Politikere: Valg kan afgøre strid om karakterkrav

Flere politikere snakker åbent om at pille karakterkravet ud af gymnasiereformsforhandlingerne. Det nuværende gymnasieforlig, der tæller alle partier undtagen Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet, gør, at rød og blå blok må nå til enighed om et karakterkrav.   

En løsning kan blive helt at udelade karakterkravet i reformen og lade det være op til den næste regering at fastsætte det. En løsning som undervisningsordfører fra Radikale Venstre Lotte Rod godt kunne forestille sig. Hun fortæller, at Radikale Venstre sammen med Socialdemokraterne ved de sidste reformforhandlinger foreslog lige netop en sådan løsning – og det vil de Radikale også være villige til i disse forhandlinger.

”Vi synes ikke, at reformforhandlingerne bør strande på et karakterkrav. Derfor har det også været positivt, at vi indtil videre har snakket konstruktivt om andre dele af reformen,” siger Lotte Rod.

SF virker også til at være villige til at vige uden om adgangskravet i forhandlingerne. SF’s undervisningsordfører Jacob Mark har kaldt karakterkravsforhandlingerne ”en gordisk knude,” hvor en løsning kan blive at udelade den del af reformen.

”Jeg synes, at fronterne er trukket rimelig hårdt op omkring karakterkravet, og derfor ser jeg det som en reel mulighed, at vi tager den del ud. Jeg ser selvfølgelig gerne et bredt forlig, men hvis det skal lykkes, er vi nødt til at finde en løsning. Og det kan være at lade et valg afgøre, hvad adgangskravet skal være,” siger Jacob Mark til politiko.dk.

”Det kan blive håndteret”
Konservatives undervisningsordfører Mai Mercado mener også, at karakterkravsstriden kan løses. Hun mener, at det bliver mere vanskeligt at blive enige omkring dannelsesidealet.  

”Jeg fornemmer, at det vi kommer til at diskutere, det ligger på indholdsdelen. Det bliver ikke så meget struktur. Der er lige adgangskravet, hvor de røde partier ikke har samme synspunkt som os, men der er tanken, at det kan blive håndteret,” siger Mai Mercado og uddyber:  

”Ministeren åbner op for, at karakterkravet først træder til efter et valg.”

Hun roser i samme ombæring både S og SF, som, hun mener, har været konstruktive under forhandlingerne indtil videre.

En håndsrækning
Venstres undervisningsordfører Anni Mathiesen mener ligesom Mai Mercado, at der er blevet lagt snor ud til de partier, der gerne vil have et andet karakterkrav end regeringen.  

»Når vi foreslår en indfasning, er det for det første for at give de unge en chance for at indstille sig på, hvad der venter dem i fremtiden. Men det skal også ses som, at vi rækker en hånd frem, så vi kan få en aftale,« siger Anni Mathiesen til Politiko.dk.

Anni Mathiesen håber dog stadigvæk på, at et karakterkrav på 4 kan blive gennemført. I en mail til gymnasieskolen.dk skriver hun:

”Et karakterkrav på 4 flugter kravene i Uddannelsesparathedsvurderingen, hvor den tidligere regering udstedte en bekendtgørelse, hvor kravene til at blive erklæret uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse angives til at være minimum karakteren 4. Derfor håber jeg selvfølgelig, at de selvsamme partier vil acceptere et karakterkrav på 4, så vi kan mindske det alt for store frafald, der er hos de elever, som starter med under 4 i gennemsnit.”

 Flere politikere taler om, at det kan være en mulighed at tage adgangskravet ud af reformen. Ser du det som en mulighed? 

”Der er mange vigtige elementer i gymnasiereformen, hvoraf karakterkravet er ét element. Jeg ser frem til gode forhandlinger og håber, at de øvrige partier også kommer konstruktivt til forhandlingerne og ønsker at tage ansvar for udviklingen og styrkelsen af vores gymnasiale uddannelser. Men i politik spiller klaveret, som alle ved, efter kompromiset og det muliges kunst,” skriver Anni Mathiesen.