Elever: De fleste lærere er virkelig gode

Lærerne ved, hvad de gør, og det virker.

De tre 2. g-piger Emma, Rikke og Caroline har næsten kun gode ting at sige om deres lærere.

Pigerne sidder i forhallen på Gl. Hellerup Gymnasium og læser til eksamen.

”Jeg synes, de fleste lærere er godt forberedte og er gode til at lave et struktureret plan for, hvad vi skal nå i løbet af lektionen. Når jeg kan mærke, at lærerne gider, så gider jeg også,” siger Emma Brenøe, som også er elevrådsformand på Gl. Hellerup Gymnasium.

Det, hun og hendes klassekammerater ”gider”, er at følge med, forstå og lære nyt, og det er de fleste lærere dygtige til at skabe rammerne for, er de tre naturvidenskabelige elever enige om.

Dermed er de også enige med de fleste andre gymnasieelever, som har deltaget i elevtrivselsundersøgelser i 2014.

Velforberedte og opdaterede lærere
43.000 elever deltog sidste år i elevtrivselsundersøgelser, og resultaterne er nu samlet i en ny rapport fra GL.

Eleverne vurderer blandt andet lærerne på en række parametre og giver point på mellem 0 og 100.
For at tage det bedste først, så bedømmer eleverne lærerne meget højt – 80 point eller over – i forhold til at være opdaterede på deres fag og at være godt forberedte.
Det samme gælder i forhold til at inddrage it i undervisningen og at overholde aftaler. Eleverne giver også ros til lærerne for deres faglige dygtighed – 76 point.

Bedre end i folkeskolen
De tre naturvidenskabelige klassekammerater nikker, da de bliver præsenteret for resultaterne, og begynder derefter at rose deres egne lærere.

”Vi får enormt meget ud af timerne. For eksempel i matematik begynder vi klokken 8.10, og hvis man er der 8.11, får man fravær. Hvert modul er et lille forløb, hvor vi lærer noget nyt og kan se meningen med det. Det er ikke som i folkeskolen, hvor det, vi ikke nåede den ene dag, begyndte vi forfra på den næste,” siger Rikke Haudrum Rasmussen.

En gang til …
Caroline Edelfors Madsen beskriver en lektion, hvor deres lærer forgæves forsøgte at lære eleverne differentialligninger. Af en eller anden grund forstod eleverne det ikke.

”Vores lærer gik så hjem og forberedte et nyt forløb og tog et nyt udgangspunkt i, at vi skulle forstå det. Han ”blamede” sig selv for, at vi ikke forstod det i stedet for at ”blame” os,” som Caroline Edelfors Madsen siger på moderne dansk.

De tre elever er også enige om, at deres lærere er meget engagerede i deres fag og er fagligt dygtige. De ved meget, og det afspejler sig i undervisningen, mener pigerne.

”De har jo også gået seks år på universitetet,” som en af dem indskyder.

Skiløb og legoklodser
I den samlede elvtrivselsundersøgelse får lærerne 67 point ud af 100 for deres evne for at formilde stoffet. I forhold til at lærerne får 80 point eller over i andre parametre, er det ifølge eleverne et område, hvor der er plads til forbedring.

De tre gymnasieelever på Gl. Hellerup Gymnasium kan dog ikke genkende det billede. Tværtimod mener de, at lærerne generelt er ret gode til at formidle stoffet. De tre piger begynder at nævne flere eksempler, hvordan deres lærere tegner og fortæller om skiløbere på vej ned ad en bakke, kød som går i forrådnelse, Jern Henrik og legoklodser for at få eleverne til at forstå naturvidenskabens til tider abstrakte begreber.

”De er gode til at visualisere og give eksempler, så vi forstår begreberne,” siger Emma Brenøe.

Bedre feedback – tak
De 43.000 gymnasieelever i undersøgelsen mener, at der, hvor der er mest plads til forbedring, er i spørgsmålet, om lærerne ofte giver tilbagemeldinger på elevernes præstationer og arbejdsindsats.

De tre piger er enige i, at lærerne – eller i hvert fald nogle af dem – godt kunne blive bedre til at give feedback.  Det sker for eksempel, at der går for langt tid, før de får feedback på skriftlige opgaver. I år afleverede pigerne en opgave i januar og fik den først tilbage i marts.

Hvis der går for lang tid, giver det til sidst ikke mening at forholde sig til opgaven igen, mener pigerne.

”Der er stor variation blandt lærerne i forhold til, hvordan de giver feedback. Nogle giver bare en karakter,” siger Emma Brenøe.

De er dog også enige om, at de fleste lærere normalt altid har to minutter til at tage en snak om, hvad den enkelte elev kan gøre bedre eller andre spørgsmål.

Så selv her er der ikke den store kritik fra de tre eksamenslæsende elever på Gl. Hellerup Gymnasium.