Debatindlæg

OK13: Bryder GL sine egne love?

fre, 22/02/2013 - 10:27

 

Fredag den 8. februar blev der indgået overenskomst mellem AC og Finansministeriet og dermed også for GL. Resultatet for GL’s område er ikke ligefrem hyggelæsning og eksempelvis fjernelsen af den centralt fastsatte forberedelsesfaktor og rette reduktion, vil nok alt andet lige betyde, at gymnasielærerne får mindre tid til forberedelse og rette opgaver for.  Regerings 2020 plan har bl.a. det mål at finde 5 milliarder i den offentlige sektor, ved blandt at ”normalisere” gymnasielærernes arbejdstidsregler.
Med OK13 kan finansministeren enten vælge at sænke taxametertilskuddet eller holde det i ro (hvilket med den årlige inflation og lønstigninger alt andet lige vil være det sammen som en besparelse), da ledelserne på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner jo ikke længere kan bruge argumentet om, at udgifterne til undervisning er centralt fastsat. Her vil tiden til forberedelse og retning af opgaver jo være et oplagt sted at spare, da man så i sidste ende kan ”undvære” nogle lærere.
Derudover kan ledelserne på uddannelsesinstitutionerne også selv have en interesse i at nedprioritere f.eks. tid til forberedelse og retning af opgaver, da man derved kan få lærerne til at klare flere hold. Herved kan der nedlægges lærerstillinger og de sparede penge kan bruges på andre områder end selve undervisningen.

Dette indlæg handler dog ikke om de forringelser, som er sket med OK13, men derimod om de procedure hvorved GL har indgået overenskomsten med AC. Selvom GL’s medlemmer med et flertal skulle forkaste overenskomsten, så kan GL alligevel blive pålagt overenskomsten, hvis de andre AC organisationer stemmer for overenskomsten. GL har, ligesom alle andre fagforeninger, sine love og her burde der så være juridisk hjemmel til at afgive sin suverænitet til en anden part, når det gælder indgåelse af overenskomster. Men der står ikke noget i GL’s love om, at GL kan lade andre bestemme for sig i forbindelse med en overenskomstforhandling, tværtimod står der  (§32 stk. 2) ”Forhandlingsresultatet fra såvel ordinære som ekstraordinære overenskomstforhandlinger vedtages eller forkastes altid ved afstemning blandt alle medlemmerne, hvor resultatet afgøres ved almindelig stemmeflerhed.” Med denne paragraf i mente,  så burde det jo være GL’s egne medlemmer og ikke medlemmerne for alle AC organisationerne som vedtager eller forkaster en overenskomst for GL’s område. Så bryder GL sine egne love?

Mogens Poulsen VUC Sønderjylland  
 
 

Brugeroplysninger: 
Brugeroplysninger: 

Kommentarer

fre, 22/02/2013 - 12:07
Kasper Lauest

"Med OK13 kan finansministeren enten vælge at sænke taxametertilskuddet eller holde det i ro (hvilket med den årlige inflation og lønstigninger alt andet lige vil være det sammen som en besparelse), da ledelserne på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner jo ikke længere kan bruge argumentet om, at udgifterne til undervisning er centralt fastsat. Her vil tiden til forberedelse og retning af opgaver jo være et oplagt sted at spare, da man så i sidste ende kan ”undvære” nogle lærere.
Derudover kan ledelserne på uddannelsesinstitutionerne også selv have en interesse i at nedprioritere f.eks. tid til forberedelse og retning af opgaver, da man derved kan få lærerne til at klare flere hold. Herved kan der nedlægges lærerstillinger og de sparede penge kan bruges på andre områder end selve undervisningen."

Sandt. Det er desværre lige netop den fremtid vi går i møde. Årlige "effektiviseringer" (læs reduktioner af forberedelsestiden) i størrelsesordenen 2% (givetvis betydeligt mere her de første par år). Vi kan så vælge selv at betale prisen (= at arbejde mere end vi får løn for) eller at lade eleverne betale prisen (= at levere ringere forberedt undervisning). Pest eller kolera.

fre, 22/02/2013 - 12:55
Endre Szöcs

Nej, GL bryder ikke sine egne love ved at indgå i AC’s forhandlingsaftale. Generelt gælder det for fagforeninger i Danmark, at man typisk indgår i nogle forhandlingsfællesskaber for at få den fælles styrke, der ligger heri, men heraf følger så også, at man må afgive noget kompetence.
I mange år var det sådan, at AC’s forhandlingsaftale var bindende, når den var indgået.
Siden 2002 har aftalen været formuleret således, at den som udgangspunkt er bindende, men at den enkelte organisation kan frigøre sig, såfremt foreningen enten på forhånd eller senere - efter en særlig procedure - har formuleret en konkret frigørelsesklausul.
GL har i forbindelse med OK 13 og tilslutningen til AC’s forhandlingsaftale valgt ikke at formulere en frigørelsesklausul, hvilket der er taget stilling til i repræsentantskabet.
Inden GL tilslutter sig AC’s forhandlingsaftale skal den godkendes af repræsentantskabet, jf. § 32, stk. 4 i GL’s love, som eksplicit omhandler AC’ s forhandlingsaftale. Forinden er GL’s forhandlingsoplæg også godkendt af repræsentantskabet, jf. § 32, stk. 1 i GL’s love.
§32, stk. 2 i GL’s love om urafstemning om forhandlingsresultatet af overenskomstforhandlinger skal læses og forstås i sammenhæng med hele paragraffen.
Det kan således forekomme, at GL forhandler alene og afgør resultatet alene, at GL har bundet sig i en forhandlingsaftale og hvor GL’s stemmer indgår i en fælles afstemning og endelig kan det også forekomme, at man ender i forligsinstitutionen, hvor man kan sammenkædes med en række andre organisationer og skal stemme samlet efter afstemningsreglerne i Forligsmandsloven.
Venlig hilsen
Endre Szöcs
Direktør i GL

søn, 24/02/2013 - 15:49
Anonym

GL på bagkant med udviklingen?
På baggrund af Endre Szöcs indlæg, må vi konstatere, at ingen forud for OK13-forhandlingerne i GL's Hovedbestyrelse (HB) tilsyneladende har fundet det rigtigt, at udmelde GL af forhandlingsfællesskabet for stærkere at kunne fremføre sine egne synspunkter på arbejdstidens tilrettelæggelse.

Som bekendt adskiller gymnasielærernes arbejdstidstilrettelæggelse sig kendeligt fra alle andre akademikere, som ikke underviser.

Alene af den grund burde - i det mindste nogle i HB - have fremført dette synspunkt.

Især i betragtning af, at arbejdsgiverne (Moderniseringsstyrelsen, Finansministeriet) åbenlyst lagde op til et endeligt opgør med den centralt fastsatte forberedelsesfaktor og rettereduktion.

Nu undlod GL at bruge denne mulighed indskrevet i GL's egne love med det deraf følgende utilfredsstillende resultat.

Spørgsmålet må da stilles til alle i HB:
På baggrund af hvilken analyse af arbejdsgiversidens holdning og i betragtning af de mange meldninger om nedskæringer mange andre steder i den offentlige sektor fra arbejdsgiverhold var det, der fik HB til at vælge at forhandle sammen med andre akademiske organisationer med en helt anden form for arbejdstidstilrettelæggelse?

Jeg udbeder mig et svar - både fra HB-flertallet og HB-mindretallet.

Som ført skrevet i en af trådene på Gymnasieskolens blog anser jeg det for at være en eklatant brøler, som ikke bør stå upåtalt hen.

I en fagforening bør det være sådan, at medlemmerne med rette kan og bør drage de ansvarlige personer i HB til ansvar over for deres (fejlagtige) vurderinger og trufne afgørelse i konkrete situationer.

I øvrigt er jeg helt enig i de ovenfor fremførte betragtninger angående kommende besparelsesmuligheder fra arbejdsgiverside. Næste sparerunde fra Finansministeriets side kunne sagtens tænkes at blive en forringelse/nedsættelse af taxameter-pengene pr. elev/kursist.

Det er næppe svært for en ministeriel embedsmand (i Moderniseringstyrelsen) at tænke sig til yderlige besparelsesforslag:
Hvad med f.eks. først at udbetale taxameter-penge, når eleverne har bestået deres eksaminer- og ikke som nu kort efter indskrivningen på holdene?

Mulighederne er legio og bør selvfølgelig bekæmpes. Men det forudsætter et fremsynet GL med en holdbar strategi.

Udgør den nuværende HB et sådant?

