Artikel
Er du Gymnasieskolens næste anmelder?
anmeldelse_socialdemokratiske_taenkere

Er du Gymnasieskolens næste anmelder?

Gymnasieskolen har brug for nye anmeldere af bøger og lærermidler i en række forskellige fag

Tekst_ Morten Jest
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Gymnasieskolens redaktion bugner af bøger og læringsmidler, der bliver sendt til os fra diverse forlag. Det er vi naturligvis glade for – men vi skal have nogle til at vurdere dem og anmelde dem for os. Hvem er mere kompetent til det, end de mennesker, der bruger materialerne i det daglige? Det vil sige gymnasielærerne.

Gymnasieskolen har et fast anmelderkorps, men vi mangler lige nu anmeldere i en række fag. Folk går på pension, skifter job, får nye funktioner, der kræver mere af deres tid, eller har af andre årsager ikke overskud eller lyst til anmeldertjansen. Vi vil imidlertid gerne opprioritere anmeldelsesdelen. Derfor er det vigtigt, at vi har kompetente anmeldere i alle fag.

Vi kan desværre ikke tilbyde løn for arbejdet – til gengæld kræver vi heller ikke en fast levering eller frekvens. Du vurderer selv, hvilke af de materialer, du får tilsendt, som skal underkastes dit kritiske blik. Som anmelder får du naturligvis også lov til at beholde det, vi sender til dig, ligesom du får en gave til jul.

Vi mangler anmeldere i følgende fag:

To til dansk (dansk er et stort fag med mange bøger, derfor har vi brug for flere) samt en til hvert af følgende fag: Filosofi, fransk, historie, samfundsfag, spansk.

Er du interesseret? Så kontakt chefredaktør Morten Jest på jest@gl.org

Vi vil glæde os til at høre fra dig!

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater