Verden set gennem en pung – Socialdemokraternes nye uddannelsespolitik

Socialdemokratiske politikere (gælder i nogen grad alle partier) rekrutteres i dag primært blandt samfundsvidenskabelige kandidater fra universiteterne – cand.scient.pol. og lignende – uddannelser, der retter sig mod en karriere som embedsmand. Ofte er de ikke færdige med deres kandidatuddannelse, inden de starter en karriere som folketingspolitiker.

Sophie Hæstorp Andersen er et eksempel på tendensen. Efter ti år som medlem af Folketinget har hun siden efteråret været formand for Region Hovedstaden. I den egenskab skrev hun en kronik i Berlingske, der på én gang udstiller problemerne i ungdomsuddannelserne og socialdemokraternes identitetskrise. Hun gentager sine pointer i Gymnasieelever skal leve af innovation i Gymnasieskolen nr. 3, 2013.

Hæstorp vil ændre formålet med stx, gymnasieuddannelsen. Det har hidtil været at uddanne unge alment, det vil sige give dem indsigt i et bredt spekter af humanistiske og naturvidenskabelige fag og gøre dem parate til videreuddannelse. Man har forudsat, at mennesket er et åndsvæsen, der ikke lever af brød alene.

Men står det til Sophie Hæstorp Andersen, skal gymnasiet ikke længere være alment dannende, men karriereforberedende, og menneskesynet skal derfor ændres til ”du er, hvad du producerer”. Det vigtigste aspekt i fremtidens gymnasium skal være at fremstille produkter, helst nye, innovative produkter og serviceydelser.

På baggrund af nedslående konklusioner i rapporter fra Produktivitetskommissionen – produktiviteten i Danmark ligger lavere end i sammenlignelige lande – forstår jeg sådan et godt, at Hæstorp vil have eleverne i gymnasiet til at fremstille produkter til erhvervslivet i stedet for at blive alment dannede og sætte dem i stand til at gennemføre en lang videregående uddannelse.

Hendes ønske om, at gymnasieeleverne skal udvikle innovative produkter gennem tværfaglige projekter med eleverne på erhvervsskolerne, skal naturligvis ses i lyset af den lave søgning til og det store frafald på erhvervsuddannelserne.

Men konsekvensen af Hæstorps tanker er at nedlægge stx-uddannelsen og omskabe den til et teknisk gymnasium, selv om vi allerede har et sådant, nemlig htx.

Jeg vender fingeren nedad til Hæstorps innovationsgymnasium, men vil bevare stx som en uddannelse, hvor kritisk akademisk analyse er omdrejningspunktet.

Nej, elever i det almene gymnasium skal ikke beskæftige sig med produktion af vare- og serviceydelser. Det overlader jeg trygt til det private erhvervsliv.

Jørgen Grimstrup
Viborg Katedralskole