har vi forsøgt at få skitseret, hvilken slagplan der ligger for matematik B’s læreplan, men det har ministeriet heller ikke kunnet.
Vi ville gerne have svar på, om det er en ny procedure, at ministeriet udsender en læreplan til høring, som ministeren endnu ikke har set, og om der er planlagt en officiel høringsproces på vanlig vis, hvis ministeren ændrer i det udkast til læreplanerne, som gymnasielærerne allerede har givet feedback på. Derudover har flere partier i reformkredsen udtrykt forundring over, at de endnu ikke er blevet inddraget i processen.