Sub specie aeternitatis

I den seneste uge har striden om karakterkrav forståeligt nok været omdrejningspunkt for de fleste debatter om den kommende gymnasiereform. Forslaget har tydelige konsekvenser, og det er let at skabe en diskussion om konsekvenserne på TV. Det har desværre ikke nydt pressens bevågenhed, at regeringens udspil til en ny gymnasiereform samtidig er et angreb på et af gymnasiets vigtigste formål: den almene dannelse. I udspillet kæmpes en kamp for at omdefinere begrebet, som ville være guf i et forløb om diskursanalyse. Begrebet almendannelse kapres, tømmes for indhold og gendefineres ved hjælp af det lille adjektiv ”moderne”.

Moderne almendannelse består ifølge udspillet af fire kernekompetencer: Den globale, den innovative, den digitale og karrierekompetencen. Disse overfladiske betegnelser er typiske for den konkurrencestatstankegang, som gennemsyrer hele forslaget. Med udgangspunkt i diffuse påstande om ”udfordring” af den traditionelle dannelsestænkning fra samfundsudviklingen, lægges almendannelse op til at være orienteret mod evnen til at begå sig på arbejdsmarkedet. De største problemer i udspillet stammer fra denne omdefinering af begrebet. Her ligger en af årsagerne til sammenlægningen af historie, oldtidskundskab og religion til et fag med én eksamen, og her ligger årsagen til nedprioriteringen af litteraturlæsning i sprogfagene. Her findes også en af begrundelserne til fjernelse af det kunstneriske fag på hf.

De nye, moderne hjørnesten i almendannelsen skal skrives ind i læreplanerne, hvis udspillet vedtages i sin nuværende form. Dermed reduceres og indfanges dannelsesbegrebet i en konkretisering og operationalisering, som går imod idéen om, hvad almendannelse egentlig er.

Lad os håbe, det lykkes for mindre konkurrencestatsprægede partier at kæmpe imod denne gennemgribende forandring af gymnasiernes grundlag.

Mikael Busch, Sigrid Jørgensen og Asger Wille
Medlemmer af GL's hovedbestyrelse
Liste 2