Palle Bo Nielsen.

man, 25/02/2013 - 14:09
GormLeschly

Kære Palle Bo
Du har helt ret i dit første afsnit. Ingen har på noget tidspunkt før eller under forhandlingsprocessen taget initiativ til at GL skulle kunne frigøres af ACs forhandlingsfællesskab. Jeg har flere gange her forklaret hvorfor vores og iøvrigt også repræsentantskabets vurdering var at vi ikke skulle "frigørelsesklausulere" os så vi kunne gå ud. Heller ikke i debatten om jeg skulle forlade forhandlingerne den sidste nat eller ej har det været fremme. Og hvis jeg havde forladt forhandlingerne eller forinden havde satset på at komme i det såkaldte 4-ugers vindue var ville vi også fortsat være en del af ACs forhandlingsaftale. Hvis vi i forlængelse af 4-ugers vinduet var endt i forligsen ville AC også fortsat "være med" men i tilfælde af at forligskvinden havde fremsat et mæglingsforslag ville afstemningen herom skulle have foregået efter forligsmandslovens bestemmelser med skrappe krav til afstemningen mv. Det er nok her DLF M.fl, ender om føje tid hvor vi sådan set via CFU og AC kan blive en del af det helt store bunkebryllup.
I GL kan medlemmerne selvfølgelig også drage formanden og HB til regnskab for trufne beslutninger. Det sker normalt ved valg til bestyrelsen, som foregår hvert andet år. Som bestyrelse er man netop også valgt til at træffe ansvarlige beslutninger, som man så kan stå til ansvar for overfor medlemmerne. Det er det jeg og andre medlemmer af HB har gjort i dette tilfælde.
Mange hilsner
Gorm

tir, 26/02/2013 - 17:32
Palle Bo Nielsen

Replik til Gorm Leschly.
Det er muligt, at jeg gentager mig selv, men jeg tillader mig alligevel endnu en gang fastslå mine pointer.

GL's fremgangsmåde op til og under OK13.

Det undrer mig stadig efter dine kommentarer, at ingen i hverken Repræsentantskabet eller i HB er kommet på den oplagte og indlysende tanke, at GL ved dette års overenskomstforhandlinger ville blive mødt af et massivt og bastant krav om afskaffelse af den kollektivt fastsatte arbejdstidstilrettelæggelse - fra arbejdsgiverside.

Og at dette som en naturlig følge burde have animeret - i det mindste nogle i - Repræsentskabet og HB til at anmode om udtrædelse af forhandlingsfælleskabet med AC.
Et forhandlingsfællesskab er jo kun nyttigt, hvis den overordnede part (AC) er villig og parat til at ville forhandle og stå fast på underorganisationernes (her GL) hovedkrav - i dette tilfælde GL's "hjerteblod" - forberedelsesfaktoren og rettereduktionen.

Det er dybt skuffende, at denne overvejelse ikke på noget tidspunkt har været inde i billedet hos nogen i Repræsentantskabet og HB.

Det har ellers ikke skortet på tydelige signaler fra arbejdsgiverhold, hvorhen vinden bar:

Langt om længe skulle forberedelsesfaktoren stryges af GL's overenskomst.

Dette har i rigtigt mange årværet et kardinalpunkt for forskellige Finansministre gennem de sidste årtier på undervisningsområdet.

Denne oprustning på arbejdsgiverside burde selvfølgelig være imødegået med en ligeså kraftig mobilisering af GL's medlemsmasse med henblik på det store slag om forbedelsesfaktoren - som knastakslen i arbejdstidstilrettelæggelsen og aflønningen.

Denne fandt ikke sted, fordi GL valgte en helt gal taktik fra starten.

Nu står GL med hovedet i postkassen og kan ingenting gøre mod den offentlige arbejdsgivers stormløb på GL-medlemmernes hidtil gode og acceptable arbejdsforhold.

Efter min opfattelse burde GL i stedet have blæst til kamp for rimelige arbejdsvilkår og ikke have bøjet sig for arbejdsgivernes uforsonlighed.

Hvis GL havde valgt denne fremgangsmåde, havde det - sandsynligvis - ført til en hel eller delvis lockout fra arbejdsgiverside.

Hvem der havde vundet dette slag er umuligt at sige.
Hvad der derimod er muligt at fastslå, er at GL's ledelse i hvert fald gjorde meget lidt for at orientere og klæde medlemmerne på til en - langvarig - faglig kamp.

En lock-out fra arbejdsgiverside kunne i så fald træde i kraft efter et nej-flertal blandt GL's medlemmer.

Forligsinstitutionen har herefter mulighed for at udsætte overenskomstens udløb i 2 gange 14 dage - med appeller til parterne om at finde en løsning.

Hvis parterne ikke i mellemtiden finder en løsning på uenighederne, træder Forligsinstitutionen til og foranstalter en mægling mellem parterne.

I mange tilfælde vil Forligsinstitutionen foreslå en "mellem-løsning", som mere eller mindre tilfredstiller begge parter.

