Eleverne finder altid på noget

One, two, three, four, five, six, seven, eight. Som robotter bevæger eleverne sig i takt til den engelske lærers anvisninger. Elever fra Københavns åbne Gymnasium har besøg af elever fra Lambeth College i London. Sammen øver de på en forestilling i Carlsbergs nedlagte mineralvandsfabrik Tap E, som Københavns åbne Gymnasium har omdannet til Innovationsfabrikken.

Omringet af beton og store vidder har lærere og elever i de sidste tre år forsøgt at blive mere innovative og kreative.
"Det klassiske undervisningslokale er jo normalt besat af stole og borde, der mere lægger op til, at læreren står ved tavlen. Men her afhænger indretningen af undervisningen," fortæller Dorte Fensteen Nielsen, der underviser i engelsk og dansk og har været med til at starte Innovationsfabrikken op. Fatboys, gynger og skuffer fyldt med piberensere og andre dimser er noget af inventaret i den 2000 m2 store fabrikshal.

Gymnasiet er en del af et innovationsprojekt og netværk med 22 andre gymnasier i Region Hovedstaden. Efter at være blevet selvejende ledte gymnasiet som mange andre gymnasier efter en profil. Innovation og globalisering blev hurtigt valgt som gymnasiets indsatsområder.

Det første år blev brugt på at planlægge. Lærerne deltog i efteruddannelse om innovation og forløb om kreative platforme.
"Innovation har jo løse målsætninger i bekendtgørelserne, så vi var alle ret blanke over for, hvordan vi skulle udvikle elevernes innovative kompetencer," siger Dorte Fensteen Nielsen.

Det blev til mange møder og workshopper mellem lærerne for at prøve at definere innovation i forhold til det almene gymnasium.
"Vores kongstanke blev, at vi skal gøre eleverne i stand til at være handlende," siger Dorte Fensteen Nielsen.

De kom nemlig hurtigt frem til, at det at være entreprenant i gymnasiets sammenhæng betyder, at eleverne er i stand til at formidle den viden, de har fået, og i stand til at omsætte den til en værdi til en målgruppe uden for skolen. Lærerne satte sig også for, at samtidig med at de ville inddrage mere innovation og kreativitet, så ville de også have fokus på bevægelse i undervisningen.

Fra ekspert til coach
Gymnasiet startede ud med at gøre to 1.g-klasser til forsøgsklasser. Første projekt var om globalt medborgerskab. Idéen var at bruge processer fra innovation og kreativitet. Det blev et tværfagligt forløb mellem dansk, engelsk og samfundsfag om kvindehandel. Opgaven var at formidle viden om emnet til en anden målgruppe.

Dorte Fensteen Nielsen startede ud med at sætte eleverne i gang med idégenerering ud fra de processer, som hun havde lært på efteruddannelse.
"Det var som at kaste sig ud i noget, som jeg ikke vidste, om ville virke," siger Dorte Fensteen Nielsen.

Hun frygtede, at eleverne ikke ville finde på noget. Men erfaringerne har nu lært hende, at eleverne altid finder på noget. Projektet løb i tre uger. Dorte Fensteen Nielsen beskriver dem som sjove og spændende, men også meget kaotiske. Det var grænseoverskridende for lærerne at komme ind i klassen efter at have haft mellemtimer med andre klasser og ikke vide, hvor langt eleverne var i processen. De planlagte logbøger blev ikke skrevet.

Lærerne erfarede, at tre uger er for lang tid at være i processen for eleverne på forholdsvis egne ben.
"Vi lærte, at vi skulle være mere rammesættende og sørge for små forløb. Eleverne skulle producere noget undervejs i processen, som vi kunne give dem feedback på. Så vidste de, hvor de var i processen. Det har vi gjort efterfølgende, og det fungerer rigtig godt," siger Dorte Fensteen Nielsen.

Lærerne lærte også, at det er godt at lave de større innovationsprojekter med flere fag. For det kræver mange lærerressourcer at gennemføre så stort et forløb.
"Det er en stor støtte at være flere lærere sammen i et innovationsprojekt, fordi man får en helt ny lærerrolle, som man skal forholde sig til. Man går fra at være ekspert til at være faciliterende," fortæller Dorte Fensteen Nielsen.

Elever handler
Innovationsfabrikken ligger ti minutters gang fra gymnasiet. Stedet deles mellem alle skolens klasser, så det er mest til større projekter, at det bliver brugt. Gennem de tre år bygger de videre på elevernes innovative kompetencer.

Allerede ved studieretningsprojektet i 1.g tilrettelægger de fast en proces med idégenerering. Der arbejder de med de to dogmer; at det skal indeholde en formidlingsdimension og en ekstern samarbejdspartner, som enten fungerer som vidensressource eller bedømmer processen.

Efter det naturvidenskabelige grundforløb laver eleverne også fast et projekt, hvor de skal formidle den viden, de har fået, til folkeskoleelever.
"Det vil sige, at målgruppen er uden forforståelse. Det er en vigtig pointe," siger Dorte Fensteen Nielsen.

Kravet er desuden, at eleverne ikke må producere en statisk formidling. Powerpoints og plancher er bandlyst. Det resulterer ofte i en stor kreativitet, hvor eleverne folder sig ud i rap, spil og film om naturvidenskabelige emner. Eleverne konkurrerer om folkeskolernes gunst. Æren og biografbilletter er sat på spil.

Det er dog ikke kun i Innovationsfabrikken, at lærerne har indført innovation. De prøver også at inddrage forskellige innovative processer og greb, der kan ske i et almindeligt klasselokale. Det kan være at bede eleverne om at tegne eller forme en model tredimensionelt. For eksempel er eleverne blevet bedt om at forme den amerikanske drøm i sølvpapir.
"På den måde får eleverne koblet et redegørende niveau, som er den læste tekst, til et abstrakt niveau, som er begrebet. Man får i virkeligheden aktiveret megen viden på kort tid," fortæller Dorte Fensteen Nielsen.
"Samtidig er øvelsen meget inkluderende, for det er ofte nogle andre elever, der kommer i spil ved sådan en øvelse."

Ud over at lærerne er blevet klogere på innovationsprocesser, og eleverne er blevet mere innovative, så er lærerne også imponeret over elevernes flotte resultater. Succesen skyldes ifølge Dorte Fensteen Nielsen blandt andet elevernes egen motivation.
"Det højeste, man som lærer kan opnå, er, at eleverne vil noget med det, de har lært. Det er desværre sjældent, man oplever det, fordi elever oftest lærer noget, fordi lærerne siger, at de skal. Men i innovationsprojekterne tager eleverne ejerskab over viden og formidling, og de får lyst til at handle på det," siger Dorte Fensteen Nielsen.

Fakta: Københavns åbne Gymnasium har deltaget i projektet Innovationskraft og entreprenørskab med andre gymnasier i Region Hovedstaden. De har udgivet en samling med metode, koncepter og erfaringer. Materialet kan downloades på www.ffe-ye.dk