Annonce
Skip to content
Artikel
Lærerne om dannelse
Til toppen
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Alle
  • Arbejdsmiljø
  • Kunstig intelligens
  • Undervisning

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse
  • Digital eksamensovervågning Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk Eux Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022
  • Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud
  • Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerliv Læsevejledning Lectio Ledelse Lektier
  • Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur
  • Praktikant Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil Repræsentantskabsmøde Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur
  • Sverige Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 OK 13 Corona Elevfordeling Fremmedsprog Nedskæringer Digitalisering Eksamen Kunstig intelligens Besparelse
luk
Magasin4_Tema_BANNER_VoxPop-alle-aspect-ratio-348-234
30. august 2022

Lærerne om dannelse

Undervisning Dannelse
Indhold
Tekst_ Johan Rasmussen og Malene Romme-Mølby
Link er kopieret

Fokus: Dannelse anno 2022

Verden forandrer sig konstant, og dermed ændrer dannelsesbegrebet sig også. Unge har stor frihed og mange muligheder, men det kan også gøre det svært at navigere i livet. Dannelse i gymnasiet har måske aldrig været vigtigere. En forsker, en ‘brobygger’ og syv lærere sætter ord på, hvad dannelse i 2022 er eller bør være. 

Fra buddhisme til Men in black

Dannelse er en del af alle fag. 7 lærere fortæller om, hvordan de arbejder med dannelse i deres fag.

Magasin4_VoxPop_Lene


Lene Wittrup, Frederiksborg Gymnasium og HF
Om religion

Man kan forstå verdenen på mange måder

“Jeg håber, at mine elever forlader gymnasiet med lidt ydmyghed over, at det, de mener og tror, er én mening ud af ­mange. I reli­gion arbejder vi blandt ­andet med indefra- og udefraperspektivet. ­Eleverne skal kunne sætte sig ind i, hvordan det er at være buddhist. Men de lærer også at træde et skridt væk fra et – eventuelt ­deres eget – synspunkt og se det udefra. Hvorfor er fler­guderi egentlig mere mærkeligt end at have én gud?

Jeg prøver ofte at lege djævlens advokat og mene det modsatte af eleverne, og det sætter gang i gode diskussioner og debatter. Faget religion gør eleverne bevidste om, at man kan forstå verdenen på mange måder, og det er vigtig almen dannelse.”

Magasin4_VoxPop_Astrid

 

Astrid Hellerup Madsen, Aarhus Tech
Om dansk

“Grønlænder-rundstykke” gav god debat 

“Opbygningen af teknisk eux betyder, at vi har komprimerede forløb på et par måneder, og derefter er eleverne i praktik, og vi ser dem ikke i et halvt år.
Det er ikke ideelt i forhold til dannelses­perspektivet, som kræver tid til refleksion.

De fleste elever er ikke specielt interesseret i danskfaget, men deres erhvervsfaglighed kan være en gave i den forbindelse. I litteraturhistorien er der meget om håndværk, arbejdere og sociale vilkår gennem tiden, som kan tale til håndværkere, sosu-assistenter eller pædagogiske assistenter, som jeg underviser. Eleverne kan for eksempel blive meget op­taget af beskrivelser af arbejdernes vilkår i Pelle Erobreren. Når først den interesse er skabt, er det meget nemmere at engagere eleverne.

Almendannelse kan ind­gå i undervisningen på man­ge måder. En dag, jeg havde seks timers dansk med det samme hold, brugte en elev udtrykket ‘grønlænder-rundstykke’ om en formiddagsøl. Jeg droppede min planlagte under­visning og greb fat i ­ordet, og det blev begyndelsen til en virkelig god dag om magtsprog, skæve magt­relationer, kolonitid, hvordan vi taler sammen i forskellige sammenhænge og så videre. Vi fik nogle gode diskussioner, og til eksamen refererede flere elever til det, vi havde snakket om den dag.”

Magasin4_VoxPop_Lars


Lars Kristiansen, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
Om kemi

Vi afliver myter og fake news

“Jeg hører nogle gange spørgsmålet fra mine elever: Hvorfor skal vi have kemi? Svaret er blandt andet, at kemi er en del af den almene dannelse, og at det er vigtigt at vide noget om alle de emner og problemstillinger, som vedrører vores samfund, og som vores politikere lovgiver om.

Målet med undervisningen er at gøre den virkelighedsnær, og jeg relaterer blandt andet kemien til klima, miljø, energi, fødevarer og sundhed. Kemi er et faktafag, hvor ting kan måles og bevises, og det er relevant i forhold til fake news og misinformation, som der er meget af. For at gøre faget nærværende afliver jeg myter, for eksempel at børn bliver hyperaktive af sukker. Faget kan lære eleverne at være mere kritiske.”

Magasin4_VoxPop_Helle


Helle Fraes Dittmann, Støvring Gymnasium
Om spansk

Kulturforståelse udvider horisonten

“I forhold til almendannelsen er spanskfaget for eksempel med til at åbne elevernes øjne for, at verden kan være meget anderledes end i Støvring. 

Eleverne lærer ikke kun det spanske sprog, men arbejder også med historiske, politiske og samfundsmæssige aspekter i de spansk­talende lande. 

I undervisningen tager vi udgangspunkt i spansksproget materiale og ­taler blandt andet om kvinders rettigheder i Latin­amerika, om synet på immigranter i USA og om Cataloniens ønske om selvstændighed. Kulturforståelse er med andre ord et meget vigtigt element, der hjælper med at udvide elevernes horisont og giver dem indsigt i, at demokrati, ligestilling og ytringsfrihed ikke er en selvfølge alle steder i verden. Jeg ­laver for eksempel indimellem den øvelse, at eleverne deles op i grupper, hvor de skal argumentere for eller imod en bestemt holdning. Det er god træning i forhold til at kunne lytte opmærksomt og samtidig blive bevidst om, hvad det vil sige at være tolerant.”

Magasin4_VoxPop_Leif


Leif Gammelgaard, HTX EUC Nord
Om matematik

Elever lærer at holde ud på trods af frustration

“I matematik italesætter vi overhovedet ikke dannelse, men vi danner vel eleverne på to plan: Det ene er ved at give dem nogle konkrete kompetencer og studieforberede dem. Det andet plan handler om at styrke elevernes tro på, at de kan lære noget, sætte sig ind i nyt stof.

Matematik er nok det fag, hvor eleverne bruger mest tid på at være frustrerede. Den måde, man lærer matematik på, er ved, at man hele tiden får stillet nogle opgaver, som man ikke umiddelbart kan svare på. Så dannelsen ligger i at blive i frustrationen, holde fast og tro på, at man nok skal finde en løsning. Den del, tror jeg, man kan bruge mange andre steder i livet. Det er jo ingen hemmelighed, at vi indimellem har nogle elever, der ikke umiddelbart kan se, hvad de kan bruge matematik til i deres videre studie. Men den her mestringsforventning – troen på, at de kan lære noget nyt, selvom de aldrig har prøvet det før – kan alle bruge. Og oplevelsen af, at det kræver træning at lære noget nyt.

Jeg ser dannelse som et lag af kompetencer, som ligger ud over det rent fagfaglige. I vores verden handler det jo både om at tilegne sig ny viden på egen hånd – at løfte dem fra at være elev til at være studerende, men det handler også meget om at samarbejde med andre og have en læringssituation via et samarbejde. Det er lærerigt for eleverne at erfare, at for at have et fornuftigt udbytte af gruppearbejdet behøver det ikke nødvendigvis at være med dem, du fester godt med i fritiden, eller dem, du er på samme niveau med. Eleverne skal opleve, at der kan være en styrke i forskellighed.”