Hvorvidt en sådan løsning ville have tilfredsstillet et flertal ag GL's medlemmer, er ikke til at vide.

GL's Repræsentantskab og HB burde have gået hele vejen og brugt det faglige systems lovlige muligheder.

Nu er det uvist, hvad GL kunne have opnået, hvis såfremt i fald...

Tilbage står en svag og uduelig forhandlingspart (GL), som arbejdsgiveren ikke respekterer og som medlemmerne ikke kan regne med.

Så meget desto værre, som dette overenskomstdiktat næppe er det sidste vi - GL's medlemmer - har hørt fra arbejdsgiverside om forringelse af de eksisterende arbejdsvilkår.

Palle Bo Nielsen.

ons, 27/02/2013 - 10:29
Sigrid Jørgensen

Kære Palle Bo.

Tillad mig at citere fra Gymnasieskolens interview af Gorm Leschly:
"Hvad vil du sige til de medlemmer, som er skuffede over aftalen, og som har kritiseret din rolle i forløbet?

Jeg vedstår, de beslutninger jeg har taget. Jeg har brugt mine erfaringer og indsigt efter mange år som formand til at vurdere, hvad der ville være bedst for os i den givne situation – det vil jeg altid gerne diskutere med medlemmerne. Jeg forstår godt, at flere er skuffede, og jeg ved udmærket, at det er et stort skridt at tage."

Hovedbestyrelsen fik aldrig mulighed for at gøre sin indflydelse gældende, eftersom Gorm alene nikkede "ja" til resultatet.
Jeg må desværre sige, at jeg er mere end skuffet!

Med venlig hilsen
Sigrid Jørgensen
næstformand

ons, 27/02/2013 - 11:23
GormLeschly

Palle Bo - ja jeg synes du gentager dig selv. Men jeg savner en argumentation for og en sandsynliggørelse af at der ville komme et bedre resultat ud af at GL havde valgt strategien at være frigjort fra eller stå uden for AC fællesskabet. Ingen i GLs HB eller Reprræsentantskab eller på de mange skolemøder vi deltog i i efteråret foreslog at det var den vej GL skulle gå. Du argumenterer som om at hvis vi blot var uden for AC og mobiliserede medlemmerne så ville alt have været bedre. Min vurdering er fortsat at alt tværtimod ville være værre. F.eks hvis vi i den situation var blevet lockoutet med et efterfølgende regeringsindgreb havde vi helt sikkert ikke fået et anciennitetsbaseret lønsystem( som er stik imod finansministerens krav og ideologi) , vi havde fået samme arbejdstidsmodel(professionsmodellen fra AC området) og efter en lockout ville det have været det største problem for de unge at skulle bidrage til opbygning af en ny konfliktfond, mens " de gamle" dvs ansatte fra før 1999 med overgangs-udligningstilægget fortsat ville være på et markant højere niveau. Jeg skal heller ikke gentage mig selv og så alligevel: jeg opfatter det ingenlunde som en sejr at vi har fået en professionsmodel som abejdstid men jeg mener at vi i forhandlingssituationen lykkedes med at bruge AC til at presse den nye tillægsstruktur igennem, som markant bedre end det lokale lønsystem kan tage hånd om problemet med et løngab mellem "gamle" og unge, som er ansat efter etableringen a det nye lønsystem i 1999. Dette havde vi aldrig fået uden for ACs forhandlingsfællesskab ligesom du skal huske at AC under alle omstændigheder ville have lukket deres forhandlinger med en erhvervsskoleaftale efter professionsmodellen, som GL efter al sandsynlighed ville have fået selvom vi havde frigjort os fra ACs forhandlingsaftale og var "gået solo". Det var altså ikke en mulighed at bevare den gamle aftale endsige aftaleretten. Men vi udnyttede muligheden for via AC at få noget med ud fra ACs bord som vi ikke selv kunne have fået - heller ikke ved at mobilisere medlemmerne. Hvorvidt man så vurderer det som så lidt at det ikke var værd at tage frem for at markere vore principielle synspunkter til det sidste er en anden sag. Det mener du og en del andre sikkert og det har I da lov til, men det var altså ikke min vurdering
Mvh
Gorm

ons, 27/02/2013 - 20:18
Ronald Karlsen - HB

Hej Palle Bo
Som NEJ-siger i HB forstår jeg til fulde din frustration over OK 13-forløbet.
Ingen i GL har syntes, at vi ville stå stærkest, hvis vi forhandlede alene. Vi havde brug for allierede; men vi var også klar over, at AC-fællesskabet måske ikke kunne hjælpe os hele vejen i forsvaret for aftaleretten. Derfor har det da også været en forudsætning for HB, at det politisk ville være muligt for GL at komme ud af forhandlingsfællesskabet, hvis opbakningen skulle vise sig ikke at være tilstrækkelig stærk - GL skulle ikke "køres over" af AC.

Vi benyttede ikke den formelle vej med klausulering af arbejdsgiverkrav, som GLs direktør også har beskrevet det. En sådan klausulering på forhånd kunne jo også virke som en bekvem undskyldning for de øvrige AC-organisationer: I kan jo bare bruge jeres klausul og forhandle selv, hvis I ikke er tilfredse med resultatet.

Men GL har hele vejen i processen haft mulighed for at forhandle videre selv; men når det ikke skete i den afsluttende proces, skyldes det at GLs formand valgte at blive ved ACs forhandlingsbord til den bitre ende uden at konsultere sit forhandlingsudvalg.

Hilsen fra
Ronald Karlsen

ons, 27/02/2013 - 21:49
GormLeschly

Hej Ronald Du ved jo godt at dette ikke er korrekt!
Hvis du skal forhandle videre selv uden for ACs forhandlingsaftale og en såkaldt" klausulering " skal du afklare det før du er på AC bordet dvs senest ved afslutningen af GLs egne forhandlinger. Det er da korrekt at vi kunne forhandle videre selv hvis jeg forlod AC bordet - men ikke uden fortsat at være omfattet af ACs forhandlingsaftale og afstemningeregler.
Hvis vi derimod havde valgt at "klausulere " i forhold til et arbejdsgiverkrav for selv at kunne forhandle og sikre os at det var GLs medlemmer der afgjorde hvorvidt et resultat skulle vedtages eller ej (altså undgå en sammenkædning med de andre AC organisationers afstemninger) så skulle det ske før vi gik på AC bordet dvs i forbindelse med sammenbrudet af GLs egne forhandlinger. Og det var på intet tidspunkt noget de blev rejst som en mulighed hverken i GLs HOvedbestyrelse, forretningsudvalg eller forhandlingsudvalg.
Mvh
Gorm

ons, 27/02/2013 - 23:45
Ronald Karlsen - HB

Kære Gorm
Dit svar er da faktuelt korrekt; men det gør det endnu mere nødvendigt med en grundig evaluering af hele OK-13 processen.
Hvordan blev der informeret, og på hvilket grundlag blev der truffet beslutninger i forløbet.
Hilsen fra
Ronald

tor, 28/02/2013 - 05:49
Peter Madsen

Hej Gorm

Hvis din fremstilling her er korrekt, giver det lige anledning til to hurtige spørgsmål:

1) Hvordan har man så skullet forstå, at du HELE vejen igennem forløbet har understreget, at vi denne gang - i modsætning til ved overenskomstfornyelsen i 1999 - ville kunne få en såkaldt 'lægeordinæret' overenskomst; med mindre da vi SELV bad om det?

og

2) Til hvilket formål var så forhandlingsudvalg og Hovedbestyrelse indkaldt tl at sidde stand-by natten mellem torsdag og fredag? Og hvad var repræsentantskabet indkaldt til at skulle tage stilling til?

Med venlig hiilsen
Peter Madsen, HB

tor, 28/02/2013 - 10:05
GormLeschly

Hej Peter. Vi fik ikke en lægeordineret overenskomst. Jeg står fuldt inde for, som jeg har sagt og skrevet her og flere andre steder, at jeg fredag morgen traf den beslutning, jeg vurderede var den rigtige for GLs medlemmer, i den givne situation.
Som du ved var den oprindelige tidsplan, at AC forhandlingerne skulle gå ind i den afgørende fase fredag/lørdag , og dermed var det rigtigt at indkalde repræsentantskabet til fredag eftermiddag.
Men forhandlingerne blev rykket frem , hvilket GL ingen indflydelse havde på. Det skete først onsdag aften efter at vi havde været til TR- mødet i Århus. Jeg havde også indtil da regnet med at GL kunne fastholde sit "eget bord" ved "siden af AC bordet. Men det ville finansministeren ikke acceptere og så var vi på AC- bordet fra torsdag og til fredag morgen.
Generelt er forhandlingsforløb svære at forudsige, og det var også derfor at HB og forhandlingsudvalget var på stand by, men reelt blev der først noget at tage stilling til fredag morgen.
Mvh Gorm

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.