Tekst_
Malene Romme-Mølby
Foto_
Thomas Steen Sørensen
Dannelse ligger ikke bare i latin og oldtidskundskab, men i alle fag i gymnasiet, og alle lærere skal forsøge at være efterlignelsesværdige faglige forbilleder, mener lektor Lars Geer Hammershøj.
Fokus: Dannelse anno 2022
Verden forandrer sig konstant, og dermed ændrer dannelsesbegrebet sig også. Unge har stor frihed og mange muligheder, men det kan også gøre det svært at navigere i livet. Dannelse i gymnasiet har måske aldrig været vigtigere. En forsker, en ‘brobygger’ og syv lærere sætter ord på, hvad dannelse i 2022 er eller bør være.
Dannelse kan være et svært begreb at definere selv for Lars Geer Hammershøj, der er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).
“Grundlæggende handler det om, hvordan man bliver menneske. Man kan kun danne sig ved at overskride sig selv og blive en del af noget større,” indleder Hammershøj, der i mange år har forsket i og skrevet flere bøger om begrebet.
I takt med at samfundet har ændret sig, har også dannelse fulgt med udviklingen. Den stigende grad af frihed har haft en indvirkning på dannelsen. Fra vi i oplysningstiden blev frie til at tænke og bestemme selv, demokratiet blev indført, og frem til nutiden, hvor vi er frie til at realisere os selv.
“Dannelse er i dag karakteriseret ved i højere grad at være på individets præmisser. Derfor taler vi også om, at dannelse fylder mere, tidligere talte man mere om opdragelse og socialisering,” forklarer Lars Geer Hammershøj.
Filosoffen Immanuel Kant talte om, at det handler om at bruge sin egen fornuft uden en andens ledelse, fortæller Lars Geer Hammershøj.
“Man kunne måske sætte det lidt på spidsen og sige, at nu er det lidt det modsatte, der er gældende: I dag har alle en klar opfattelse af, at de har ret til at ytre deres mening – men nu er den store udfordring, om man lytter til andre,” siger han og griner lidt.
Sværere at være en god lærer
Hvor man i oplysningstidens dannelse orienterede sig mod græsk, latin og oldtidskundskab, og de gamle grækere var idealistiske forbilleder for, hvordan man blev et menneske, er der i nutidens dannelse videre rammer.
“Nu opererer vi ikke længere med bestemte dannelsesfag i gymnasiet, men betoner, at alle fag danner,” siger Lars Geer Hammershøj og uddyber:
“Det er noget forholdsvis nyt, at vi ikke på forhånd udpeger et ideal for, hvilket menneske man skal være. Vi siger i stedet, at det er vigtigt, at de unge bliver en del af noget større i gymnasiet, og alle fag repræsenterer hver især verdener, der skal åbne for noget større.”
I fraværet af almengyldige dannelsesidealer er det helt store spørgsmål, hvilke forbilleder og idealer man skal ledes af, forklarer Lars Geer Hammershøj. Den udvikling placerer et større ansvar hos læreren, fordi dannelse ikke er givet af, at man underviser i et konkret fag.
“Lærerne får en større opgave i forhold til dannelse, fordi de selv skal gøre faget til et dannelsesfag. De skal sikre, at faget fremstår som en del af noget større og som noget, der er interessant for eleverne at blive en del af,” fortæller han.
Faget skal gøres til en del af en større fortælling – en bevægelse mod det universelle.
“Eleven skal kunne genkende sig selv i faget, der skal være vedkommende og interessant. Men det er samtidig vigtigt, at eleven ikke bare får bekræftet sin egen lille verden, men får lyst til at overskride sin egen verden og blive en del af en større faglig verden,” siger Lars Geer Hammershøj og udbryder:
“Det er ikke let, og det kommer meget an på læreren – og eleverne.”
Det bliver derved cementeret, hvor vigtig læreren er i forhold til elevernes udbytte af undervisningen, siger Hammershøj og peger på, at læreren både skal åbne den faglige verden og være forbilledlig.
“Læreren skal være et efterlignelsesværdigt fagligt forbillede. Det er altså også vigtigt, hvordan læreren forholder sig til faget og udøver dømmekraft. Det kræver, at læreren viser sin menneskelighed,” siger han og tilføjer:
”Dannelse adskiller sig fra viden og kompetencer ved at handle om, hvordan man forholder sig til det, man arbejder med. Dannelse angår derfor ikke indholdet eller målene, men formålet: Hvorfor og hvordan man forholder sig til fagene.”
Lars Geer Hammershøj nævner evolutionsteori og klima som eksempler på emner fra de naturvidenskabelige fag, hvor man som lærer kan lave dannelsesvinkler med fortællingen om at være del af livets og jordens udvikling.
Det er blevet sværere at være en god lærer, mener Lars Geer Hammershøj.
“Udfordringen ligger blandt andet i hele dannelsesarbejdet, men også i, at lærerens autoritet ikke er givet af sig selv – den må læreren selv skabe.”
Og skolerne kan med fordel støtte op om lærernes arbejde med dannelse, foreslår han.
“Jeg tror, at det er vigtigt, at skolerne skaber rum til, at lærerne kan tage snakken og refleksionen sammen om, hvad der især er vigtigt i forhold til dannelse.”
Læreren skal være et efterlignelsesværdigt fagligt forbillede.
Dannelse og mindset
I modsætning til andre måder at blive menneske på som socialisering og opdragelse er dannelse kendetegnet ved frihed, indre motivation og et aktivt tilvalg – det vil sige ikke under tvang, påpeger Lars Geer Hammershøj.
Han ser i den sammenhæng med bekymring på mulige konsekvenser af udvidelsen af elevgruppen i gymnasiet. På universiteterne oplever de i stigende grad, at de studerende ikke læser teksterne. En mulig forklaring kan ifølge Lars Geer Hammershøj være, at undervisningen i gymnasiet har ændret sig, i takt med at gymnasierne gennem de seneste årtier er blevet masseskoler.
I dag er der mange måder at danne sig på, og ingen af dem er lette. Det handler om at håndtere sin frihed.
“Det er ikke noget, vi har undersøgt endnu, men jeg har en kraftig formodning om, at eleverne ikke kommer med samme viden, interesse og vilje til at læse som tidligere,” siger han og tilføjer:
“Jeg har indtryk af, at de ikke er drevet af den indre motivation, som er så vigtig i dannelsen. De er i højere grad styret af ydre motivation som for eksempel afleveringer, trusler om fuldt pensum og udsmidning ved for højt fravær.”
Motivationsudfordringen kan ifølge Hammershøj få konsekvenser på den lange bane, da indre motivation og dannelse har betydning for de unges formåen på videregående uddannelser og arbejdsmarkedet – ja, og selve livet.
“Tendensen er helt klart, at det ikke er ens færdigheder, men ens mindset –hvordan man forholder sig til sit arbejde – der er vigtigt, når man skal have et job. I virkeligheden er det også en dannelsesforestilling,” siger Lars Geer Hammershøj.
For dannelse er igen blevet mere og mere udbredt i takt med individualiseringen og frisættelse fra traditioner.
“De unge har enorme muligheder, men det er samtidig en kæmpe udfordring for dem at navigere i alle de muligheder og med den høje grad af frihed,” siger han og tilføjer:
“Jeg tror, at dannelsesbegrebet kan være et bud på den problemstilling, og jeg oplever mere og mere, at folk fornemmer, at dannelse i højere grad kan begribe det, vi erfarer, end for eksempel opdragelse eller socialisering kan.”
Det står der om almendannelse
Uddrag af lov om gymnasiale uddannelser
- Formålet med uddannelserne er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse.
- Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling
- Uddannelserne og institutionskulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Eleverne skal opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og det globale perspektiv.
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode