Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
Debat
Niels-Yde-Rikke-Christoffersen2-scaled-aspect-ratio-348-234

Vi skal stille klare krav til at komme i gymnasiet

14. august 2023
Skrevet af_
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Debatten om adgangen til gymnasiet har ofte fokuseret på idéen om, at alle bør have muligheden for at gå i gymnasiet. Men tendensen er, at flere unge hverken er blevet færdige eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen. Gruppen af ufaglærte studenter under 30 år er vokset med 10.000 på bare otte år og tæller i dag 25.000, viser ny analyse fra AE-Rådet.

Vi vover påstanden, at det hverken er elevernes eller gymnasiernes tarv, når elever, der burde have været vejledt i en anden retning, lander i gymnasiet. Mange forældre og unge anser gymnasiet som den eneste rigtige vej at gå. Og vi er enige i, at gymnasiet er en solid og god ungdomsuddannelse – bare ikke for alle. Jo lavere grundskolekarakterer eleverne kommer med fra folkeskolens afgangsprøve, jo mere fravær[1] og jo større risiko for at mistrives og falde fra.[2]

Derfor mener vi, at det er okay at sige, at gymnasiet ikke er for alle, men at der er behov for at indføre et tydeligt adgangskrav på et rent 5-tal til de treårige gymnasiale uddannelser (som i dag), men uden undtagelser og dispensationsmuligheder.

Et klart adgangskrav vil give en mere gennemsigtig og enkel adgangsprocedure, der skaber vished hos både elever og forældre. I dag giver de mange dispensationsmuligheder alt for meget uklarhed, hvor nogle først efter sommerferien ved, om de kan blive optaget på gymnasiet.

Vi mener, at man samtidig bør revurdere studieretningerne og antallet af A-niveauer. Analyser viser, at der er stor forskel på, hvordan elever klarer sig videre frem, afhængig af hvilken studieretning de har taget. Eksempelvis er der ingen argumenter for at reducere indtaget på studieretninger med matematik på A-niveau, mens det på andre studieretninger ser meget anderledes ud. Ligeledes vil antallet af A-fag understøtte, at eleverne har den nødvendige akademiske kapacitet til at tackle kravene på en videregående uddannelse. Og dermed også, at flere også bruger deres studenterhue til at læse videre.

Når vi så gør det sværere at gå i gymnasiet, kan man spørge sig selv, hvorfor vi ikke foreslår at hæve adgangskravet yderligere? Vores svar er, at det kræver motivation og vilje at gennemføre en hvilken som helst ungdomsuddannelse – også mere end man kan måle i et gennemsnit på 5, 6 eller 7. Derfor mener vi, at det skal være op til de unge at vurdere, om de virkelig er klar på den boglighed, gymnasiet tilbyder, så også unge, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, har mulighed for at gøre sig til mønsterbrydere.

Det er ikke et problem, at alle ikke kan komme i gymnasiet.
Rikke Christoffersen, næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne,
Niels Yde, formand, Gymnasieudvalget, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne

Og hvad så med dem, der ikke kan komme på gymnasiet? Uddannelse handler ikke kun om at opnå højere karakterer eller eksamenspapirer. Det handler også om personlig udvikling, selvopdagelse og udvikling af vigtige færdigheder såsom kreativitet, samarbejde og problemløsning. Nogle elever er mere praktisk orienterede og har en stærk interesse for håndværksfag, kunst eller tekniske færdigheder.

Begrænser vi adgangen til gymnasiet, skal vi samtidig sørge for, at der er alternative ungdomsuddannelser, der er mindst lige så attraktive. Her kunne reformkommissionens forslag om en højere praktisk eksamen (HPX) være det alternativ, der mangler i uddannelseslandskabet.

HPX er tænkt som en 2-årig ungdomsuddannelse, der både har et bogligt og praktisk sigte, et spændende ungdomsmiljø med fællesskaber og en fleksibilitet i forhold til hvad man vil efter HPX’en. Det, tror vi, vil appellere til mange unge, der vil noget andet end den akademisering, gymnasiet tilbyder. Og som kan være til at sikre, at mangfoldigheden af talenter, evner og interesser fremmes. Derudover er det vigtigt, at HPX’en holder så mange døre åbne som muligt, og at de veje og muligheder er tydelige.

Det er med andre ord ikke et problem, at alle ikke kan komme i gymnasiet. Men det er et problem, hvis vi ikke har et samlet uddannelseslandskab med stærke alternativer, der giver eleverne mulighed for at udforske deres evner og interesser, og som i sidste ende betyder, at langt flere motiveres til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

Rikke Christoffersen, næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne,
Niels Yde, formand, Gymnasieudvalget, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

[1] Elever med lave grundskolekarakterer har højere fravær i gymnasiet | Børne– og Undervisningsministeriet.
[2] Endnu ikke offentliggjort DEG analyse.

 

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Iben-Lehmann-Rasmussen-aspect-ratio-348-234
    Debat

    Lad os respektere forskellene mellem stx og htx

  • Lise-sorthvid-kopi_1-aspect-ratio-348-234
    Debat

    Pisa etnisk – hvordan kommer vi videre?

  • No image
    Debat

    Når rimeligheden har en grænse 

  • Debat

    Jeg ser problemer ved “at lade elevernes individuelle behov bane vejen for læringen”

  • Lone-2.jpg
    Debat

    Ungesynet i gymnasieskolen mangler en pædagogisk opgradering

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater