Du er her
Teatret har svigtet de unge

"Det smukkeste ved Skam er, at den tror så entydigt på fællesskabet. At vi skal samle hinanden op, når vi falder," siger Jon Stephensen, der er teaterchef på Aveny-T.

Foto: 
Jasper Carlberg
Interivew
|
17. aug 2017

”Teatret har svigtet de unge”

De unge har vendt teatrene ryggen. Og med god grund, mener Jon Stephensen, teaterchef på Aveny-T. Nu vil han have de unge til at genopdage, hvad teatret kan både som rum og kunstform. Første skridt er verdenspremieren på teaterversionen af Skam.
Af: Tina Rasmussen

Mailen popper op, en time efter at interviewet er slut. Der er noget, det er vigtigt for ham at understrege endnu en gang.

”De unge skal mærke, at ilden brænder, og at den er til for dem. At der er noget på spil. Så kommer de,” står der.

Teaterchef Jon Stephensen gør det selv. Brænder for noget. Lige nu mere end nogensinde. Aveny-T har fået rettighederne til at sætte den succesfulde norske tv-serie Skam op på de skrå brædder.

Det er det største, han har oplevet som teatermand.

”Det var kæmpestort, dengang vi på Østre Gasværk som det første teater fik rettighederne til Beatles’ sange, men det her er større, fordi Skam afspejler de unges virkelighed lige nu og her og stadig fylder meget i de unges bevidsthed, når vi sætter stykket op,” siger Jon Stephensen, da han byder på kaffe på sit kontor på Aveny-T.

Men Skam er kun første skridt på vejen. Forestillingen bliver startskuddet til det ”nye” Aveny-T, som fremover skal være de unges teater. Det er på høje tid, at nogen påtager sig den rolle, mener Jon Stephensen. Dansk teater har i en lang periode svigtet de unge, siger han.

”Man har tabt den unge generation. I dag kommer de fleste unge kun i teatret, hvis de får vredet armen rundt. Teatret har lukket sig om sig selv, lavet forestillinger på voksnes præmisser, spillet klassikere igen og igen og sagt ’take it or leave it’.”

I 1990’erne var Jon Stephensen en del af teatergruppen Dr. Dante, der netop havde stor succes med at trække unge i teatret. Mottoet var dengang ”teater for dem, der hellere vil i biffen” og ”teater til tiden”. Siden har han drømt om at få fat i de unge igen. For teatret som kunstform har masser at give unge i dag, mener han.

”Teater er dannelse. At kunne optage, bearbejde og perspektivere den kunstform, teatret er, er med til at udvikle os som mennesker,” siger Jon Stephensen.

At kunne optage, bearbejde og perspektivere den kunstform, teatret er, er med til at udvikle os som mennesker.

Tager de unge alvorligt
Det hele begyndte med, at Jon Stephensen til en familiefødselsdag helt tilfældigt faldt over første afsnit af Skam på niecens iPad. Historien om Eva, Sana, Isak og de andre i 1.g på Hartvig Nissens Skole i Oslo fangede ham med det samme.

”Jeg tænkte: ’Wauw, det her kan noget. Det får fat i de unge, som intet andet i nyere tid nogensinde vil kunne.’ Og så kunne jeg bare se det for mig som teater.”

Han blev venner på Facebook med Julie Andem, som er seriens instruktør og manuskriptforfatter, og fik hende til at ringe sig op. Samtalen gik godt, og siden fulgte samtaler med den norske tv-kanal NRK. Jon Stephensen tror, at det var hans entusiasme for projektet, der fik folkene bag Skam til at give ham rettighederne.

”De forstod, at jeg forstod, hvorfor Skam er så fantastisk en serie,” siger han.

Fra tiden med Dr. Dante ved han, hvor svær en målgruppe de unge er, og hvad det kræver at få dem til at vælge teatret.

”Man er nødt til at lave forestillinger, der alene er rettet mod de unge. De skal kunne mærke, at vi vil dem,” siger Jon Stephensen.

”Gør vi det rigtigt, kan en teaterforestilling være en lige så intens oplevelse som en koncert i Vega. Men det kræver, at teatret kommer ind i kampen og arbejder i et nyt og meget mere direkte sprog. Historierne skal i form og fortælling være lige så nærværende og eksplosive, som når Mew og The Weeknd fyrer den af.”

Han ser Skam som den helt rigtige historie at lægge ud med.

”Serien – og teaterstykket – tager de unge alvorligt. Meget drama og mange film til unge er lavet ud fra voksnes forestillinger om, hvordan unge føler og har det. Det dur ikke. De unge skal kunne identificere sig med historien. Skam er de unges virkelighed og 100 procent på de unges præmisser.”

Bedste motor
Desuden er det en stor fordel, at hovedparten af de unge kender historien på forhånd, siger han.

”Der ligger en identifikation i, at de kender karaktererne. Så kan vi skabe et nyt univers. Vi kan fortælle historien mere dynamisk og være mere abstrakte.”

Ligesom i tv-serien bliver skuespillerne unge, som ”stadig kan huske, hvordan det er at kysse første gang”, som Jon Stephensen siger. Flere af dem er 16-17-årige gymnasieelever uden teatererfaring.

”Skam er den ultimative tillidserklæring til ungdommen. Sætter jeg 28-årige uddannede skuespillere på scenen, der tænker mere på andelslejlighed, børn og pensionsopsparing, har jeg misforstået opgaven.”

Flere har kaldt det en nem løsning at sætte en kæmpe tv-succes op. Jon Stephensen ser det som det stik modsatte, fordi de unges forventninger vil være tårnhøje.

”Jeg er ret ligeglad med, hvad folk siger. Skam er meget mere end en god historie. Skam er et sindssygt væsentligt budskab. I øvrigt er mange danske film baseret på bøger, og da jeg fik idéen, var serien jo ikke den kæmpe succes, den blev.”

”Selvfølgelig skal vi også skrive vores egne stykker, og jeg har allerede nogle idéer, men det må komme. Vi er nødt til at starte et andet sted. Vi skal have nedbrudt nogle fordomme, og i mine øjne er Skam den bedste motor til at få de unge i teatret igen.”

Tror på fællesskabet
Skam er som tv-serie på rekordtid blevet et globalt kulturfænomen, der har fået både unge og voksne i Danmark og resten af verden til at leve sig ind i de norske gymnasieelevers hverdag. Serien, der er blevet kaldt en af de bedste ungdomsserier nogensinde, handler i bund og grund om, hvordan det er at være ung i dag. Den er især blevet rost for sin evne til at beskrive de unges problemer med kærlighed, seksualitet, venskaber, mobning og klikedannelser.

For Jon Stephensen er Skam først og fremmest en fortælling om fællesskab. Det var det budskab, der fangede ham fra allerførste afsnit.

”Det smukkeste ved Skam er, at den tror så entydigt på fællesskabet. At vi skal samle hinanden op, når vi falder. At fællesskabet hjælper dig, hvis du tør læne dig ind i det. Det kristne budskab er meget stærkt.”

Han kan ikke komme i tanke om noget vigtigere at sige til unge i dag, end at de netop skal dyrke fællesskabet.

”Tør du åbne op, vil du opdage, at du ikke står udenfor, men er god nok, præcis som du er.”

De unges sted
Lyden af håndværkerne, der arbejder udenfor, trænger ind gennem skråvinduerne til kontoret. Teatret på Frederiksberg Allé er ved at blive totalrenoveret. Det er ikke kun selve teatersalen, der bliver bygget om. En gammel bygning i gården skal blive til et væksthus, hvor unge kan komme forbi og arbejde med deres kreative idéer, og hvor skuespillerne også kan hænge ud. Pengene til projektet kommer fra Frederiksberg Kommune.

At gøre teatret til et levende rum i dagtimerne er Jon Stephensens nye måde at tænke teater på. Det skal få unge til at opdage og bruge teatret.

”Vi skal skabe et sted, der er de unges. De skal se det som en del af deres dagligdag. Teatret skal være mere end det, der foregår på scenen hver aften.”

Og der er ingen krav til, hvad de unge skal arbejde med, understreger han.

”Vi stiller en gratis arbejdsplads til rådighed tre-fire måneder. De får arbejdsro og bliver en del af et arbejdsfællesskab. Måske opstår der noget, der kan inspirere os til noget nyt,” siger Jon Stephensen.

Hold kæft og lyt
Ikke kun som kunstform, men også som rum kan teatret noget særligt. Det kan tilbyde et fællesskab og en ro, fordi det efterhånden er det eneste sted i verden, hvor man skal slukke sin mobiltelefon, påpeger Jon Stephensen.

Han mener, at gymnasieelever og andre unge har godt af at blive tvunget til fordybelse, til at opleve med andre mennesker og til at være et fysisk sted på et bestemt tidspunkt.

”Bare det at koncentrere sig en time er svært for mange unge i dag – ja, også for mange voksne. I teatret skal man holde kæft et par timer og lytte intenst. Det gør man næsten ingen steder mere.”

I teatret skal man holde kæft et par timer og lytte intenst. Det gør man næsten ingen steder mere.

 
 

At Skam netop er en historie om fællesskab, gør den perfekt til teatret, mener han.

”Teatret som kunstart har også fællesskabet som fundament. Vi er et ultimativt fællesskab, når vi sidder sammen i salen. Vi er live, vi er her og nu. Dermed kan teatret forstærke historiens fællesskabsfølelse,” siger Jon Stephensen.

Han håber, at teaterversionen af Skam vil blive afsæt for en masse vigtige samtaler om venskab, seksualitet og integration uden for teatret. Også i klasseværelserne på landets gymnasier. Men lige nu kunne det faktisk godt gå bedre med billetsalget til gymnasieklasser, erkender han. Det undrer ham i den grad.

”Jeg ved godt, at lærerne har travlt med reformen, og at der er nedskæringer, men jeg synes ikke, der er nogen undskyldning. Nu har vi rent faktisk lavet en forestilling, hvor man ikke behøver at vride armen rundt på eleverne for at få dem med, og vi har lavet billigdage. Hvis skoler og gymnasier fortsat vil have, at der bliver lavet teater til deres elever, så må de også bakke op om det.”

Han ser et teaterbesøg som en vigtig del af den almendannelse, det er gymnasiets opgave at give eleverne.

”Hvis en gymnasieklasse fra Ishøj går i teatret, så kommer alle med – også de elever, der normalt er ekskluderet fra kulturtilbud, fordi deres forældre ikke tager dem med på kunstmuseum eller i teatret. Det er gymnasiernes ansvar, at alle får den mulighed,” siger Jon Stephensen.

Tv-serien Skam bliver til i alt fire teaterstykker på Aveny-T. Første forestilling har premiere den 15. september 2017. Anden forestilling har premiere den 6. april 2018.

Aveny-T har udviklet undervisningsmateriale til Skam. Se det her

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.