Du er her
Nyhed
|
20. feb 2013

Heldagsgymnasium skal give dygtigere elever

Eleverne i 1.bio på CPH West har 42 timer på skemaet om ugen. Til gengæld har de ingen lektier for derhjemme. Formålet er at hæve det faglige niveau.
Af: Tina Rasmussen

Kiwifrugter, knive og opvaskemiddel hører normalt hjemme i et køkken. Men denne morgen er det vigtige ingredienser i bioteknologiundervisningen på CPH West i Ishøj. 
De 28 elever i 1.bio, der alle er iklædt hvide kitler, står bøjet over måleglas, engangspipetter og ethanol. Dagens opgave er at lave en såkaldt DNA-oprensning fra planteceller. 
”Charlotte, skal det her bare ud i skraldespanden?” spørger en dreng. Glasset i hans hånd indeholder en grumset væske. Biotek­lærer Charlotte Kragh nikker. 
”Det er et godt startforsøg. Mange teknikker inden for bioteknologi starter med, at man isolerer DNA, og så er det et relativt ufarligt forsøg,” forklarer hun og kigger på uret: 
”Hvis I skal have pause, så er det nu. Vi mødes igen klokken 10. Få noget frisk luft.” 
Dagen er kun lige begyndt. Når de fire timer med bioteknologi er overstået, følger fire timers danskundervisning. Siden begyndelsen af januar har 1.bio, der er en af skolens htx-klasser, nemlig haft heldagsundervisning. Det betyder, at eleverne skal gå i skole i 42 timer om ugen, til gengæld har de ikke længere lektier for hjemme. Dem får de tid til at lave på skolen. 
Det er Charlotte Kragh, der sammen med en kollega har taget initiativ til forsøget med det lektiefri heldagsgymnasium. Målet er at øge det faglige niveau. 
”Vi har elever med vidt forskellig faglig og social baggrund. Jeg har ofte sendt frustrerede elever hjem med lektier, som de ikke har kunnet finde ud af, og mange har forældre uden gymnasiebaggrund, der ikke kan hjælpe. Jeg tror, at vi på den her måde kan nå flere elever fagligt og gøre alle dygtigere,” siger hun. 
Gymnasiet vil både trække de svage elever op, tage hensyn til eleverne i midten og give ekstra udfordringer til de dygtigste elever. Ifølge Charlotte Kragh er målet realistisk, fordi de ekstra timer giver en bedre mulighed for at lave differentieret undervisning. 
”Forleden fik eleverne for eksempel fem opgaver i organisk kemi med forskellig sværhedsgrad. De to letteste skulle alle lave, de tre andre var frivillige. På den måde er der udfordringer til alle.”

Faglig fordybelse 
Ideen til heldagsgymnasiet opstod, da hun sidste år lod eleverne i sin 3.g-klasse i bioteknologi lave mange af deres skriftlige opgaver henne på skolen. 
”Jeg fik rykket mange af de fagligt svage elever. De fik rent faktisk lavet opgaverne. Det havde de ikke gjort derhjemme. Nogle klarede alle fem spørgsmål, andre kun tre. Men de lavede i det mindste noget, fordi de kunne få hjælp,” fortæller Charlotte Kragh. 
Hvor bioteknologi som studieretningsfag normalt fylder fem-seks timer om ugen, har 1.bio nu faget i otte timer. Desuden er timerne samlet i to blokke a fire timer. Også i de øvrige fag er timerne skubbet sammen. Det gør, at eleverne kun har to fag om dagen – som regel et naturvidenskabeligt fag og et humanistisk fag. De fleste skoledage slutter klokken 16.15. 
”Det er en stor fordel. Det giver mulighed for faglig fordybelse. Nu kan vi både nå at lave forsøg, gennemgå teori, begynde på en rapport og repetere noget fra sidst,” siger Charlotte Kragh.  

Krav på variation 
Den største forandring for hende som lærer er, at hun bruger mere tid på at forberede undervisningen. 
”Jeg bruger længere tid på at planlægge, hvad jeg vil nå, og hvordan jeg rent pædagogisk og didaktisk vil gøre det. Når vi beder eleverne om at være her otte-ni timer om dagen, har de også krav på varieret undervisning.” 
Charlotte Kragh afviser, at man gør eleverne en bjørnetjeneste ved at give dem mulighed for konstant at kunne få hjælp hos en lærer.  
”Det er ikke nogen badeferie det her. Der er stadig en rigtig stor grad af selvstændighed i det, vi forventer af dem herhenne,” siger hun og tilføjer: 
”Oftest har eleverne kun et eller to fag, som de naturligt gider læse lektier i. Det er typisk et af de fag, de læser videre på universitetet. Så vi gør dem ikke mindre studieegnede – interessen for faget består jo. Men vi tror på, at vi kan løfte niveauet i de fag, eleverne ikke gider, og hvor de for tit er uforberedte.”

”Vi lærer mere” 
Indtil videre er eleverne også glade for de ekstra undervisningstimer. En af dem er 17-årige Mathias Bønneland: 
”Jeg synes, det er rigtig godt. Vi lærer mere, fordi vi har flere timer. Vi kommer mere i dybden med emnerne, og der er bedre tid til, at lærerne kan forklare tingene.” 
Han er især glad for, at lektierne bliver klaret henne i skolen. Dels fordi han bor i Herlev og derfor har en times transport hver vej, dels fordi hans forældre ikke kan hjælpe ham med lektierne i bioteknologi og matematik, der er hans to studieretningsfag på A-niveau. 
”Det er en stor fordel, at jeg kan få det forklaret, hvis der er noget, jeg ikke forstår,” siger Mathias Bønneland. 
Klassekammeraten Asma Tajik, 16 år, er også positiv: 
”I starten var det lidt hårdt at være i skole så mange timer ad gangen. Det var også nyt for lærerne, så de var ikke så gode til at variere undervisningen. Det var værst i dansk og samfundsfag, men det er blevet bedre nu.” 
Hun mener ikke, at klassen vil få det sværere end andre, når de skal læse videre efter gymnasiet. 
”Det er rigtigt, at der bliver taget meget hånd om os her, og at det bliver anderledes på universitetet. Men vi arbejder faktisk selvstændigt i en stor del af timerne,” fortæller Asma Tajik og tilføjer: 
”Og selvom vi er en lektiefri klasse, læser jeg alligevel lidt om aftenen. Jeg synes, det er vigtigt, at man er forberedt til timerne, og sådan er der mange i klassen, der har det.”

Under landsgennemsnittet 
Ligesom Charlotte Kragh slår vicerektor på CPH West Knud-Erik Hansen fast, at det primære mål med heldagsgymnasiet er at øge det faglige niveau. 
”Gennemsnittet på vores eksamenskarakterer på htx ligger under landsgennemsnittet. Det vil vi gerne have hævet. Samtidig er det et forsøg på at lette overgangen fra grundskole til gymnasium,” siger Knud-Erik Hansen. 
Han vurderer, at de svageste og stærkeste elever vil få størst glæde af heldagsgymnasiet. 
”De svage elever får læreren i hånden hele tiden, de stærke elever kan vi bedre stimulere fagligt. Skal vi være ærlige, har vi før ofte glemt de stærke.” 
Ifølge vicerektoren er der allerede mange positive takter i forsøget. Men han understreger, at det kun har kørt en måned, og at skolen vil evaluere forsøget løbende. 
”Vi vil følge elevernes faglige niveau tæt, og jeg kan ikke afvise, at vi kommer til at justere nogle ting undervejs,” siger Knud-Erik Hansen.  

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer