Ude godt, men hjemme bedst

For tiden vrimler det med censorer i tog, busser, på skoler og hoteller. Frem og tilbage, rigere på erfaring.

Som censor oplever man lidt af hvert. Da jeg sidste år var i Aars, var hotellet fuld af censorer – der var rent faktisk kun censorer til stede. Det fede var, at mange af os rent faktisk kom i snak med hinanden over morgenmaden og aftensmaden, således erfaring ikke kun fandt sted på gymnasierne, men rent faktisk også på hotellet. Desværre er det dog langt fra altid, man er så heldig. I år var for eksempel alle hoteller i og nær Thisted booket, og hvis man ikke ønskede at bo på campingplads, var alternativet enten bed&breakfast med fællestoilet og fællesbad eller på en kro 15 km uden for byen, hvor der afgik en bus ca. 1 gang i timen, hvilket ikke passede særligt godt med den tid, eksaminationens begyndelse var sat til.

Med udtrækningen som censor begynder nærmest et sekretærlignende job, der kan kræve flere timers arbejde. Formentligt er situationen ikke den samme alle steder i landet, men visse steder kan man i hvert fald ikke blot læne sig tilbage og tænke: der er nok styr på sagerne. En lille udtrækningsseddel viser, hvor man som censor skal befinde sig på en given dag og et givent tidspunkt, og hvem eksaminator/censor skal være. Dernæst begynder det reelle opklaringsarbejde: Hvilket gymnasium er der rent faktisk tale om- ja det er ikke altid let at opklare med de mange fusioneringer, der har fundet sted. Kort sagt skal man til ”knord”, så kan det være Hillerød, Frederikssund og Lyngby- og det er knap så heldigt, hvis man er det forkerte sted på selve datoen. Dernæst skal man finde ud af, hvilken statsaftale ens gymnasium har med de forskellige hoteller i det område, man nu skal være, så skal man selv booke hotel, evt. lægge penge ud (hvilket kan være en del)og så kommer vi til transportdelen. Denne giver sig selv, hvis man vælger bil, men for de ”få”, der er afhængige af de offentlige transportmidler, kan dette blive til noget af et puslespil. Som censor ønsker man formentlig den hurtigst mulige løsning, men dette ønske er ikke nødvendigvis forenelig med skolens ide om færrest mulige udgifter, hvilket kan lede til, at transportdelen bliver temmelig lang og kompliceret, med mange stop undervejs.

Nå- men når planlægning og tur endelig går hånd i hånd, og dagen oprinder, hvor man skal mødes, er det, i hvert fald for mig, altid med en del spænding i maven: Hvilken type skal man være censor for? Hvordan er eleverne i forhold til ens egne? Har de brugt tekster, der er helt oplagt til egne forløb? Hvordan er stemningen på gymnasiet?

For at være helt ærlig betyder samspillet mellem censor og eksaminator meget for en given eksamination. Selvfølgelig er det elevens præstation, der fokuseres på, men der kan virkelig være stor forskel på, hvad den enkelte lærer vægter i sin vurdering. Jeg har netop været to dage i Hillerød, og det var en rigtig god oplevelse, men samtidig stod det mig klart, at jeg ikke kunne bedømme censors elever, som jeg ville bedømme mine egne, da vi havde hver vores holdning til, hvor lidt/hvor meget eleven skulle kunne for at få en given karakter. Som eksempel kan nævnes: mine elever tvinges til at notere i deres tekster, og for hver observation de foretager, skal der følge et citat eller en linjehenvisning med som belæg for deres påstand. Hvad angår censors elever havde kun fire ud af toogtyve markeret i deres tekster, og frem for ovennævnte fik jeg primært en gengivelse af de givne tekststeder. I mine øjne svarer dette ikke til belæg, men blot til påstand. Vi fandt dog en løsning, og her var særligt den gode kommunikation og argumentation mellem os vigtig.

Hvis man tror, arbejdet dernæst er overstået, er svaret nej- man er stadig lidt af en blæksprutte. Ved ankomst til egen skole skal der nemlig foretages afregning af såvel karakterer, tidsforbrug som penge, hvilket i sig selv også er en del tidskrævende.

Som jeg nævnte indledningsvis fører et censorat til, at man bliver rigere på erfaring på den ene eller den anden måde. Og om end jeg personligt ikke er meget for at rejse væk med overnatning, kan jeg godt lide at komme ud til andre gymnasier. Rent personligt foretrækker jeg dog stadig at få mine egne elever op.
Ude godt, men hjemme bedst.