“Jeg er bekymret for ikke at give eleverne en retfærdig karakter”

Fredag den 17. april 
Det er min første dag med undervisning på skolen, siden skolerne lukkede ned. Jeg har undervisning i valgfaget informatik i tre moduler. Det er et stort hold på 26 elever, der er fordelt i tre lokaler. Derudover har jeg tre elever med virtuelt, da de er 2.g’ere eller har familiemedlemmer i risikogruppen. 

Det er rart at være sammen med eleverne igen, og jeg kan se, at de også synes, det er rart, selvom det er lidt mere bøvlet. Jeg har været ret spændt på, hvordan undervisningen vil gå. Tre moduler i træk kræver, at der er en del afveksling i undervisningen. De ser en film, som jeg også havde planlagt at bruge inden coronatiden. Jeg havde tænkt, at de skulle arbejde i grupper bagefter, men det er jo svært med kravet om afstand. I stedet sætter jeg dem til at lave gruppearbejdet fra deres pladser, hvor hvert lokale er en gruppe, der har en tovholder ved tavlen. Det går overraskende godt, og jeg kan se, at der er nogle elever, der kommer på banen, som normalt ikke siger så meget i timerne. 

Jeg synes dog ikke, at dagens undervisning fungerer helt optimalt i de tre klasselokaler. Jeg går fra lokale til lokale og giver i princippet det samme oplæg tre gange, men jeg kan mærke, at det er svært at huske, hvad jeg har sagt i hvert lokale. De tre virtuelle elever ‘følger mig rundt’ via min bærbare computer, så de hører det også tre gange. Heldigvis melder ledelsen senere ud, at man fremover vil sørge for, at læreren kan stå i et lokale, og så vil undervisningen blive transmitteret til de andre lokaler. Det er godt, men jeg synes alligevel, at jeg er nødt til at tænke mere over, hvordan jeg får undervisningen til at fungere i de anderledes rammer. Det er lidt, ligesom da jeg startede med den virtuelle undervisning – hold op, hvor jeg spekulerede meget over den i starten. Jeg sov maksimalt fem timer om natten og brugte meget tid på at forberede undervisningen. Men nu er det lidt, som om der er kommet ro på den virtuelle undervisning. Jeg har fundet ud af, hvad der fungerer bedst for eleverne og mig, og eleverne ved, hvordan jeg gør det. 

Mandag den 20. april 
I dag har jeg virtuel undervisning med to fysikhold. Vi har lige afsluttet det sidste emne, så vi går i gang med at repetere stoffet. De havde en årsprøve sidste år, så vi behøver kun at repetere stoffet for i år. Normalt ville jeg starte på repetition lidt senere, men da det er 2.g’ere, som jeg skal give afsluttende årskarakter, der kan blive ophøjet til prøvekarakter, har vi brug for mere tid. Den længere periode med repetition gør det muligt at få samlet op på det hele og alle. Jeg synes, det er sværere at vurdere eleverne, når jeg ikke har øjenkontakt med dem og ikke kan spørge lidt ind til deres svar, som jeg normalt kan i klassen, hvis jeg er i tvivl om niveauet. Jeg er bekymret for ikke at give eleverne en retfærdig karakter, for det kan jo påvirke deres fremtid. Skide være med hvis de får en for høj karakter, det sker der jo ikke noget ved, men det værste ville være, hvis de fik en for lav. Generelt som lærer har man jo en ret god fornemmelse af, hvad eleverne kan fagligt, når man har haft dem i to år, men der er jo en del elever, der opper sig til sidst – det er helt normalt, at nogle elever springer flere karakterer, fordi de tager sig sammen til sidst. Det vil jeg også gerne kunne registrere i år. 

Tirsdag den 21. april
Jeg har en lidt stille uge i forhold til undervisning, så det giver mig tid til andet, som jeg har nedprioriteret. Jeg er i gang med at opkvalificere mig, så jeg får undervisningskompetence i informatik. Det er lidt af et opsøgende arbejde at finde frem til kurser, for der er jo ikke en færdig uddannelse endnu. Hver gang man starter på et nyt kursus, skal man lige lære et nyt program at kende. I det her semester tager jeg kursus i datascience og big data. Jeg skulle egentligt have afleveret en afsluttende opgave, men jeg måtte aflevere blankt, da deadline var lige omkring den tid, hvor vi gik i gang med den virtuelle undervisning, så jeg havde slet ikke overskud til andet end undervisningen. Nu prøver jeg i stedet, hvor der er lidt luft.

Jeg laver også et oplæg til ledelsen om karrierelæring. Jeg har tidligere som en del af informatik-opkvalificeringen taget et kursus om oplevelsesdesign, hvor jeg har arbejdet med elevernes oplevelse af karrierelæring. Det fremlagde jeg for ledelsen, der gerne vil have, at skolen skal have et større fokus på karrierelæring.

Onsdag den 22. april
Jeg har igen fysik med mine 2.g’ere. Jeg har delt holdene op, alt efter om de skal fortsætte til fysik A næste år eller afslutte faget i år. Fortsættereleverne giver jeg supplerende stof og opgaver, og de afsluttende elever repeterer. De har læst fem kapitler til i dag, som vi samler op i klassen, blandt andet ved at de får en lille opgave.

Det er min erfaring, at den virtuelle undervisning fungerer bedst, når den er synkron, så det har jeg stort set prioriteret i hele perioden med nødundervisning. Derfor starter min undervisning altid med, at vi ‘mødes på’ Microsoft Teams, hvor jeg ridser planen for dagens undervisning op. Når eleverne selv skal lave opgaver, så understreger jeg hver gang, at jeg sidder klar til at hjælpe, som hvis vi sad fysisk i klassen. Det gode ved den virtuelle undervisning er, at nogle af de lidt svagere elever i højere grad tør stille spørgsmål og få hjælp virtuelt.

Torsdag den 23. april
Dagen bruger jeg på forberedelse af undervisningen, og jeg kommer lidt videre med min opgave. Jeg får også tid til at forberede mig som tilsynsførende for en pædagogikumkandidat, som skal afslutte den praktiske del af uddannelsen i næste uge. Han skal undervise i Teams, hvor kursuslederen og jeg skal følge med, inden vi skriver vores udtalelse. Jeg synes, det er lidt synd for kandidaten at slutte på den måde, for der plejer at være en lille højtidelighed omkring seancen, men det bliver lidt mærkeligt virtuelt. Pædagogikumkandidaten er dog blevet lovet, at han ikke bliver snydt for fejringen, den er blot udsat. På grund af coronakrisen har skolerne vist selv kunnet vælge, om de ville udskyde den afsluttende praktiske del til efter sommerferien eller gennemføre den virtuelt. Jeg kan godt forstå, at man gerne vil have det overstået nu i stedet for at udsætte det. Men det bliver lidt mærkeligt.