Lærer: Vi er usikre på elevernes læringsudbytte

Den største udfordring er den manglende relation og øjenkontakt med eleverne.

Sådan lyder det fra Jesper Simony Breining, der er lærer og tillidsrepræsentant på College 360 htx i Silkeborg.

Lærerne er i gang med uge 5 med virtuel undervisning, og savnet af klasserummets nærvær vokser. Når eleverne sidder hjemme bag hver sin skærm, og lærerne ikke kan se dem i øjnene, er det svært at vide, om de er med fagligt og trives, forklarer han. 

“Mange er meget usikre på elevernes læringsudbytte i den her tid. Det er især de fagligt svage elever med lav selvdisciplin på ’bagerste række’, man kan være nervøs for. Vi er flere, som føler, at der er nogen, vi har tabt. Det er en kæmpe udfordring,” siger Jesper Simony Breining.

I forbindelse med sin masteruddannelse i gymnasiepædagogik vil han lave en spørgeskemaundersøgelse om undervisningen under coronakrisen. Som optakt har han talt med flere kolleger.

Spildt en masse tid
Inden coronakrisen var virtuel undervisning på skolen mest noget med at lægge opgaver op på nettet, som eleverne skulle lave til næste modul, hvis man for eksempel var syg eller på kursus. Egentlig synkron virtuel undervisning havde ingen erfaring med, fortæller Jesper Simony Breining. 

Ledelsen har givet lærerne ret frie hænder til at prøve sig frem, så derfor er det meget forskelligt, hvordan det er blevet grebet an. Nogle har næsten udelukkende kørt med synkron virtuel undervisning på platforme som Teams og Discord, andre har primært lagt opgaver ud til eleverne, forklarer han.

“For alle har det været en udfordring. Vores ledelse har ikke givet nogen generel introduktion til virtuel undervisning eller en anbefaling til valg af platform. At have frie hænder har fordele, men vi kunne godt have brugt nogle tommelfingerregler om, hvad der virker og ikke virker. Vi har spildt en masse tid, fordi vi har skullet prøve os frem med alt,” siger Jesper Simony Breining, der underviser i dansk, idéhistorie og filosofi. 

Mere elevaktivering
Det har med andre ord været ’learning by doing’, og en af de erfaringer, lærerne har gjort sig, er, at traditionel klasseundervisning passer virkelig dårligt til den virtuelle verden. Eleverne mister koncentrationen meget hurtigt og tjekker ud. Det har Jesper Simony Breining også selv oplevet.

“Men aktiverer man eleverne med små opgaver kan det fungere fint. Det kan for eksempel være gruppearbejde, hvor eleverne skal aflevere 200 ord inden næste modul eller lave en mundtlig præsentation i slutningen af modulet. Sådan tror jeg, at mange af os gør nu.”

Han tror, at lærerne fremover vil skrue op for elevaktiveringen generelt.     

“Selvom eleverne faktisk har mere skriftligt arbejde i den her periode end normalt, så er vi nogle, der har oplevet, at flere får afleveret deres ting. Jeg tror, det handler om, at det er små, overskuelige opgaver med kort tidsfrist, og at de får tid til at arbejde på det i undervisningen,” siger han og tilføjer:

“Det får også de svageste elever på banen. Og når det er mere effektivt i den virtuelle undervisning, så er det nok også sådan, når vi er i klasselokalet.”

Samme forberedelse
Når det bliver hverdag igen, forestiller Jesper Simony Breining sig, at han vil bruge flere virtuelle elementer i den almindelige undervisning. For eksempel vil han bruge Teams til gruppearbejde på skolen.

“I stedet for at jeg skal gå rundt til alle grupperummene på skolen, så er det meget nemmere, at jeg logger på og hører, hvordan det går.”

Han mener, at skolen bør lave en egentlig strategi for virtuel undervisning, når coronakrisen er ovre, hvor lærere og ledelse sammen beslutter, hvad de pædagogiske mål med det fremover skal være. Han ved, at skolens bestyrelse har fokus på området, og han frygter, at de ser det som en måde at spare forberedelsestid på.

“Men det er en kæmpe misforståelse. Det kræver mindst lige så meget forberedelse og feedback til eleverne som almindelig undervisning, hvis man skal have alle med,” siger Jesper Simony Breining.