Trivsel og relationer under pres

Gennem de seneste år har jeg som konsulent fået indblik i en række gymnasiers trivselsundersøgelser.

Undersøgelserne viser et billede af skoler, hvor de relationelle kvaliteter er under pres. Trivselsproblemer er knyttet til skolens sociale kapital – tillid, retfærdighed og samarbejde. I mange tilfælde kommer det til udtryk i et dyk i oplevet kvalitet, engagement og mening i jobbet. Og desværre også i ubalancer mellem arbejds-privatliv, stress og søvn. 

De tendenser har naturligvis konsekvenser for trivslen.

Beskrivelsen af trivsel under pres er et generelt billede, der kan virke som en tendens. Når der kan være tale om en tendens, skyldes det markante forandringer i gymnasiesektorens rammebetingelser de seneste år. Det giver skolerne helt parallelle udfordringer, som de naturligvis reagerer forskelligt på.

Tilbagelæsninger af trivselsundersøgelser

Reaktionerne kan læses i trivselsmålingernes svar. Her er sammenhængene mellem svar knyttet til den enkelte skoles samarbejdskultur, medarbejdere og forhistorie. Derfor er en tilbagelæsning også en slags fremkaldelse af den lidt usynlige kultur, som medarbejderne er omgivet af – og som medarbejderne aktivt former hver dag.

De tilbagelæsninger, jeg har været involveret i, indledes med møder i SU/arbejdsmiljøgruppe og fortsætter med en fælles kvalificering og uddybning af trivselsmålingens svar. Den dialog deltager samtlige medarbejdere i. Herefter bliver medarbejdernes uddybninger afsæt for analyse og prioritering i en mindre arbejdsgruppe/SU/arbejdsmiljøgruppe. Den beslutter, hvad der skal arbejdes med og hvordan. Først nu starter det egentlige arbejde med trivselsudfordringerne. Det har afsæt i konkrete samarbejdsopgaver, hvor vi samtidig retter fælles opmærksomhed imod såvel bevidstgørelse af relationelle kvaliteter som udvikling af færdigheder og af praksis, der kan styrke og generere tillid, retfærdighed og samarbejde.

Hvordan kan presset på relationer se ud?

Når den sociale kapital og de relationelle områder – tillid, retfærdighed og samarbejde – er under pres, kan konsekvenserne vise sig som (kursiverede citater er fra medarbejderseminarer):

·       Dekobling eller flaskehalse mellem ledelse og lærere. Vi ser ikke den samme opgave.  Ledelsen ser ikke lærerne.

·       Individuelle løsninger på fælles forandrede rammebetingelse fx af forberedelses- og undervisningsnormer, kvalitetskriterier. Strid mellem lærere, der løser opgaven indenfor tiden, og lærere, der bruger ”fritiden”.

·       Kerneopgaven er forandret og medarbejderes forskellige forventninger til fx ledelse og kvalitet påvirker arbejdsmiljøet. Der er store forskelle i, hvordan forskellige lærere oplever problematikkerne.

·       Mytedannelser, grupperinger og positioneringer af hinanden. Der kan være problemer med at have siddet i udvalg. Her kan der forekomme konfrontationer.

I trivselsmålingerne kan presset komme til udtryk i oplevelser af manglende anerkendelse fra ledelse og mellem kolleger. Faldende oplevelse af kvalitet, mening og engagement i opgaven. Faldende tillid og retfærdighed. Generelt faldende social kapital og bekymrende stigninger i ubalance mellem arbejds-privatliv, stress og søvn.

Hvad kan årsagerne være?

Trivselsmålinger foretaget efter 2020 er med stor sandsynlighed påvirket af medarbejdernes generelle trivsel under nedlukningerne. Men derudover er der som sagt en række særlige forhold, som de seneste år har påvirket gymnasiesektoren:

 

·       Den generelle besparelsesdagsorden på 2% (2016-20) betød nedskæringer i gymnasiesektoren.

·       Elevfordelingsnøgler forandrer skolers elevsammensætning og den pædagogiske opgave.

·       Faldende elevtal forandrer skolers økonomiske grundlag fra år til år.

·       Reformen af gymnasieuddannelserne (2017) har betydet arbejdsintensivering for lærerne.

·       Strukturelle forandringer og øget politisk opmærksomhed giver gymnasieledelserne mange eksterne opgaver.

 

Nedlukning. Digitalisering. Effektivisering. Professionalisering. De fire nøgleord har hver især potentiale til at udfordre trivsel og i alvorlige tilfælde udløse belastningssymptomer. Kombinationen giver en cocktail, der kan gøre det vanskeligt at se, hvor udfordringerne starter – og hvordan de kan slutte.

Samtidig bliver det tydeligt, at billedet af sektoren kan nuanceres. Undersøgelsernes billede af en sektor med trivsel og relationer under pres er også et billede af en sektor med sunde reaktioner på en cocktail af udfordringer, der både er dybtgående og langstidsvirkende.

Hvad foreslår skolerne selv?

I de tilbagelæsningsprocesser jeg har bidraget ind i, er skolernes medarbejdere blevet bredt involveret i dels at kvalificere og udbygge trivselsundersøgelsens svar og dels i at udpege de væsentligste indsatsområder. De er blevet klædt på til at vælge måder at arbejde videre med trivsel på, så indsatserne kan generere tillid, gennemsigtighed og muligheder for samarbejde.

Her er 6 anbefalinger, som er formuleret på kryds og tværs af enkelte skoler. De er formuleret som håb.

Vi håber at kunne:

·       Prioritere at kigge på praksis sammen og snakke om, hvad vi ser.

·       Skabe efterspørgsel efter en løbende dialog om, hvad opgaven er, og hvordan den bedst løses af os.

·       Skabe konstruktive rammer til dialoger, møder, samarbejder – og så det er klart, hvordan man kan deltage og med hvad.

·       Prioritere beskrivelser af proces, ansvar og mål højt i beslutninger og i kommunikationen af dem: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Hvem?

·       Udvikle relationelle færdigheder og huske at gå på besøg hos hinanden

·       Hjælpe hinanden!

Den sidste er vigtig: vi håber at kunne hjælpe hinanden. For det kollegiale samarbejde om opgaver og udfordringer er det bedste værn mod mistrivsel og belastningsreaktioner.

At lette presset på trivslen hos medarbejderne på gymnasierne er et langt sejt træk. Det involverer alle. Men det er ikke en umulig opgave. Mindre initiativer kan frigøre tillid og dermed frembringe afsæt for samarbejde og trivsel. De relationelle kvaliteter er yderst påvirkelige, og de er yderst gensidige. De er i den grad værd at give opmærksomhed.

Lene Tortzen Bager
Ph.d., ekspertfaglig rådgiver og proceskonsulent