Magasin4_VoxPop_Mette

Mette Lilli Solgaard, Solrød Gymnasium
Om billedkunst

Forstå dig selv og forstå verden

“Billedkunst og andre krea­tive fag kan være med til at lære eleverne at mærke sig selv, finde ud af, hvad de står for, og på den måde kan de tage ansvar for sig selv og samfundet. Hvis du ikke kan mærke dig selv, er du også nemmere til salg for eksempelvis konspirationsteorier og ting, du ser på Youtube. 

De unge ser hele tiden billeder på Instagram, i reklamer og så videre, som giver en forestilling af, at noget er bedre end andet, og at man skal leve på en bestemt måde. Kunsten er i opposition til det og viser, at tingene og livet også kan være anderledes end det, vi er vant til at se. Billedkunst kan også træne hjernen og udvikle evnen til at sætte ting sammen på en ny måde. Hjernen modtager meget information, men hvis vi ikke er i stand til at sætte informationen sammen på nye måder, så udvikler vi os ikke. 

I min undervisning ­laver jeg forskellige ­øvelser. For eksempel at vi ikke snakker, at eleverne ikke må bede om hjælp i 60 minutter eller skal male med venstre hånd. Det er svært for nogle elever, fordi de er meget søgende efter at få at vide, hvad de skal, og få anerkendelse. Men de skal lære at prøve ting af og bevæge sig ud i det uperfekte og mærke sig selv.” 

Magasin4_VoxPop_Morten


Morten Gundel, H.C. Ørsted Gymnasiet Lyngby
Om samfundsfag

Elever til Men in black-demonstration

“Sidste år tog jeg et samfundsfagshold med til en Men in black-demonstration. Vi havde haft et forløb om konspirationsteorier, og jeg tænkte, at det var en god mulighed for at snuse til stoffet i virkeligheden. Eleverne talte med flere af demonstranterne, og udgangspunktet var, at de skulle prøve at forstå demonstranterne i stedet for at pege fingre ad dem. Jeg tror, eleverne lærte meget den dag, som måske ikke står direkte i læreplanen, men som er med til at danne dem og gøre dem kloge på andre måder.

På htx er der flere natur­videnskabelige og tekniske fag, som kan være instrumentelle og løsningsorienterede. Samfundsfag er et godt supplement, da faget i højere grad giver eleverne mulighed for at reflektere over ting og problemer, uden at man nødvendigvis kan fikse dem.

Samfundsfag giver selvfølgelig eleverne en overordnet forståelse af samfundet, og hvordan det fungerer, men faget arbejder også godt sammen med teknik- og teknologifaget for eksempel i forløbet produktudvikling. Her skal eleverne udtænke en teknisk løsning på et problem, men de skal via samfundsfag også forholde sig til de mennesker, som skal bruge løsningen. Det er en vigtig dannelseserfaring, at teknologi skal bruges af og hjælpe mennesker, som ofte tænker og handler meget anderledes end dem, der laver løsningerne.”

Læs kapitel 3

Gymnasiet er maskinrummet for demokratisk dannelse

Læs næste artikel

Kommentar til artiklen

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Magasin4_Tema_BANNER_ozlem-aspect-ratio-348-234
    Undervisning

    Gymnasiet er maskinrummet for demokratisk dannelse

  • Undervisning

    Nutidens dannelse placerer et større ansvar hos lærerne

Indhold Dannelse anno 2022

Verden forandrer sig konstant, og dermed ændrer dannelsesbegrebet sig også. Unge har stor frihed og mange muligheder, men det kan også gøre det svært at navigere i livet. Dannelse i gymnasiet har måske aldrig været vigtigere. En forsker, en ‘brobygger’ og syv lærere sætter ord på, hvad dannelse i 2022 er eller bør være.

  • Kapitel 1

    Nutidens dannelse placerer et større ansvar hos lærerne

  • Kapitel 2

    Lærerne om dannelse

  • Kapitel 3

    Gymnasiet er maskinrummet for demokratisk dannelse

luk
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater