Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Tidsregistrering

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog OK 13 Gymnasiereform 2030 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
Tilbage
picture-1921-1422310321

Træk lydspor i læringsrummet

3. februar 2015
Skrevet af_
Rita Houmann
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Hvad betyder det at bruge læse-skriveteknologi (CD-ORD) i en normalklasse i fagene dansk og engelsk?
Umiddelbart fjerner man den stigmatisering, som enkelte elever med læse-skrivevanskeligheder har oplevet hele deres skoletid. Man kan sige, at eleverne lærer på lige fod, idet de alle har adgang til at bruge CD-ORD; men når dette er sagt, så er der selvfølgelig forskel på den fagligt dygtige og den fagligt svage elevs udbytte af teknologien.

På baggrund af en daglig brug af CD-ORD i mine klasser siden skoleårets start, kan jeg sammenfattende sige, at for alle elever har der været et fagligt udbytte. Mon ikke, at det giver et større overskud til at koncentrere sig om indholdssiden i teksten, når man kan lytte-læse den? Jeg er begyndt at få skriftlige afleveringer, hvor eleverne selv har lavet en lydfil af deres aflevering og lyttet korrektur. Det er svært at undgå at høre fejlen, når den engelske talesyntese læser siting i stedet for sitting!

Især muligheden for at få læst al tekst op og lave lydfiler af al tekst, og her menes al tekst, selv tekst i billeder, som man kan scanne ind, eller tage et foto af, eller, som jeg gør, bruge en lille gratis app ved navn CAMSCANNE (CS) på min iPhone, hvor programmet kan bruges til at affotografere (og senere redigere) sider i en bog, avis etc. og herefter sende til First Class/mailprogram som vedhæftet fil. Teksten i billedet kan nu gemmes og åbnes i WORD, hvorefter man kan skrive videre på teksten og lave en ny lydfil af den.

Dér, hvor jeg selv, kan pege på den største forandring af mit læringsrum, er to ting:

  • Jeg kan give selv ret lange tekster for som lektie til næste gang, idet eleverne får lydfilen af teksten, så de kan lave lektier, mens de cykler, jogger eller arbejder i solcentret. Ja, de synes endda, at det er sjovt.
  • Den anden centrale forandring i mit læringsdesign er, at eleverne- og jeg, har fået meget større sproglig opmærksomhed på teksterne.

Følgende timebeskrivelse er et godt eksempel. Eleverne i min 1.y har fået Blichers ”Præludium” for som lektie.
Jeg beder alle elever om at indtale den på deres mobiltelefon; når de har læst teksten et par gange. Ved timens start hører vi den danske talesyntese læse teksten op. Herefter hører vi nogle elevindtalinger og sammenligner med talesyntesens oplæsning. Eleverne kan nu tydeligt høre, hvordan den menneskelige stemme via tryk, betoninger og pauser kan formidle en forståelse af tekstens indhold og ikke mindst tonen i teksten. Eleverne ved nu, hvad det vil sige at svare på spørgsmålene om at karakterisere teksten mht. sprog og stil.
Som yderligere belysning af stemmens/lydens betydning for tekstforståelsen er prikken over i’et, at man har digterens egen indtaling. Hvem glemmer Yahya Hassans digtoplæsning, Jens Blendstrups dybt medrivende formidling af sine noveller og romaner, Theis Ørntofts smukke melodiske røst, Lars Skinnebachs fantastiske energifyldte brug af stemmen? Er lyden med til at fremme forståelse af teksten? På baggrund af de erfaringer, jeg indtil nu har gjort mig, med læse-og skriveteknologi/CD-ORD, så er svaret et rungende JA, og programmet er nu en fast del af min og elevernes skoletaske.

Talesyntesen kan selvfølgelig ikke formidle en fortolkningsbaseret forståelse af teksten; men scorer 100 % på den meget tydelige og klare udtale af hvert ord, hvilket ikke mindst er en stor hjælp for eleverne i skriveprocessen. Udtalen er nærmest guld værd i sprogfag, hvor elever kan lære ordet ved at gentage det.

Er vi i øvrigt ved at gå fra en billedkultur til en lydkultur? SMS’er kan læses op, man kan sende en SMS som en lyd-besked, aviser kan læses op, ja, alt, der findes i elektronisk form kan læses op. Jeg har faktisk i årevis haft ADGANGFORALLE-programmet på min pc. Fagligt arbejde via LYD bliver måske den allerstørste forandring i læringsrummet? Eleverne er åbne over for ændringer i læringsstilen, når de umiddelbart kan se, at de personligt kan få glæde af dem. Jeg kan kun anbefale andre lærere at begynde at trække lydspor i læringsrummet.

 

youtube://v/SGSnsZvBHek

 

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    Hvad skal vi med GL?

  • No image

    Elektrohypersensitivitet – en advarsel

  • egon_kristensen_mp_pension sorthvid

    Alle nedslidte skal hjælpes

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater